Drarry Fanfiction

Denne movella vil udelukkende kom til at handle om Harry Potter og Draco Malfoy. Læs videre for at få mere ud af den. Det bliver spændende!

1Likes
0Kommentarer
150Visninger
AA

3. Kapitel 3

Da Harry havde sundet sig efter morgenmaden gik han, Ron og Hermione mod krypten. De skulle have deres første time i eliksir. Ron beklagede sig hele vejen ned mod krypten og Hermione kunne ikke dy sig med at snerpe af ham, idet Ron kaldte Snape for et meget grimt ord. "Ron. Du bliver ikke bedre af at gå og surmule! Det er jo bare to timer vi skal igennem, det skal du nok klare." Lød det ophidset fra hende, og da de kom ind i klasselokalet kiggede Harry rundt for at se, hvem der var kommet. Han brød sig ikke om, at være i Snapes kontor eller klasselokale, der lugtede for meget af sure gamle sokker og af fisk. Han satte sig bagerst i lokalet med Ron og Hermione i hælende. Normalt ville Hermione have sat sig forrest, men når det galt Severus Snapes timer, trak hun sig altid tilbage. 

Harry gøs da det var enormt koldt... Men i samme øjeblik trådte en bestemt person ind i lokalet. Draco Malfoy. Harry fulgte ham med øjnene, meget diskret så de andre ikke så det, det meste af timen. Harry kunne ikke få sig selv til at sige noget til Malfoy, for hvad skulle det hjælpe? Draco ville blot snerre af Harry, og det ville ende galt som altid med negative vibrationer fra dem begge. Da Snape havde vrisset de sidste ord i timen, nærmest løb alle eleverne ud af lokalet undtagen dem fra Slytherin. Harry gik med en tung mine mod storsalen, da de ville have en bid brød inden næste time, men en hånelig stemme afbrød dem på vej op af trapperne fra krypten. "Nå, Potter! Er du altid i følge med Weasley og mudderblodstøsen? Gad vide, hvad de ville gøre uden dig!" Snerpede Malfoy af dem, og Harry vidste ærligt ikke, hvad han skulle sige til Draco, for han ville gerne sige noget, men der kom ikke en lyd ud af hans sammenbidte læber. Man kunne se på Rons ansigt, at han var ved at puste sig op, idet Malfoy drillede ham. Hermione stod som forstenet og kiggede ligegyldigt på Malfoy, men Harry... Harry vidste inderstinde ikke hvad han skulle stille op med sig selv i denne situation. Han bed sig i underlæben og gik videre op af trapperne, hvorefter han hurtigt forsvandt ind igennem portene til storsalen.

Som eftermiddagen gik, fik Harry sig noget tid alene. Og måske var det godt nok? Han vidste i hvert fald hvad han ville bruge tiden på, mens de andre to var i Hogsmeade. Harry gik langs gangene, men hørte pludselig en mærkværdig lyd. Lyden kunne høres fra en af statuerne, og Harry hævede sine bryn. Kunne det være et spøgelse, som ville snakke med ham... Eller..? Harrys tankestrøm blev brudt af ingen ringere end Draco Malfoy. Han trådte frem fra sit skjulested og kiggede på Harry med sine kolde øjne. "Er du alene, Potter?" Vrissede han, hvorefter han lagde armene over kors. Harry kiggede sig omkring og nikkede. "Det vil jeg mene jeg er, ja. Hvorfor? Hvad er det du vil mig?" Fik han fremstammet, for han kunne mærke at hans hjerte slog to hop idet han skulle til at trække vejret. Malfoy gik nogle skridt tættere på Harry, og han kiggede nøje på ham. "Jeg har set dig... Du sad og kiggede på mig i to timer. Troede du jeg var dum nok til at skyde det hen, hva? Troede du, at jeg var så halvhjernet som Grabbe og Goyle? Næ nej, tro du om igen, jeg har gennemskuet dig." Lød det fra Draco og løftede højtideligt hagen, som om han var stolt. "Du vil være mig, og jeg vil ikke bebrejde dig, for... Jeg må da sige, at jeg er en meget, meget speciel person, hvis jeg selv skal indrømme det, Potter, men hvad angår dig.." Draco tav. Man kunne se på ham at han ikke vidste, hvad han skulle sige i dette øjeblik.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...