Remember

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 aug. 2016
  • Opdateret: 3 nov. 2016
  • Status: Igang
Sophie havde alt. En familie der hjalp hinanden med alt, massere af venner, mange der holdte af hende. Der er dog også den detalje at Sophie er verdenskendt... En dag ændre alting sig for altid. Det liv hun havde før, vil aldrig være det samme som nu.

1Likes
1Kommentarer
246Visninger
AA

4. remember - kapitel 2

Jeg vågner op i et sæt. Hurtig hvertrækning, sved overalt på kroppen og selvfølgelig lyden af susende blod. Det er sket igen. Mareridt og panikanfald. Jeg har ikke haft panikanfald i lang tid. Det sidste anfald jeg kan huske var, da jeg skulle til premiere på den første film, jeg var med i.

Jeg får for det meste anfald, når jeg enten er meget nervøs, for mange mennesker eller når der skal til at ske noget dårligt.

Det giver ingen mening, da jeg elsker at møde nye mennesker. Desværre tror folk, jeg hader at møde mine fans. Tværtimod. Jeg elsker, at møde nye mennesker og i sær mine fans. Mine anfald elsker dog ikke så meget mennesker. Jeg har prøvet flere forskellige psykologer, men ingen kan hjælpe mig. Men fuck mine anfald, de skal ikke overtage min hverdag, det finder jeg mig simpelthen ikke i. Det er heldigvis også lang tid siden med premieren. Det var i starten af året, så det vil sige omkring ni måneder siden.

Jeg sætter mig bekymret op i sengen. Jeg prøver at berolige mig selv, men det er dog meget svært. Hvad kan det nu skyldes? Jeg er måske lidt nervøs for at møde min familie igen, men det kan ikke slå, at jeg også er glad for at se dem igen.

Jeg står ud af sengen, og går direkte ud til køkkenet, hvor jeg tager et glas vand. Selvom jeg hader at sidde med min telefon for meget i min fritid, tager jeg stadig min telefon op. Tre beskeder, en masse tweets og to opkald. Da jeg åbner beskederne, ser jeg, de alle er fra min mor. Beskederne er det normale, hvor hun skriver at hun glæder sig til i dag.

Da jeg endelig blev færdig og kommer ud af døren, skriver jeg til Will, hvor jeg spørger ham om hvornår de er her. Som svar hører jeg en bil dytte. Jeg smiler hurtigt til min familie og sætter mig ind i bilen.

Den her tur kan ikke ødelægges af nogen eller noget.

Hejsa allesammen!

Jeg er ked af, der er gået så lang tid før jeg har udgivet et nyt kapitel. Jeg var på lejrskole i sidste uge, så kunne desværre ikke skrive så meget der. Jeg har så også lige ligget med lungebetændelse, så kunne virkelig ikke andet end at sove.

Selvfølgelig hjælper undskyldninger ikke på alt, men jeg håber det hjælper en lille smule. Men nu nok om det! Jeg håber i kan lide kapitlet, og i gerne vil følge med! Hvis i kunne, så må i meget gerne like og skrive en lille kommentar!

Vi ses i mit næste kapitel, og indtil det, så må i have det pisse fedt!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...