Noah & jeg.

En kærlighedshistorie mellem to forskellige mennesker som er fra to forskellige verdener. Hvad sker der når de knytter et bånd ? Hvordan vil det starte og hvordan vil det ende? Aya er en dansker med arabiske rødder. Det er ikke det nemmeste, at have et både arabisk og dansk liv. Hvad sker der når hun falder for en fyr, som hun slet ikke burde falde for? I denne historie får du lov til at kigge på hvordan kultur og religion kan spille en rolle i det danske samfund. ( Det er på ingen måde racistisk ment ) (Zayn fra 1D er med men han er ikke kendt)

2Likes
0Kommentarer
818Visninger
AA

7. Whatever

Jeg blinker et par gange før jeg åbner mine øjne helt. Jeg lader langsomt min dyne glide væk. Mine arme føles tunge og min krop er helt øm. Pludselig begynder jeg med at huske hvad der skete.. Min hukommelse vender stærkt tilbage. Jeg husker alt. Jeg går i chok og kigger på min krop, min krop skriger. Skriger af smerte. Der er tørt blod, ar, og blå mærker. Det gør så pisse ondt. Ali ligger og sover på gulvet på en gennemslidt madras. Min vejrtrækning bliver tung og jeg bliver urolig. Jeg er bange. Mohammed sniger sig ind i værelset, ''Aya, du vågen..'', han har fået et blåt øje og allerede dér bryder jeg sammen. Mohammed skynder sig over til mig og krammer mig. ''rolig, han fik også slag.'', han er den værste til at trøste, men jeg følte mig tryg i hans arme. ''Hvor er han nu?''

''Han er sikkert taget hjem til onkel Khalil, han tør ikke se mor i øjnene.'' siger han og fniser. ''Mor er sku da ligeglad. Det hende der har lukket monsteret ind i vores hus til at starte med. '' 

''Det ligegyldigt nu Aya, lad det ligge. Klokken er 07, du kan ligeså godt smutte i skole.'', lavede han sjov? hvorfor fanden forventer han, at jeg tager i skole efter hvad der skete igår?

''Tager du pis på mig? hvad nu hvis folk ser mine ar? hvad fuck skal jeg så sige?'' 

''Aya ingen ser dine ar hvis du dækker dem til ordentligt, du skal ikke overdrive nu. Vi har været igennem det her før. '', siger han og går.

Jeg tør aldrig at sige Mohammed imod, fordi han har et alvorligt temperament. Så det handler bare om at nikke hver gang deres majestæt Mohammed giver en ordre. Mohammed har også slået mig før, men han kalder det opdragelse. Han siger, at han er den eneste der må sætte en finger på mig. Han hader at se mig græde eller være ked af det. Han elsker mig og han er overbeskyttende. Jeg tror ikke, at der er nogen der forstår det. Mohammed er også mærkelig. Men som folk siger, man sårer de mennesker, man elsker mest. Sådan er det vel med Mohammed og mange andre. De udtrykker deres kærlighed anderledes. 

Jeg tager mig endelig sammen og rejser mig op. Jeg går i bad og lader det varme vand rinde ned over mit ansigt og min krop. Jeg skrubber blodet væk med en svamp og tænder for det kolde vand så jeg bliver frisk. 

Jeg hiver et håndklæde ud af skuffen og tørrer min krop. Tager en tyk trøje på og sorte jeans. Meget simpelt, som altid. Jeg magter virkelig ikke skole. Hvis jeg havde fået gode veninder på skolen, havde jeg nok holdt en ''pjækkedag'', men det har jeg jo ikke. Jeg er tvunget til at tage afsted, selvom jeg helst vil undgå det. Jeg har det endda pisse dårligt, og jeg ved, at jeg får det værre derhenne, men hvis jeg ikke går, skal jeg blive her og det vil jeg heller ikke. Desuden bliver Mohammed også bare sur og jeg gider ikke høre på 2 timers foredrag. 

 

Kender i det, når i skal gå forbi mange mennesker, og du føler bare, at alle stirrer på dig? Jeg kan nok ikke høre dem tænke, men jeg kan godt forstille mig, hvad de tænker. Jeg ligner et dødt lig i dag, og det sikkert derfor de alle sammen ser så chokeret ud. Og så hører man folk fnise, hviske og alt muligt andet. Det pisser mig virkelig af, men ikke fordi jeg hader dem eller noget.. Det mere fordi jeg er så følsom og skrøbelig i øjeblikket.

''Heyyy, hvad så smukke?'', siger Iqra. Alle pigerne stod bag hende som om de er hendes små tilhængere. Men de er faktisk ret søde, så jeg har ikke noget imod dem. De krammer mig alle sammen og jeg bliver fanget af Signe's Chanel parfume. Den dufter virkelig godt.

''Du ser virkelig træt ud idag'', kommer det fra en af pigerne. ''Ja hun har helt røde øjne.'' 

Jeg vidste ikke, at de ville bemærke det. Jeg prøvede endda at skjule det. ''Jeg har heller ikke fået særligt meget søvn.'', de kiggede på mig og gik videre. Vi skulle til time. Første lektion var engelsk og jeg magter virkelig ikke Annette. Hun kan ikke engang selv engelsk, hvordan kan hun så undervise det ? Det som at blive kok, men man ved bare ikke hvad forskellen på salt og sukker er. 

Hun er ikke kun dårlig til engelsk, hun er også kedelig. Man ville nok tænke, at det fint, hvis hun ikke kan engelsk, bare hendes timer er spændende. Så får man selv lyst til at lære noget. Men NEJ. sådan er det overhovedet ikke. Vi sidder bare og kigger på hende, mens hun prøver udtale ord og alt muligt andet lort. Hun tager kun de mennesker som rækker fingeren op hele tiden, og ikke dem som er stille. Det burde være omvendt. Jeg kan ikke engang føle mig godt tilpas, fordi hun har sat mig i et bord med drenge som stinker af sved under armene og deres ånde stinker så meget, at man skulle tro de ikke har børstet tænder siden deres fødsel.

Ja ja, jeg brokker mig og jeg beklager mig hele tiden. Men jeg har også haft en dårlig start på dagen, så det klart. 

Jeg sætter mig i en stol, lidt væk fra drengene som stinker, og ved siden af dukker satan op. Nemlig Noah. Hvorfor vælger han, at sætte sig her? Hader han mig ikke? Han har været en fúcking nar, og så tror han, at han bare kan sætte sig hvor han vil. 

Han vender hovedet og kigger på mig. Han kan se, at jeg prøver at undgå ham, så han har et lusket smil på læben. 

''Må jeg låne en blyant, Aya ?'', jeg kigger stadig ikke på ham. Jeg giver ham mit penalhus uden at kigge én eneste gang på ham. Han skal ikke have øjenkontakt med mig. Min lunte er virkelig kort idag, og der skal så lidt til, før jeg bliver sur og skrider. 

Timen starter ud med at vi skal læse en klam tekst om hvorfor det engelske sprog er et vigtigt og internationalt sprog. Så skal vi se en kort video om O.J Simpson, så vi kan snakke om de ''sorte'' menneskers rettigheder og Apartheid som fandt sted dengang. 

Uafbrudtlige gange har Noah prøvet at starte en dialog, men jeg har bare ikke rigtig talt med ham. Jeg har kun svaret ja/nej hele vejen igennem og nu tror jeg, at han har givet op.

Vi skal til at blive delt op i grupper nu, så vi kan analysere videoen. Annette råber navne op men dem er jeg ikke interesseret i. Jeg er kun interesseret i, hvilke gruppe som jeg selv havner i.

''Katrine, Nicolai, Aya, Zayn og Yasmin.'' Skønt, jeg er i en gruppe med folk som jeg aldrig har snakket med før, men som lærerne siger, man lærer først hinanden at kende, når man samarbejder med vedkommende. 

Jeg tager mine ting og sætter mig over ved et andet bord så gruppen kan joine. Katrine lader til at være en klog pige eftersom hun allerede begynder snakke om videoen og går direkte til sagen. Hvorimod Nicolai og Zayn snakker og tjekker folk ud på instagram, og med folk mener jeg piger med stor røv og kæmpe bryster. Jaaaaaer.

Yasmin og jeg klikkede ret godt, hun spurgte om jeg kendte nogle mennesker fra min gamle skole og der hvor jeg bor, og det lader til, at vi har nogle fællesvenner. Så det er meget godt. 

Midt i vores lille samtale afbryder Yasmin. ''Hvilke fest?'' udbryder hun. ''Festen på fredag. Alle kommer.'' svarer Zayn. ''Yes!!! det har jeg ventet på, så har jeg chancen for at drikke mig stiv men sige til mine forældre, at jeg overnatter hos min veninde. Kom med Aya.'', jeg har aldrig rigtig været til en fest før, så da hun inviterede mig gik det hele bare i stå for mig. Hvad vil min far ikke gøre ved mig, hvis han fandt ud af, at jeg tog med. ''Ej det kan jeg ikke.'' Svarer jeg. 

''Jo du kan så, hvis du gerne vil være populær så skal du da deltage når vi laver en social begivenhed.'' Siger Nicolai efterfulgt af et lille fnis. ''Jeg kan godt hente dig hvis det er ?'', kommer det fra Zayn. Jeg betragter Zayn.. Han virker som en rar fyr og han har iøvrigt et mega pænt udseende. Uden at tænke mig rigtig om, siger jeg ja. ''Okay fint, bare send mig din adresse over Facebook.'', jeg er på røven. '' Nej jeg sender dig bare en anden adresse og så kan du hente mig derfra, min familie skal ikke se dig.'' 

''Okay, det er i orden.'' Siger han og pakker sine ting sammen. Jeg er virkelig virkelig på røven. Hvis min familie finder ud af det her, bliver jeg nok sendt på opdragelsesrejse. Min far tæsker livet ud af mig og min mor vil aldrig se mig i øjnene igen. Men for første gang, i virkelig lang tid, er der endelig en dreng som er sød imod mig, og det føles rart. Han har både udseendet og personligheden.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...