You rock my world

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 jul. 2016
  • Opdateret: 11 aug. 2016
  • Status: Færdig
Emma drømmer om at tage til San Diego til Comic Con og NerdHQ, hun er en nørd og det der med fyrene er lidt svært, især når man arbejder med at sælge tegneserier selv om man er 26 år. Men så "møder" hun amerikaner Charlie på Twitter og deres forhold udvikler sig. De skal begge til NerdHQ som frivillige, hun ankommer tidligt og møder skuespilleren Zachary Levi. Hvad sker der når Charlie dukker op ?

2Likes
0Kommentarer
5623Visninger
AA

11. "Hvorfor Zachary ?"


 Emma listede sig ind af en sidedør for at se panelet og tjekke at alt fungerede med de andre frivillige, Zacharys far stod op ad væggen lige inden for døren.
 "Hej Emma, jeg undrede mig over hvor du var". Han smilte venligt til hende og Emma tænkte på om han og de andre havde vidst noget.
 Hun smilte tilbage og stillede sig ved siden af ham. "Der var lige nogle ting jeg skulle have styr på".
 Hun kiggede op på scenen, Zachary var igang med at svare på et spørgsmål, han var fuldt af nervøs energi og tog konstant sin kasket af og på og kørte hænderne gennem sit hår.
 Emma anede ikke hvad hun skulle gøre, hun var faktisk en anelse sur på ham, han havde løjet for hende og hun havde ingen ide hvor meget af det der var ægte.
 Men hun forstod også godt hvorfor han ikke bare havde fortalt hvem han var, han havde ønsket at hun kendte ham og ikke bare var interesseret i ham fordi han var kendt.
 Det hun slet ikke forstod var hvorfor han havde skrevet til hende, en helt almindelig pige fra Danmark ? Og hvorfor han ikke havde fortalt sandheden med det samme, men ventet i 2 dage.
 Emma kiggede på ham på scenen, han havde publikum i sin hule hånd og hun vidste der sad mange piger i rummet og drømte om at han kyssede dem, som han lige havde kysset hende.
 Han nævnte sin far og pegede op imod ham, hans øjne fangede Emmas på tværs af rummet og han stoppede midt i en sætning og lyste op i et smil der kunne få blomsterne til at gro.
 Folk begyndte at vende sig i sæderne for at se hvad eller hvem han kiggede på og Emma prøvede desperat at signalere at han skulle fortsætte, han rømmede sig og fortsatte med at snakke og Emma åndede lettet op.
 "Ja det var i hvert fald ikke hans gamle far her, der fik ham til at miste mælet". Darrell blinkede til hende og hun mærkede sine kinder blive røde.
 Da panelet var ved at være færdigt smuttede Emma ud og om bag scenen, hun ventede på ham i det oplyste bag lokale som han var nød til at gå igennem.
 Hun stod med armene over kors og så strengt på ham da han kom ind gennem døren, han stoppede op og så et kort øjeblik ud som om han ville vende om og stikke af, så sukkede han og gik frem imod hende.
 "Dig og mig, vi har noget at tale om og det er lige nu Zac". Hendes stemme kom til at lyde lidt mere vred end tanken var, men hun prøvede at skjule sin usikkerhed.
 Han nikkede og kørte den ene hånd gennem håret. "Kom med, det er nok bedst vi er alene".
 Hun havde absolut heller ikke lyst til at lave en scene foran en masse mennesker og risikere at det kom ud og endte i pressen, så hun fulgte efter ham.
 Han åbnede døren ind til et mindre rum, som var indrettet som kontor med en del computere, David sad og tastede noget ind. "Hey David, kunne vi få lov at låne kontoret et øjeblik ?"
 "Klart Zac". David rejste sig og sendte Zachary et spørgende blik, Zachary nikkede og David skyndte sig ud og lukkede døren efter sig.
 Zachary vente sig mod hende og lænede sig mod bordkanten, hans hænder farede nervøst omkring og pillede ved alt inden for rækkevidde. "Okay, så lad os snakke".
 "Hvorfor Zac ? Hvorfor udgive sig for en anden ? Hvorfor skrev du til mig ? Og hvorfor sagde du ikke noget i tirsdags ? Og hvorfor bede mig komme tirsdag som den eneste ?" Spørgsmålene væltede ud af hende.
 Han sukkede. "For at begynde fra en ende af, jeg ved ikke hvorfor jeg gjorde det, det er ikke noget jeg plejer at gøre, sådan at skrive til fremmede, men jeg så dine billeder og læste det du skrev og følte jeg måtte lære dig at kende".
 "Åh". Hun mærkede varmen stige op i sine kinder, hun vidste ikke hvad hun ellers skulle sige.
 Zachary trak på skuldrene. "Jeg kunne jo ikke bare presentere mig, det plejer at få folk til ikke at være dem selv, og gør det rigtig svært at lære folk at kende".
 "Den del tror jeg egentligt godt jeg forstår, det kan ikke være nemt altid at folk kender en". Hun smilte forstående.
 "Jeg bad dig komme i tirsdags af helt egoistiske grunde, jeg længdes efter at møde dig, men jeg var bange for at du ville hade mig når du opdagede sandheden, så jeg trak tiden ud, undskyld". Han så afventende på hende.
 Hun bed sig i læben og spurgte så. "Hvad så nu Zachary ? Hvor står vi henne ? Hvad forventede du ?"
 "Mine følelser er ikke anderledes, jeg er stadig den samme som da du troede jeg var Charlie, mit navn er det eneste jeg har løjet om, jeg kan virkeligt godt lide dig Emma og jeg vil gerne lære dig rigtig at kende". Han rettede sig op.
 Hun vidste ikke helt hvad hun følte lige nu. "Zac du er nød til at give mig lidt tid, okay ? Jeg skal vist lige vænne mig til ideen".
 "Det er okay Emma, tag den tid du behøver". Han lagde en hånd på hendes overarm. Men de vidste begge at deres tid var begrænset.
 
 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...