Noah & jeg.

En kærlighedshistorie mellem to forskellige mennesker som er fra to forskellige verdener. Hvad sker der når de knytter et bånd ? Hvordan vil det starte og hvordan vil det ende? Aya er en dansker med arabiske rødder. Det er ikke det nemmeste, at have et både arabisk og dansk liv. Hvad sker der når hun falder for en fyr, som hun slet ikke burde falde for? I denne historie får du lov til at kigge på hvordan kultur og religion kan spille en rolle i det danske samfund. ( Det er på ingen måde racistisk ment ) (Zayn fra 1D er med men han er ikke kendt)

2Likes
0Kommentarer
830Visninger
AA

5. Bag facaden

Min mave krummer sig hurtigt sammen i det, at jeg ser ham. En klump sætter sig hårdt i min hals, men ikke som jeg kender det. Det føles underligt.

Jeg har en trang til at sætte mig ved siden af ham, men jeg kan ikke fremstamme et eneste ord. Sådan har jeg vel altid været, altså, lidt af en introvert. Jeg sætter mig blidt på pladsen ved siden af ham og det ser ikke ud til, at han reagerer på min tilstedeværelse. Han har nok ikke bemærket, at jeg er der. Det kommer jo ikke som en overraskelse. Jeg kigger på ham ud af øjenkrogen og observerer hans lette, men hurtige, vejrtrækning. Ind og ud. Ind og ud. Han trækker sin højre hånd tilbage i en hurtig bevægelse og stikker den ned i sin sorte slidte sweatshirts lomme. Han hiver en pakke Rød Marlboro frem og tager en cigaret op af pakken. Jeg antager, at han er til stærke cigaretter, for jeg kommer hurtigt i tanke om dengang min stedfar fandt en pakke Rød Marlboro i Mohammeds jakkelomme. Der kom et stort skænderi, hvis ikke mere ud af det, for han syntes nemlig, at Mohammed røg for stærke cigaretter. Han ryger selv, men blot Prince Light eller Marlboro Light, der tilsyneladende er bedre i hans øjne. Selv ser jeg ingen forskel, men jeg ryger jo ikke. Det var også første gang min stedfar slog Mohammed, men der ventede ham mere end det, for min stedfar var opslugt af tanken om, at man blot kan vende ens børn til det bedre, ved hjælp af fysisk afstraffelse, men det fungerede ikke i Mohammeds situation. I stedet gav mine forældre op med ham.

Noah placerede cigaretten mellem hans læber, som var det eneste jeg kunne se ud af øjenkrogen. De var fyldige og havde så smuk en lyserød kulør, at man skulle tro han havde duppet en smule læbestift på. Han tændte cigaretten med en mørkeblå stormlighter og inhalerede i ét langt sug. Røgen nåede mig stille og roligt, og jeg holdt vejret for ikke at bryde ud i en hosten. Han havde endnu ikke bemærket mig, for han var sikkert i sine egne tanker. Han bøjede sig ned over knæene og røgen passerede mine luftrør med hans bakterier og hans vejrtrækning. En del af ham var nu inde i mig, og jeg hostede. Han kiggede hastigt og forskrækket op på mig, og jeg så ham, som jeg aldrig havde set ham før. Hans øjne var røde, hævede og fyldt med tårer der skinnede som krystaller. Tårerne dryppede langsommeligt ned ad hans kinder og endte ved tippen af hans overlæbe; det var som små kanaler, der vidste, hvor de hørte til og hvor de ikke gjorde. Lige så hurtigt som han kiggede på mig, kiggede han nu ned igen. Han gemte sit ansigt bag hætten og tog et sug fra den næsten udslukte cigaret. Inhaler. Ekshaler. Aldrig havde jeg haft den fjerneste fantasi om at se ham i tårer, men jeg bemærkede for mig selv, at jeg aldrig havde set ham smukkere end det.

Jeg troede Noah var følelsesløs. Jeg troede, at han var ligeglad med alt. Tanken om, at det måske bare var en facade, havde ikke strejfet mig. Hvad skulle jeg gøre? Noah og jeg er ikke venner, vil det ikke virke mærkeligt, hvis jeg spurgte om hvad der var galt? Jeg tror ikke engang, at han vil snakke med mig. 

Jeg sætter min hånd på hans ryg og kører den op indtil jeg når hans skulder.
''Hey.. vil du tale om det?'',
Noah tog endnu et hvæs af sin cigaret uden hastværk. Han betragtede røgen, kiggede på mig, kiggede væk, og ignorerede mit spørgsmål. Det er stille begyndt med at regne. Han reagerer stadig ikke, han smider sin cigaret væk og tager sin pakke frem. Han tænder en til mens vores øjne mødes. '
'Der er ikke noget at snakke om.'', sagde han roligt.
Jeg forstår hans hentydning og jeg har ikke tænkt mig at spørge ind til det. Han kvæler hans smerte i røgen, han ekshalerer. Jeg indånder hans forgiftende røg. Forsigtigt placerer jeg min pegefinger under hans hage. Det er første gang jeg rør ved ham. Hans hud er blød og varm mod min finger, og jeg kærtegner blidt hans hage, mens jeg vender hans hoved i mod mig. Han kigger op, og vores øjne møder hinanden i et intenst blik. Sådan sidder vi et splitsekund, men det føles som en evighed og et sus passerer min mave. Jeg kigger ham dybt i øjnene og det er først her, at det går op for mig, hvor meget øjne kan afsløre. 

Han kigger skiftevis på mine læber og direkte ind i mine øjne. Jeg tørrer hans tårer væk.
''Folk ryger for at hygge sig og have det sjovt, jeg ryger så jeg kan dø.'' siger han mens han ser på mig.
Jeg kunne ikke fatte, at en dreng som ham, havde så stor smerte i sig. Hvilke dæmoner kæmpede han imod? Jeg vil sikkert også bryde sammen, hvis jeg kunne læse hans tanker.

Hans ansigt er helt udtryksløst men alligevel kan jeg se hvor såret han er, jeg kan se de blanke tårer han prøver at holde tilbage. Jeg trækker ham ind til mig og omfavner ham. Han lugter stærkt af røg, men tankerne overdøver lugten.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...