Bad Love - H.S

  • af &
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 aug. 2016
  • Opdateret: 6 okt. 2016
  • Status: Igang
Kendall Jenner er den smukke Victorias Secret model som den engelske charmør Harry Styles for øje på under Victorias Secrets årlige fashion show. Harry bliver fra nu af sat i nogle situationer som kan koste ham flere ting, hver gang. Vil han lytte til sine venner eller til sit hjerte?

25Likes
10Kommentarer
2270Visninger
AA

3. Kapitel 2

Harry Styles

13/11-15

Vi var lige blevet kaldt på scenen, og var allerede i gang med at synge: Perfect. Perfect, Perfect. Perfekt. Kendall var perfekt, ellers kunne hun ikke blive model, hun var så forbandede smuk, og så var hun en fantastisk veninde. Kendall var så heldig at være Victoria’s secret model, ikke at jeg havde regnet med hun ikke kunne blive det, selvfølgelig kunne hun det - hun er jo gude smuk.

Jeg blev trukket ud af mine tanker, da Niall sendte mig et lille puf. Jeg havde ikke registreret vi var ved at være i min solo, jeg sendte hurtigt Niall et taknemmeligt smil. Hvis han ikke lige havde puffet til mig, havde jeg nok slet ikke registreret det, var min tur til at synge. Jeg åbnede stille min mund, og begyndte på min solo.

“And if you like cameras flashing every time we go out

Oh, yeah

And if you're looking for someone to write your breakup songs about

Baby, I'm perfect

Baby, we're perfect,” mens jeg sang disse ord, kom Kendall gående på catwalken, mit smil voksede da jeg fik dannet øjenkontakt med Kendall. Kendall sendte mig et luftkys, jeg sendte hende et hurtigt vink. Kendall gik ud bagved, og efterlod mig med et kæmpe smil plastret på mine læber.

Sangen fik sin ende, og publikummet klappede. Drengene og jeg bukkede en hurtig gang, og gik ud af scenen. Jeg satte mig hen i en stol ved et spejl og beundret mig selv. Ikke beundret mig selv, som i, at jeg var egoistisk, men mere fordi jeg vidste jeg havde en masse fejl.

Jeg forstår egentlig ikke alle de piger der er en såkaldt Harry-girl, jeg er jo bare en dreng. Der findes langt pænere og mange smukkere drenge end mig. Jeg var jo bare en helt almindelig dreng, der var ikke noget særlig over mig det eneste der var, var at jeg kunne synge, og det var jo heller ikke helt vildt specielt.

Jeg havde siddet her i godt og vel ti minutter, og kigget på mit ansigt. Jeg anede ikke hvorfor jeg gjorde det, det er ikke noget jeg plejer at gøre. Det er så, så poetisk. Jeg kiggede væk og så drengene tale, de så ikke særlig glade ud, var der noget galt? Nej. Jeg kiggede på mig selv i spejlet igen, og ignorerede drengenes irriteret blikke de gav hinanden indimellem. Var de trætte af hinanden? Nej.

“Er der noget jeg kan hjælpe med?” jeg kiggede over på en lav korthåret brunette, som havde grønne øjne, blå nederdel, hvid trøje og hvide sko på. Jeg kiggede undrende på hende. “Er du tørstig eller sulten?” nu forstod jeg, hun var en slags ‘tjener’ der sørgede for mad, og den slags. Jeg rystede stille på hovedet. “Nej tak.”

Jeg fik øje på en bums i min pande, jeg lænede mig helt ind til spejlet, for at klemme den. Den var ikke moden endnu. Pis. Den var blevet helt rød nu, og var også pænt øm. Det var jo perfekt, når vi også skulle ud og synge endnu engang.

“Harry kom her,” jeg kiggede over på Liam, som viftede mig hen til sofaen sammen med resten af drengene. Jeg rejste mig fra den stol jeg sad i, og gik hen i sofaen og satte mig ved siden af Niall. Niall havde ikke hans berømte smil på, hvilket gjorde mig en smule for ikke at sige meget, bange.

“Hvad sker der?” jeg kiggede rundt imellem drengene, som kiggede på hinanden. Hvad var det der var så slemt? Jeg mener det jo ikke ligefrem fordi en af dem vil gå solo, vel? Jeg kiggede over på Louis; Min bedste ven, men han så ikke ud til at ville sige noget. Mit blik landede straks på Liam, fordi jeg vidste at han som den ansvarlige ville sige noget fornuftigt.

“Jo Harry, ser du,” startede Liam ud, jeg nikkede hurtigt og sendte ham et opmuntrende smil. Var jeg problemet? Umuligt, hvad har jeg gjort som kunne være så forfærdeligt? Jeg mener jeg har jo altid været sød overfor drengene, og aldrig sagt eller kaldt dem noget grimt, hvilket de har gjort - ikke meget, men lidt.

“Vi er ikke så glade for Kendall,” jeg kiggede chokerede over på Louis, som havde færdiggjort Liams sætning. Kunne de ikke lide Kendall? Hun er den sødeste pige jeg nogensinde har mødt, lyder vildt cliché, ikke? Jeg føler overhovedet intet for Kendall, men hun var vel bare en god ven.

“Hvad har hun gjort?” jeg lagde armen over kors, og løftede mit ene øjenbryn. Jeg kiggede over på Niall, som blandede sig ude af samtalen. “Hun er bare lidt, du ved for meget,” jeg kiggede over på Liam igen, som kiggede beklagende på mig.

“Come on, giv hende en chance. Hvor mange gange har I snakket med hende?” jeg kiggede rundt på dem, ingen af dem gav et svar. “Niall, giv hende en chonce,” sagde jeg og klemte Nialls skulder, Niall sagde ikke rigtigt noget, men kiggede ned i hans skød.

“Har I overhovedet snakket med hende?” jeg kiggede igen rundt på dem, Liam nikkede hurtigt, men Louis nikkede langsomt og Niall gjorde slet ingenting. “Hun er grov i munden,” jeg kiggede over på Liam, jeg rystede hurtigt på hovedet og grinede. Jeg sagde ironisk, med en form for Liams stemme: “Hun er grov i munden.”

“Vi mener det Harr-” Liam blev afbrudt, af en mand der kom løbende hen til os. “One Direction?” spurgte manden om, jeg nikkede hurtigt og mumlede ja. “I skal på nu,” vi rejste os fra sofaen. Jeg er ligeglad, hvad drengene siger, hvis jeg kan lide at være sammen med Kendall skal jeg være sammen med hende, og sådan er det bare.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...