You rock my world

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 jul. 2016
  • Opdateret: 11 aug. 2016
  • Status: Færdig
Emma drømmer om at tage til San Diego til Comic Con og NerdHQ, hun er en nørd og det der med fyrene er lidt svært, især når man arbejder med at sælge tegneserier selv om man er 26 år. Men så "møder" hun amerikaner Charlie på Twitter og deres forhold udvikler sig. De skal begge til NerdHQ som frivillige, hun ankommer tidligt og møder skuespilleren Zachary Levi. Hvad sker der når Charlie dukker op ?

2Likes
0Kommentarer
5605Visninger
AA

4. "Han har sikker briller og bøjle"


 Emma havde sommerfugle i maven, det var tidligt næste morgen, en lørdag og hun sad klar ved computeren, hun skulle snakke med Charlie over skype for første gang og hun følte det næsten som om hun skulle på date.
 Samtalen åbnede og hun holdt vejret, så lød hans stemme, han lød lidt usikker. "Godmorgen Emma, undskyld tidspunktet, men jeg var desværre først fri til at sidde ned og snakke nu".
 "Det er helt okay, der er jo en del tidsforskel. Har du haft en god dag ?" Der var et eller andet bekendt ved hans stemme, men hun slog det hen, folk lød altid anderledes over telefon og computer.
 Han sukkede. "Ja en smule travl og stesset, men vi fik nået en hel masse, vi har en stor messe snart, så der er run på".
 "Så må du da være død træt nu, vi kan sagtens snakke på et andet tidspunkt, hvis du hellere vil i seng ?" Han skulle ikke sidde oppe for hendes skyld.
 Han grinede let. "Det er helt okay, faktisk er det rart at kunne slappe lidt af og få tømt hoved, det gør det nemmere at sove".
 "Det kender jeg alt for godt, jo mere man har i hoved og har brug for søvn, jo sværere bliver det at sove". Svarede hun.
 "Har du ellers nogle planer for dagen ? Eller skal du på arbejde ?" Spurgte han nyskerrigt.
 Hun smilte, hun kunne lide hans stemme, han lød yngre end hans alder, men ikke som en eller anden teenager, så hun følte sig ret sikker på at han var den han sagde han var. "Jeg skal bare mødes med en veninde".
 "Hende der var skeptisk ? Jeg håber du kan berolige hende så, med mindre jeg får skræmt dig helt væk". Han grinede, Emma kunne lide måden han grinede på.
 "Jeg er ikke så sikker på at hun kan beroliges, men hun stoler desværre ikke ret meget på mennesker. Men indtil nu er jeg ikke skræmt, men din stemme minder mig om noget". Sagde hun tænksomt.
 Han blev stille et øjeblik. "Noget positivt håber jeg, men ens stemme lyder jo aldrig som en selv gennem elektronik".
 "Jeg kan ikke sætte fingeren på det, du lyder som en eller anden jeg kender, men ja ens stemme lyder altid så sær gennem elektronik, jeg hader altid at høre optagelser af mig selv". Sagde hun med et lille grin.
 Hun kunne fornemme at han smilede. "Jeg synes ikke du lyder sær, faktisk synes jeg du har en ualmindelig yndig stemme".
 Emma var glad for at han ikke kunne se hende, for hun rødmede. "Tak, men jeg ved nu ikke helt om jeg tror på dig".
 "Jeg ville aldrig sige sådan noget uden at mene det. Forresten kom jeg til at tænke på om det er din naturlige hårfarve på billederne ? Hvis det er okay at spørge ?" Spurgte han.
 Som yngre havde Emma hadet sit røde hår, nu elskede hun det. "Jeps det er helt mit eget. Hvad hårfarve har du egentligt ?"
 "Wow det er en fantastisk farve du har, mange betaler for sådan en farve, mit hår er bare helt almindeligt kedeligt brunt". Svarede han.
 Hun prøvede at forestille sig hvordan han så ud, men det kunne hun ikke. "Mørkt hår er da ikke kedeligt".
 "Har du fundet ud af om du kommer her over til Comic con ? Det kunne være hyggeligt at mødes". Han lød spændt og lidt nervøs.
 Hun havde endnu mere lyst til at møde ham nu hvor de havde snakket sammen. "Jeg regner stærkt med det og ja så synes jeg da vi skulle mødes".
 "Så håber jeg virkeligt at du kommer, men jeg må hellere komme i seng, jeg har en lang da i morgen, men jeg håber vi kan snakke en anden gang". Han gabte.
 "Smut i seng med dig, så snakkes vi ved en anden dag, sov godt". Hun afsluttede samtalen og sad lidt og smilte for sig selv.
 Hun mødtes på en cafe med Julie og de satte sig ved et bord med en stor kop te og et stykke kage.
 "Nå skriver du så stadig sammen med ham den creepy fyr fra twitter ?" Julie så spørgende på hende.
 Emma blev irriteret, hvorfor skulle hun være så fordømmende. "Han er ikke creepy overhoved og vi snakkede sammen på skype og han lyder helt normal".
 "Rolig Emma, folk har det bare med at lyve så vandet driver på nettet og jeg vil ikke se dig blive såret hvis han viser sig at være alt andet end han siger". Julie så undskyldende på hende.
 Emma sukkede. "Jeg ved det godt, men jeg føler jeg kan stole på,ham, jeg ved ikke hvorfor, han lyder bare så ægte på en eller anden måde".
 "Jeg håber du har ret, men jo ærgeligt han er på den anden side af jorden hvis han så virkeligt er så skøn som du ser ud til at tænke". Julie smilte skævt.
 Emma rødmede. "Vi er jo bare venner, men vi skal ses til Comic con, han er der hvert år".
 "Hvorfor undre det mig ikke at han er totalt nørd ? Så har han sikker briller og bøjle og en masse bumser". Grinede Julie.
 "Julie for pokker, han er 35 år, så det tror jeg næppe, men det ville ikke betyde noget hvis han havde". Svarede hun.
 De sad et stykke tid og fjollede med at gætte på hvordan Charlie mon så ud, inden de gik videre til at snakke om andre ting.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...