Havets farver

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 jul. 2016
  • Opdateret: 30 jul. 2016
  • Status: Igang
Mit bidrag til "stor fantasy konkurrence" Jeg har valgt valgmulighed 1. En helt almindelig pige liv forandre sig pludseligt og meget voldsomt, da hendes far, på hendes femtenårs fødselsdag, igen bliver indlagt på hospitalet. En måned efter møder hun en dreng i havet, som fører hende meget langt væk fra hendes allerede meget kaotiske tilværelse. Et farligt eventyr tager hurtigt form.

1Likes
8Kommentarer
427Visninger
AA

6. En by under vand

"Nu nærmer vi os" hviskede drengen pludselig, "Vi tager hjem til mig, men hver helt stille indtil vi kommer inden døre!" Jeg stirrede bare uforstående på ham og da tankerne igen faldt på min familie, fortrængte jeg dig. Til gengæld lov jeg mine uforstående spørgsmål stå klare i hovedet, hjem til ham? Vi var midt ude på vandet, så hvordan kunne han bo her? Han himlede med øjnene af uvidenheden i mine øjne. Han tog et blidt tag i min arm og smilede sødt. Mine kinder blev røde igen, og jeg forbandede dem langt væk. Jeg skulle altså ikke til at blive vild med en eller anden fyr nu, og slet ikke når jeg ikke kunne se ham bedre, lyset var nu så sparsomt at jeg ikke kunne se mere end ti meter frem.

Han førte mig rundt, om nogle store sten, op over en lille forhøjning og ned mod bunden, et skarpt sving til højre og så kunne jeg pludselig se lys. Rødt, grønt og blåt lys. Drengen satte en finger for munden, og trak mig lydløst tættere på. En pige kom svømmende imod os, og drengen hev mig nedad, sekundet inden hun ville have set os. Vi fortsatte, gennem noget der mindede om en undervands by. Mennesker og fisk svømmede forbi hele tiden, drengen sørgede for at holde os inde i mørket og jeg forstod ingenting. En pige med langt grønligt hår svømmede roligt afsted inde i mylderet, et øjeblik forsvandt hun ud af mit synsfelt og da jeg igen fandt hende, stod hun med en stor trefork lignende dims og pegede våbenet, - det måtte det vel være, - direkte mod en stor haj. Vandet snoede sig om treforken, og blev skudt afsted med en voldsom kraft, direkte mod hajen, der med en ynkelig lyd.  Hun smilede selvsikkert et øjeblik, men i det samme kom en dreng med rødbrunt hår svømmende mod hende, med hans våben løftet. En stor sort pi...

Drengen jeg fulgtes med, hev fat i mig igen, han var stoppet op ligesom mig og havde set scenen udfolde sig. Hans øjne lynede og jeg kunne i det blege lys, se at hans hår og øjne ligesom pigens virkede grønt. 

Flere scener som denne, udspillede sig, hvert sekund, og jeg forstod det ikke... Det var et kaos piske, treforkstød, mennesker og havdyr. Jeg kunne ikke finde nogen mening, men den mystiske dreng havde tydeligt sine favoritter blandt de kæmpende. Vi fortsatte nogen tid endnu og standsede foran et lille stenhus. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...