Noah & jeg.

En kærlighedshistorie mellem to forskellige mennesker som er fra to forskellige verdener. Hvad sker der når de knytter et bånd ? Hvordan vil det starte og hvordan vil det ende? Aya er en dansker med arabiske rødder. Det er ikke det nemmeste, at have et både arabisk og dansk liv. Hvad sker der når hun falder for en fyr, som hun slet ikke burde falde for? I denne historie får du lov til at kigge på hvordan kultur og religion kan spille en rolle i det danske samfund. ( Det er på ingen måde racistisk ment ) (Zayn fra 1D er med men han er ikke kendt)

2Likes
0Kommentarer
821Visninger
AA

4. Endnu en dag

Endnu en dag som bare skal overstås. Jeg burde virkelig, tænke mere fornuftigt, men at være et fornuftigt menneske, er ikke lige mig. Solen skinner ikke idag. Jeg hader når den ikke skinner når jeg står op. Når solen skinner, føler jeg at den giver mig et slags signal, at dagen bliver god. Men nu hvor den ikke er oppe, ved jeg ikke rigtig hvad jeg skal tænke.

Idag er jeg ikke fuld af energi. Pia prøver at få klassen til at sætte sig og være stille. Men jeg kan se, at det ikke går særlig godt.

Vi har modtaget vores bøger og skemaer. Heldigvis skal man ikke se de samme mennesker til hver lektion, det var mere folkeskole tiderne der var sådan.

Jeg vendte mit blik på uret eftersom det blev alt for akavet at se på folk snakke. Pigerne har en samtale kørende, men jeg har ikke noget jeg kan bidrage med. Uret tikker, tik tak, tik tak, tik tak.. Der er så mange timer endnu.. Jeg skulle have taget en tiende klasse. Hvordan skal jeg overleve tre år på gymnasiet, når jeg ikke engang kan overleve én dag?

Alle sætter sig ned nu. Pia kunne endelig overdøve deres larm. Hun begyndte med at råbe vores navne op. Hun har den samme skjorte på, som hun havde igår. Jeg forstår godt, når drenge ikke skifter deres tøj, men helt ærligt, en kvinde i hendes alder, burde da have masser af tid til den slags. Man kunne tydeligt se, hvilke piger der gik op i deres tøjstil og hvem der ikke gjorde. Jeg er nok midt imellem, for jeg køber ikke mærkevarer. Det tøj jeg har på, er ikke ligefrem fra loppemarkedet, det almindeligt.

 

Første lektion var dansk. Dansk er et mega kedeligt fag men det er nok det nemmeste. Vores dansklærer trådte ind ad døren.

 ''Hej. Mit navn er Anna'', hun var nok i 50'erne. Alle i lokalet blev stille. Det må nok være fordi hun ligner en streng heks. Trods alt, vil alle slikke røv på lærerne så de kan få gode karakter.  Hun tog kridt ud af en æske og skrev hendes navn med store bogstaver på tavlen. ''Jeg har nogle regler som skal overholdes, hvis man gerne vil undervises af mig.'' hun vender sig og klapper sine hænder sammen. ''Disciplin og respekt. I behøver ikke elske mig, men i bliver nødt til at respektere mig. Hvis man ikke kan det, kan jeg ikke se hvorfor man er her. '' 

Jeg var ikke overrasket, er det ikke typisk, at dansklærere er sådan? Alle nikkede forstående og der var stadig stille. 

Indtil nogen banker på døren. Anna åbner den og ser Noah stående i en våd sort nedslidt jakke. ''Og du er?''

''Noah. Jeg undskylder forsinkelsen.'' Jeg vidste Noah var typen der aldrig kom til tiden. Hvilke er skide skægt. Han er kommet for sent to gange i træk, og jeg kan allerede mærke, at hans fraværsprocent vil stige hurtigt. ''Noah, du er gået glip af en hel masse. Du må bede nogle af dine klassekammerater om at gentage det jeg sagde efter timen. Jeg vil ikke se dig komme for sent igen, du slipper med en advarsel denne gang, er det forstået?'' Noah nikker, men jeg er sikker på, at han er ligeglad. For Noah virker som typen der ikke rigtig interesserer sig for noget. Han virker ligeglad og jeg misunder ham for det. 

Hans leder ivrigt efter en stol at sidde på. Han opdager, at der er en ledig plads ved siden af mig, og vælger at sætte sig. Vi fik straks øjenkontakt, og jeg blev fanget af hans smukke øjne. Hans øjne havde en mærkelig farve, når han er i lys, er de blå, og når der ikke er særlig meget lys, er de brune. Der er noget mærkeligt over ham, som jeg godt kan lide.

Noah og jeg kender ikke hinanden. Men det føles som om, at jeg har set ham før. Han ser bekendt ud. Jeg smiler til ham for at signalere, at det er okay, at han sidder her. Men han er sikkert ligeglad. Jeg må ikke bestemme, hvem der skal sidde hvor.

Noah havde et charmerende kækt smil på læben og gik imod mig. Vores øjenkontakt stoppede først efter han havde sat sig. Jeg ved ikke hvorfor jeg ikke kunne kigge væk. Mon han bemærkede at jeg stirrerede på ham?

Han stærke cigaret lugt gjorde at jeg mistede fokus. Kan han i det mindste ikke have en parfume liggende i hans nedslidte rygsæk ?

Anna startede lektionen ud med at snakke om de forskellige forfattere. Hun skrev deres navne på tavlen og vi skrev efter. Noah kigger på mig. Jeg kan mærke hans blik. ''Er du færdig med at stirre?'', fløj det ud af mig. Det var pisse irriterende. ''Hvad? Må jeg ikke kigge på min sidekammerat?'' 

''Nej, ikke når du skal være opmærksom på hvad hun skriver.'' Siger jeg. ''Er du lidt af en nørd?'' siger han og fniser.

''Er jeg en nørd fordi jeg vil følge med? Så må hele klassen være nørder.'' Hvordan kan en som Noah overhovedet komme ind på gymnasiet? Alt hvad han gør, viser bare hvor lidt kompentence han har. 

''Hvad hedder du?'' Spørger han. Han har jo aldrig været her om morgnen, så det klart at han spørger om det. 

''Aya. Hvis du er interesseret i en samtale med mig, så må det blive efter timen er slut.'' 

''Frøken Aya, hvis du og Noah skal snakke hele timen, så kan i, i det mindste, forlade klasselokalet.'' 

Anna har allerede fået et helt forkert indtryk af mig, og det hele er Noah's skyld. Jeg kender ikke engang drengen, hvorfor skal han skabe en samtale og forstyrre? 

''Jamen så gør vi det!''. Jeg vender straks mit blik mod Noah. Hvad fanden har han gang i? Er det, det han har planlagt? At få os smidt ud af klassen? Han er så langt ude. 

''Ser man det. Noah du kommer både for sent og er ubehøvlet i mine timer. Det vil jeg ikke finde mig i, jeg vil bede dig om at tage over til kontoret, og så kan du forklare inspektøren, hvorfor du ikke kan sidde stille. '' Noah rejser sig op og griner hele vejen ud af klasselokalet.

Jeg slipper heldigvis væk med en advarsel og jeg vælger at tage mig sammen resten af timen.  

 

 Dagen var ikke gået som jeg forventede. De første lektioner var nok lort, det er de for det meste, fordi man er træt. Udover det med Noah, har min dag ikke været så slem. Vi har faktisk ikke engang fået lektier for. Vi skal kun skrive en stil i engelsk, og siden jeg er god til engelsk, bliver det ikke et problem. 

Jeg har ikke lyst til at tage hjem endnu. Mine forældre ved alligevel ikke hvornår jeg får fri, så de tror jeg har time lige nu. Vi fik fri 14:00, det skader vel ikke at gå en tur ? Jeg beslutter mig for at tage ned til søerne ved Christianshavn station. Der er dejligt stille. Der er et gammelt par som fodrer ænderne. Udsigten vil være smukkere hvis solen var fremme idag. Istedet for, er skyen grå og det ligner, at det snart begynder at regne. Men jeg er ligeglad. Hvis jeg har chancen for at sidde og slappe af, så tager jeg imod den med åbne arme.

Jeg går langsomt imod en mørkegrøn bænk hvor der er klistret tørre fugleklatter. Der sidder allerede en person der, men jeg magter virkelig ikke gå hele vejen ned til den anden bænk. Personen der sidder der, er en dreng, og da jeg nærmede mig bænken, så han ret bekendt ud. Han havde sin hætte på så jeg kunne ikke se ansigtet endnu, han havde også sin telefon klasket ind i sit ansigt. Han kiggede endelig op og mine øjne gik fra at være små, til store.

Det var Noah.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...