Noah & jeg.

En kærlighedshistorie mellem to forskellige mennesker som er fra to forskellige verdener. Hvad sker der når de knytter et bånd ? Hvordan vil det starte og hvordan vil det ende? Aya er en dansker med arabiske rødder. Det er ikke det nemmeste, at have et både arabisk og dansk liv. Hvad sker der når hun falder for en fyr, som hun slet ikke burde falde for? I denne historie får du lov til at kigge på hvordan kultur og religion kan spille en rolle i det danske samfund. ( Det er på ingen måde racistisk ment ) (Zayn fra 1D er med men han er ikke kendt)

2Likes
0Kommentarer
821Visninger
AA

6. Smadret

En solstråle kommer tidligt ind gennem mit vindue og jeg vågner. Det er allerede ved at blive lyst på mit værelse, så jeg kigger ud af vinduet, for at tjekke, hvordan vejret ser ud. Solen står allerede højt på den skyklare blå himmel, og jeg kan mærke, at det bliver en god dag. Det overrasker mig, at jeg er så frisk, når jeg har brugt de fleste af nattetimerne på at fundere over, hvad der mon har gået Noah på. 

Forhåbentlig har han det bedre idag, så kan jeg spørge ham, hvis han overhovedet gider snakke om det. 

Idag føles det anderledes. Jeg føler mig anderledes. Jeg ved ikke rigtig hvorfor. Jeg har bare sådan en underlig fornemmelse. Måske er det pga Noah. Jeg må hellere gøre mig klar inden jeg kommer forsent.

 

Den første time var nu overstået og Noah var her ikke til første time, jeg går imod mit skab og ser Noah stå et par skabe væk. Jeg har tænkt på ham hele dagen og jeg blev endnu mere bekymret da han ikke dukkede op den første lektion. 

''Hey?'' siger jeg forsigtigt fordi han ikke så mig komme. ''Hvad så?'' siger han og vender sig om. Han kigger ikke engang på mig. Han går endda mega hurtigt så jeg prøver at indhente ham i en fart. ''Kan vi ikke lige snakke?'', alle er på vej ud af skolen for at holde 10 minutters pause. Noah er sikkert på vej ud.

''Om hvad?'' siger han. Er han seriøs? Hvorfor er han så afvisende? ''Noah prøv lige at stoppe.''

Jeg når at stoppe ham ved at stå foran ham og mit blik prøver at møde hans, men alt jeg får er et blik fuld af ligegyldighed og arrogance. Han ser følelsesløs ud. Han løfter sit bryn, som et slags 'hvad er der?' 

''Er du okay?'' spørger jeg. ''Hør her, jeg har det fint. Bare fordi du så mig spilde en tåre eller to, betyder det ikke vi bedstevenner nu.'' Jeg når ikke at sige noget. Han ignorerer min eksistens og smutter. Nar.

Jeg hjalp ham, jeg havde medlidenhed med ham, og nu føler jeg mig så ydmyget. 

Men jeg burde være ligeglad, det jo hans problem, og jeg kender ham heller ikke. Jeg burde slet ikke tage det personligt, måske er han bare sådan.

Jeg kan mærke min mobil vibrere, jeg hiver den op af lommen, ''hallo?''

''Ay.. Aayaa..'' Det Ali. Han stammer og jeg kan mærke på hans stemme, at der er sket noget. ''Hvad sker der?!'' Udbryder jeg. ''Det baba, Aya, skynd dig hjem.. han er snart tilbage. SKYND'' Han når ikke at sige mere. Jeg regner ud, at min far hev telefonen fra ham. Jeg er pisse bekymret og løber ud af skolen i en fart.

 

Jeg åbner døren. Der er virkelig stille, men det betyder også, at det kun er Ali og min far der er hjemme. Jeg leder forvirret rundt i huset efter dem. Indtil mit blik falder på Ali, som ligger i fosterstilling på gulvet. Han græder og er blevet efterladt i underbukser. Jeg går ned på knæ og trækker ham ind til mig. Han siger ikke ét eneste ord, og det behøver han heller ikke. For jeg ved godt, hvad der er sket. 

''Du burde gå, inden han også kommer efter dig.'' siger han. Jeg prøver, at give ham hans tøj på, inden han kommer tilbage. Jeg bliver nødt til, at få Ali ud af huset. Jeg vil ikke tillade, at han slår ham. Det er hans fucking søn. 

Pludselig kan jeg høre gulvet knirke, og det betyder, at han er på vej ind til os. 

Han træder ind ad døren og han har et skræmmende ansigt. Ubevidst begynder jeg med at ryste. Han har et bælte i sin ene hånd, og inden jeg når at flytte mig, pisker han mig. Jeg skriger ikke, for jeg kan se hvor bange Ali er, og selvom jeg selv er ved at dø af frygt, kan jeg ikke lade ham se mig, som et svagt menneske. Jeg er hans storesøster, og jeg skal vise ham, at jeg godt kan holde smerten ud. Han pisker nu endnu hårdere, for han vil få mig til at skrige. Tårerne løber ned som var det et vandfald, nu kunne Ali se, hvor ondt det gjorde. Jeg skriger og græder på samme tid, jeg råber stop, men han vil ikke. Jeg er værdiløs i hans øjne. Jeg er ikke hans datter, jeg er bare en fremmede som lever under det samme tag som ham. Han får ikke engang dårlig samvittighed. Han bliver bare ved & ved. Jeg bløder nu, og jeg har ikke flere kræfter tilbage, jeg kan ikke kæmpe imod. Det føles som om, at mine kropsdele er ved at falde af. Jeg kan ikke beskrive min tilstand nok, og jeg kan ikke beskrive hvor ondt det gør. Jeg er ved at miste synet. Men min helt dukker op. Mohammed tager straks fat i ham og får ham ned på jorden.

Jeg er lettet og helt smadret. Ødelagt.

Han holder endelig op og nu kan jeg sove. Ali løber ud af stuen og kommer tilbage med et glas vand. Han kan godt se, at jeg har svært ved at trække vejret. Jeg drikker og får det bedre. Mohammed ringer til en eller anden, han råber, og jeg prøver at lytte til hvad han siger, men jeg har svært ved at fokusere. Jeg kan stadig ikke fatte, hvad der lige er sket. Hvordan kan min mor gifte sig med et uhyr? En mand uden ære og selvrespekt. Mohammed kigger bekymret på mig, han er mere bange end jeg er, og Ali græder. Jeg kan ikke tænke mere. Jeg kan ikke trække vejret uden at føle at jeg bliver kvalt. Alt bliver sløret og jeg mister synet. 

Jeg besvimer.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...