1. windows
windows
Der var nogen der prikkede mig på skulderen
og inden jeg vendte mig om var der alligevel ingen
der sagde noget eller løftede en finger eller gav en finger
Jeg gav en finger og en hånd og et hjerte og mere
og lign. og det lignede ikke det det lignede
Der var ikke nogen der prikkede mig på skulderen
og gav en hånd og et smil og en kode til det rigtige
for det rigtige var alligevel altid noget andet et andet sted og et andet sted var det ikke det rigtige og det rigtige var alligevel ikke det forkerte et helt andet sted og det rigtige og det rette kan nemt blive det helt forkerte hvis det alligevel er for meget og det er for meget når det bøjes rigtigt rigtig mange gange og mange gange er det mange gange noget andet
NORMal
jeg kan spille normal matador farve mit hår i klor
lade det være jord
kan være forstand kan være paradis og helvede
undergang og overgang
kan være fortid og fremtiden i mellem nutid
kan hoste kan snorke snorkle sove og svømme
oversvømme
i nonstoptanker, sætningsræs til det blanke blinker
det (h)vide ud af øjnene
og det sorte indad udad udenad