Noah & jeg.

En kærlighedshistorie mellem to forskellige mennesker som er fra to forskellige verdener. Hvad sker der når de knytter et bånd ? Hvordan vil det starte og hvordan vil det ende? Aya er en dansker med arabiske rødder. Det er ikke det nemmeste, at have et både arabisk og dansk liv. Hvad sker der når hun falder for en fyr, som hun slet ikke burde falde for? I denne historie får du lov til at kigge på hvordan kultur og religion kan spille en rolle i det danske samfund. ( Det er på ingen måde racistisk ment ) (Zayn fra 1D er med men han er ikke kendt)

2Likes
0Kommentarer
828Visninger
AA

2. Prolog

Nu starter gymnasielivet.

Hele mit liv har jeg gået på en arabisk privatskole og nu skal jeg omgåes af mange danskere. Jeg har ikke noget imod det, men det bare det faktum, at jeg ikke er vant til det. Hvad vil de synes om en dansker med en anden etnisk baggrund ? Har de fordomme ? Er de racister? Jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal tænke. Det gør mig nervøs, at jeg skal starte på en skole med mennesker jeg aldrig har haft noget med at gøre.

Min mor er ligeglad med at jeg vil få kulturchok. 

Bare ordet, SKOLE, gør mig træt. Jeg vil ikke gå i skole resten af mit liv. Efter gymnasiet, er der universitetet, og så skal man læse & læse.. Indtil man er færdig og så skal man finde et job. 

 

Solen skriger nærmest, at jeg skal vågne op. Det gør min alarm også. Jeg vil ikke komme for sent. Men hvis jeg kunne flygte fra det her, havde jeg gjort det. Man bruger hele sit liv på at forberede sig til noget, man aldrig rigtig får brug for. En uddannelse. Mange er uenige, men det en helt anden sag. 

Jeg skubber dynen væk og kæmper imod badeværelset. Jeg ligner bogstavligttalt en trold. Jeg skal give de nye klassekammerater et godt indtryk. Jeg vil ikke ligefrem skræmme dem væk. Jeg vasker mit ansigt og tager tøj på, som består af en sort trøje og højtaljede bukser. Jeg startede med min daglige make up. Jeg er ikke typen, der går med sådan et ekstremt look. Jeg er mere til det naturlige, trods alt skal jeg bare gøre mit trolde ansigt en del bedre. Min mor er ikke glad for, at jeg går med make up. Fætrene og kusinerne sladrer til deres mødre, og så vil de se ned på mig, fordi jeg åbenbart opfører mig som ''dem'', og med ''dem'', mener de danskerne.

Jeg føler mig dansk og hvis nogen skulle spørge hvor jeg kom fra, så vil jeg sige Danmark. 

 

Jeg kan høre min mor råbe fra køkkenet af. Hun sviner mig til, men det hendes måde at sige, at jeg skal skynde mig.

Min far insisterer på at han vil give mig et lift, selvom jeg hellere vil tage bussen. Jeg vil ikke blive stemplet som farspige. Det er jeg ikke. Jeg er ikke nogens pige. 

Jeg går ind på skolen og går direkte imod skolens kontor. Gymnasiet har sat papir op og det hele, så man ved hvor man skal hen og hvad man skal. 

Jeg får endelig øje på skolens kontor og en sekretær sidder bag disken.

''Hej, mit navn er Aya..'' Jeg når ikke at færdiggøre min sætning.

''Hvis du er 1g'er skal du altså bare tage et skema fra bunken der ligger der.'', jeg kigger omkring og får øje på bunken, jeg tager et papir og siger tak. Det var da en god start på dagen. Hun har sikkert taget imod mange, siden hun er så ubehøvlet. 

Jeg træder ind i klassen og alle de hvide ansigter vender sig hurtigt imod min retning. De alle stirrer på mig. Mit ansigt koger allerede og jeg kan mærke hvordan nervøsiteten trænger ind. 

''Jamen hej! Tag endelig plads vi starter om lidt!'', jeg smiler som en idiot og prøver at finde en plads hvor jeg kan sidde. Mit smil er faktisk det bedste ved mig. Mit smil kan smitte af på alle, og det er specielt. Jeg har altså ikke særlig meget selvtillid, men jeg hundrede procent sikker på, at mit smil stråler så meget som solen. 

''Nå 1g, nu er det altså jeres tur. Det rigtige arbejde, starter nu, og jeg forventer, at i alle tager jer sammen og tager godt imod hinanden. Jeg ser frem til et år uden drama. Jeg forventer ansvar og seriøsitet fra jer..''

Læren hed Pia, hun havde klistret et navneskilt fast på hendes hvide skjorte, man kunne se hendes sorte bh igennem den. Hun begyndte med at råbe navne op. ''Akmet, Andreas, Aya.. '' 

Der er nogle piger der sidder ved hjørnet som bliver ved med at give mig dræberblikket. Som om jeg ikke er velkommen her. 

''Hey'', en pige med mørkt hår og brune øjne valgte at sidde ved siden af mig. ''mit navn er Iqra. ''Hej, Aya'', sagde jeg og tog godt imod hendes tørre hånd. Hun havde tydeligvis brug for at fugte den med creme. Min klasse er blandet med danskere med og uden anden etnisk baggrund. Det er vel fedt. Så kan jeg udfordre mig selv og se hvem jeg passer bedst med.

Jeg magter virkelig ikke det her. Jeg magter ikke, at vågne kl 07 om morgnen for at se de samme ansigter de næste tre år. Nogen herinde kendte allerede hinanden og der var ingen jeg kendte, som havde trådt ind endnu.

Alle er kommet undtagen en der hedder Noah, han er sikkert den forsinkede type. Dem er der vel mange af, men første skoledag kommer man som regel til tiden, for at give et godt førstehåndsindtryk. 

 

Den lange tale om dagens program er endelig slut og Pia skal nu vise os rundt på skolen og senere skal vi mødes i gymnestiksalen. 

En dreng med sort hættetrøje og slidte nike sko braser ind i klassen. 

''Du må være Noah?'' siger Pia. ''Ja er jeg sent på den?'', spørger han. ''Ja 15 minutter, det vil jeg ikke se resten af skoleåret, knægt.'' Noah beklager forsinkelsen og kigger rundt i klassen som om han er fortabt. Han vælger at tage plads bag ved mig. Han lugter af cigaretter. Han er ikke som de andre drenge som nærmest er hellerup typer. Han er sig selv. Hverken alt for ''perker'' agtig og hverken for ''hellerup'' agtig. Han er vel midt imellem.

Ligesom jeg.

Woohooooo ! Det er mit første kapitel og jeg har de andre kapitler klar, jeg skal bare lige se, om der overhovedet er nogen der gider læse det jeg har skrevet. Jeg har aldrig rigtig skrevet en movella, det er mit første forsøg. Tag godt imod det :) 

TAGER GERNE IMOD KONSTRUKTIV FEEDBACK! 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...