Rhoswen den faldende #1 - Mindespejlet

Rhoswen, som ikke kender sin mor og kun ved at Lucifer er hende far, lever på Jorden sammen med en enhjørning til han desværre dør. Rhoswen hører om et spejl hvor man kan se de døde og dem man allerhelst vil se, men problemet er bare at Mindespejlet er I Underverden og Lucifer har den. Rhoswen tager til Underverden sammen med feen Fialka og sammen vil de prøve at få fat I Mindespejlet. Men det hele tager en lidt anderledes drejing, idet at dæmonen Vexur som skal fange hende, nu er hendes hjælper på rejsten hvor hun går under navnet Sorcha. Kan Rhoswen få fingerne I spejlet eller vil hun blive afsløret og fanget af Vexur? Kan kærligheden mellem far og datter heles? Og kan Vexur indse hvad det er han føler for Sorcha (Rhoswen)?

0Likes
0Kommentarer
92Visninger
AA

3. Kapitel 3

Rhoswen og Fialka nåde gennem skoven hen til en lille hytte som lå ved søen, hytten var af tykt træ og havde stået der længe, men årernes tid havde ikke sad deres tag i hytten. Rhoswen havde været her en gang før og det var for 10 år siden, hun havde været 7 på det tidspunkt.
``Fialka er du sikker på hun kan hjælpe os?´´ Fialka rystede voldsomt på hovedet, som gjorder at hun svævende meget frem og tilbage.
``Nej jeg er ikke sikker, for hun har ikke været til meget hjælp på det sidste.´´ Rhoswen kiggede nysgerrigt på Fialka.
``Hvad mener du?´´ Fialka smilede trist til Rhoswen og rystede på hovedet, nu bare forsigtigt.
``Det behøver du ikke at vide.´´ Rhoswen nikkede bare som svar og sammen gik de hen og bankede på døren. Der kom ikke en lyd fra hytten, og Rhoswen prøvende igen. Der gik noget tid inden døren langsomt og vagtsomt blev åbnet. Og et ansigt kom til syne.
``Hvad kan jeg hjælpe med?´´ Kvinden var ældre og så ud til at havde tagets tidens tag fra hytten på sig selv. Hun smilede ikke og så ikke ud til at ønske at hjælpe med noget som helst. Men hun åbnede døren lidt mere da hun så Fialka.
``Fialka længe siden.´´ Kvinden smilte let til Fialka og vendte sig videre til Rhoswen.
``Hvorfor er et væsen som dig her?´´ stemmen var hård og ikke spor blid som den havde været lige før.
``Alzena, Rhoswen har brug for din hjælp.´´ Fialka henvendte sig til kvinden og kvinden rystede på hovedet.
``Jeg vil ikke hjælpe hende.´´ Fialkas vinger var begyndt at blive blod røde og det var tydelig at hun nu var sur.
``Alzena! Du er nød til at hjælpe hende, han ville havde ønsket at du hjalp hende.´´ Alzena kiggede på Rhoswen og sukkede.
``Jeg skal nok prøve, men jeg kan ikke love noget.´´ Alzena trådte til siden og lod Rhoswen og Fialka komme ind i hytten. Kvinden lukkede døren efter dem og gik hen og satte sig på en stol. Hytten var designet i en meget gammel stil, men var meget hyggelig. Væggene var en smule mørke i farven, mens gulvet var i et lyst træ. Møblerne var bløde og så ud til at være af fint stof. Hist og her lå der tæpper på gulvet og i et hjørne var der et lille ildsted. Vinduerne var ikke til at kigge igennem og lyset i hytten var dæmpet.
``Bare sæt jer ned.´´ Rhoswen satte sig ned i en af de bløde stole, mens Fialka satte sig på armlænet.
``Hvad er det så hun skal havde hjælp med?´´ Alzena henvendte sig stadig kun til Fialka.
``Mindespejlet.´´ Alzena kiggede nu hen på Rhoswen og sukkede, hun virkede ældre på en måde.
``Det spejl er forbandet, jeg ville ikke forslå at I prøver at finde det.´´ Alzena kiggede tilbage på Fialka, hendes øjne var en smule matte og hun så ud til at være træt.
``Fialka, hvis hun ønsker at finde spejlet må hun ned til Underverden. Hun må tilbage til der hvor hun kom fra.´´ Fialka nikkede og svarede.
``Det har jeg fortalt, men Rhoswen er fastbesluttet på at finde spejlet så hun kan se ham igen.´´ Alzena kiggede tilbage på Rhoswen og smilte forsigtigt.
``Du holdte meget af ham, gjorder du ikke?´´ Rhoswen nikkede forsigtigt og ventede på at Alzena skulle fortsætte.
``Giv mig din hånd.´´ Rhoswen rakte sin hånd frem og Alzena tog den i sin. Alzena smilte let og kiggede hen på Fialka.
``Hun har et godt hjerte, men jeg er bange for det ikke vil forblive sådan hvis hun tager til Underverden.´´ Fialka kiggede op på Rhoswen og nikkede.
``Ja, men hun har brug for spejlet til at komme videre. Vil du hjælpe os med at finde det?´´ Fialka vendte sig mod Alzena og så bedende på hende.
``Det eneste jeg kan hjælpe med er at åbne potalen og fortælle hvem der har spejlet.´´ Fialka nikkede bestemt og så op på Rhoswen igen.
``Hvem har det?´´ Alzena smilte over at Rhoswen spurgte.
``Lucifer.´´ Fialka og Rhoswen kiggede på hinanden, det var klart de havde håbet af en anden dæmon havde spejlet, men så heldige var de ikke.
``Er du sikker på at det er ham der har det?´´ Rhoswen var begyndt at blive nervøs.  
``Desværre er jeg meget sikker på at det er ham der har spejlet.´´ Alzena smilte trist til Rhoswen og kiggede hende dybt ind i øjnene.
``Rhoswen, hvis du virkelig ønsker dig det spejl, må du opgive noget du har kært. Lucifer, som du ved, er meget hård. Han er begyndt at lede efter dig, så jeg vil ikke foreslå at du gør det du har gang i.´´ Alzenas øjne var mørkegrå og hendes hår sølvgrå, hun virkede oprigtig, men Rhoswen kom i tvivl om de virkelig kunne stole på Alzena.
``Hvorfor ved du så meget om spejlet og Underverden?´´ Rhoswen kunne ikke holde sprøgsmålet tilbage. Alzena smilte forsigtigt og slap Rhoswens hånd.
``Fordi jeg selv ledte efter spejlet for mange år siden.´´ tristheden var tydelig, hytten virkede mørkere og koldere.
``Hvem ville du se?´´ Rhoswen kunne ikke stoppe sig selv.
``Det kan jeg ikke fortælle dig lige nu, men jeg kan fortælle dig at du måske ikke skal ønske at se nogen i det spejl. Jeg fortryder det stadigt, at jeg gav mit kæreste væk for at se i spejlet bare en enkel gang.´´ Alzenas øjne var fugtige og en forsigtig tårer undslap hendes øje. Fialka svævende over til Alzena og lagde sin lille hånd på Alzenas.
``Rhoswen, også dig Fialka, I skal passe på i Underverden. Tit vil I blive udfordret og tit vil der være nogen i må vælge fra. Jeg vil råde jer til at vælge med hjertet, for dæmonerne vil gøre alt for at stoppe jer.´´ Fialka og Rhoswen nikkede og smilte roligt til Alzena.
``Alzena, kan du hjælpe mig med en ting mere.´´ Fialka spurgte forsigtigt og så hen på Rhoswen.
``Vil du give hende din halskæde?´´ Alzena kiggede ned på sin halskæde og så på Fialka. Alzenas øjne var vemodige og hun kiggede hen på Rhoswen.
``Jeg forstår, men Fialka hun vil ikke blive beskyttet af halskæden.´´ Fialka nikkede og svarede:
``Vil hun måske ikke, men vi har brug for den.´´ Fialkas stemme var fast besluttet og Alzena smilte. Alzena rejste sig og gik bagved Rhoswen, halskæden forlod Alzenas hals for at dukke op på Rhoswens.
``Pas godt på den.´´ Rhoswen nikkede og mærkede på halskæden. Det sorte silkebånd var meget enkelt og elegant, mens det lille sølv vedhæng var i fine detaljer. Vedhænget forestillede et hjerte og kunne åbnes, men Rhoswen ville lade billedet forblive en hemmelighed for Fialka og hende selv.

 

Alzena gik hen til et spejl og tog en nål frem. Hun vendte sig halvt om og smilte til Fialka.
``Lov mig at du kommer sikkert hjem.´´ Alzena vendte sig mod Rhoswen og sukkede.
``Lov mig at du ikke fortryder dine valg.´´ Rhoswen og Fialka nikkede og Alzena vendte sig igen mod spejlet. Hun prikkede hurtigt hul på sin finger og begyndte at tegne symboler med blodet. For hvert symbol prikkede hun hul i en ny finger, og til sidst var der ti symboler på spejlets glas. Alzena tog et skridt tilbage og begyndte at messe:


                                                               Hør min stemme, hør mit kald
                                                           Led englene til deres evigheds fald
                                                               Åben potalen til vores verden
                                                           Prisen for det er evigheds smerten


Glasset overflade begyndte at lyse og blodet begyndte at løbe rundt på glasset for at farve det i rødt. Alzenas fingre begyndte at bløde voldsomt og hun tog dem ind til sig i smerte. Rhoswen så et sidste spejlbillede i spejlet inden den blev dækket af blod. Rhoswen havde set en ung kvinde med ildrødt hår og sorte øjne, den unge kvinde havde stået lige der hvor Alzena stod. Den unge kvinde havde smilet og kigget hen på Rhoswen, men smilet og blikket var fuld af smerte.
``Potalen er åben nu.´´ Alzena vendte sig mod Rhoswen og Fialka og smilte.
``I må hellere komme afsted, så jeg kan sætte beskyttelse på spejlet.´´ Fialka nikkede og kiggede op på Rhoswen.
``Er du klar?´´ Rhoswen nikkede tøvende. Fialka rystede smilede på hovedet og satte sig på Rhoswens skulder.
``Lad os komme afsted.´´ Rhoswen gik hen til spejlet og tog en dyb indånding og trådte så igennem det blodige glas med Fialka på skulderen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...