færdige fregner

et digt om at føle sig stor og uovervindelig når man er i kærlighedens og lykkens luner og om at føle sig lille og ligegyldig når kærligheden stopper.

0Likes
2Kommentarer
181Visninger
AA

1. færdige fregner

lige nu dræber vi fregner på hver en rødmende kind

blodige efter violette slag af mindernes vold

sammen var vi perfide pestilenser mod jordens myrer

omslyngede banditter presset mod træernes bark

flyvende i luftballonens blålige høje stilling

vi var lidt mere end de andre

lidt smukkere og lidt klogere

vi tog position i mågernes røvhul og sked

på uskyldige hovedbunde  

 

jeg kan huske at din hud var perlebroderet

med sting fra cikadernes sang

min hud var liljebeboet og pigmentfortryllet

vi var perplekse persienner efter slaget mod vindueskarmen

 

i pinsen pakkede vi vores hjerter ind i papir

og klippede lortet itu i takt med græshoppernes

sukken

vi dansede plagede piruetter motiveret af ulykkelighed

og jeg slog nakken bagud og påførte mig et pinefuldt piskesmæld

jeg kan stadig mærke slaget helt inde i knoglerne

 

så var vi ikke længere på piedestalens pæne plads

nu var vi pjevsede proletarer under myrernes magt

vi havde ikke mere patent på lykken

plagiering blev tilladt

vi var friske skudsår mæsket i sorgens blod

 

nu bløder vores kinder efter vores tæsk

men jeg vil ikke trøste dig og det vil jeg heller ikke

når dine fregner stadig gør ondt om et år

for husk lige at det var dig der foreslog

at vi skulle sværge lussingeære

på vores kærlighed 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...