Det sidste ønske

Lu er finder ud af at hun er dødlig syg, hun begynder at skrive dagbog så hun kan komme ud med hendes tanker. Men hvordan skal man lige reagere når man får at vide at man måske har en begrænset levetid tilbage, og hvad vil man gerne nå inden da...

0Likes
0Kommentarer
17Visninger
AA

2. En ny start

 

 

24/4

Kære dagbog vent skal jeg skrive det nej okay glem det

Okay jeg prøver lige igen 

For to uger siden begyndte jeg at blive syg, jeg hostede og havde svært ved at trække vejret, mine forældre syntes at vi skulle vente et par dage før vi tog til lægen men da jeg to dage efter begyndte at hoste blod op tog vi med det samme til lægen. Min læge er en gammel mand som helt sikkert ikke holder mange år i nu, men altså han sendte mig videre til hospitalet, da vi kom ud på hospitalet tog en læge imod mig, hun gav os hånden og præsenterede sig som Louise, hun er en meget anderledes dame men hun virker som en okay person. Nå men hun tog en masse prøver som jeg på ingen måde gider at forklare om. Da vi endelig var færdige med undersøgelserne, sendte Louise os hjem for prøverne skulle sendes ind til undersøgelse. Så vi tog hjem og ja jeg har haft en rigtig dårlig uge, så i dag fik vi svarene og ja jeg har kræft for at være helt præcis lungekræft. Dagen startede som den har gjort hver dag siden vi var på hospitalet sidst jeg stod op klokken lidt over ni, så gik jeg ned på badeværelset hvor jeg for et hosteanfald hvor der har været en del blod med hver gang, derefter gik jeg ned i køkkenet hvor mine forældre prøver at få mig til at spise det ender for det meste med at jeg spiser et par mundfulde og så går ind og ligger mig igen, men i morges spiste jeg ingenting jeg var alt for nervøs, da vi var klar kørte vi direkte ud på hospitalet. Da vi gik ind igennem svingdørene slog jeg mine følelser fra, jeg vidste det jo godt. Mine forældre meldte vores ankomst i receptionen og kom så hen til mig i sofagruppen, de sad og snakkede stille da Louise kom for at hente os, hun tog os med ind i et mødelokale. Hun fortalte os at jeg har lungekræft, min mor græd og min far trøstede hende. Jeg kiggede op på Louise som sådan for at sige undskyld men egentlig følte jeg mig bare forladt og ensom. Nå men Louise fik mine forældre ti at gå ud så hun lige kunne snakke med mig uden dem, hun fortalte mig at jeg skulle prøve at få nogle ønsker opfyldt da det er en meget kraftig form for kræft og der er en mindre chance for at jeg overlever. Hun sagde også at jeg skulle på en eller anden måde komme ud med mine tanker hun forslog psykolog eller en dagbog, og jeg valgte dagbogen og det er så hvad jeg prøver at gøre lige nu, jeg må indrømme at det er sværere end jeg troede. Da Louise var færdig med sin snak om tanker fortalte hun mig at de ville give mig to uger der hjemme inden de vil indlægge mig så jeg kan nå at snakke med familie og venner om det, jeg har valgt at jeg vil fortælle min kæreste om det først, vi er i et meget nyt forhold, og vi har ikke gjordt det i nu, hvis jeg skal dø vil jeg gerne nå at prøve det bare en gang, så i morgen kommer Sam hjem til mig og overnatter, mine forældre har begge nattevagter og vil ikke have at jeg er alene. Så ja det var så starten på mit værste mareridt, jeg ved ikke det er ret svært at vænne sig til at man måske skal dø der er så mange ting jeg ikke har prøvet og nok heller aldrig kommer til.

Lu

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...