Havets farver

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 jul. 2016
  • Opdateret: 30 jul. 2016
  • Status: Igang
Mit bidrag til "stor fantasy konkurrence" Jeg har valgt valgmulighed 1. En helt almindelig pige liv forandre sig pludseligt og meget voldsomt, da hendes far, på hendes femtenårs fødselsdag, igen bliver indlagt på hospitalet. En måned efter møder hun en dreng i havet, som fører hende meget langt væk fra hendes allerede meget kaotiske tilværelse. Et farligt eventyr tager hurtigt form.

1Likes
8Kommentarer
419Visninger
AA

9. Flere mystiske opdagelser

William sørgede for at finde noget tøj til mig og rede en seng op. De var glasklare, sengene. Han forklarede at alt i Aquarillio var lavet af vand, sten eller hydrofytter, da de fleste andre materialer hverken kunne holde til vandet eller det høje tryk dernede. 
Ellers var han stille. En lille fisk, på vægen, fungerede åbenbart som kukur, og annoncerede at klokken nærmede sig ni. Jeg havde altså været hjemmefra i cirka ti timer nu. 

På et tidspunkt bankede det på døren og hans søster stod pludselig i døråbningen, da William låste op. "Hej," sagde hun roligt, "jeg kan se du har lånt min kjole. Den klæder dig" hun smilede venligt til mig, "nå men jeg skulle egentlig bare sige, at der er mad, spiser du med?" "Nej" William svarede for mig, "jeg tager lidt mad med herind, men indtil videre skal hun blive her. Vi siger bare til mor at hun er lidt genert!" Jeg stirrede fra den ene til den anden, her foregik et eller andet, men jeg kunne ikke regne ud hvad. Pigen nikkede og forsvandt. Fem minutter senere forlod William mig også og jeg sad alene tilbage. 

Mine tanker kredsede om alle de informationer jeg havde fået. Og alle dem jeg ikke havde fået. Mit hår var stadig vådt efter svømmeturen, men indenfor var der luft ligesom... Ligesom derhjemme. Mine øjne løb i vand og jeg begyndte at græde ved tanken om min familie og mit hjem. Jeg krøb sammen i den tykke trøje og trak benene op under kjolen. Tøjet lugtede fremmed. Jeg kom fra en kaotisk tilværelse, men der var i det mindste trygt, her var krig og folk slog hinanden ihjel med halvanden meter lange treforks der kunne kontrollerer vandet. Piskesmeld lød i baggrunden, og jeg forstillede mig den tynde, men dog yderst skadelige vandstråle ramme offerets ansigt. 
Selvom alt var kaos hernede, kunne Williams søster alligevel sige almindelige ting som "den klæder dig" i et roligt tonefald, det var næsten det mest foruroligende. De virkede som om krigen var helt normal for dem. Som om det bare var en helt almindelig hverdags ting at se tilskadekommende mennesker over alt. Jeg tørrede mine øjne og snøftede, før jeg besluttede mig for udforske værelset.

Jeg havde indtil nu kun været alene i korte perioder, den ene gang da William hentede kjolen på hans søsters værelse, den anden da jeg skiftede tøj. Så jeg havde ligesom ikke haft muligheden for rigtigt at se mig omkring. Men hvor meget er der også at se på et værelse? En hel del. Værelset var nærmest en mindre lejlighed. Der var et stort klædeskab i den ene ende af sten, og så tænker du måske, gud hvor må det være grimt og upraktisk. Men det var faktisk hverken grimt eller upraktisk. De sølvfarvede marmorsten var glatte og blankpolerede, og på siden var der plantet nogle grønne hydrofytter. Jeg kunne ikke dy mig for at åbne det, med de små fine glaslignende håndtag. Der var en masse skuffer og en ekstra skabslåge i den ene side, alt dette undlod jeg at røre ved, da jeg mente at William skulle have lov at have sine ting i fred. En lille kuvert var klistret fast til den yderste skabslåge. Et brev til William.
Der gik dog ikke andet end et øjeblik, før det gik op for mig, at det ikke var et hvilket som helst brev.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...