K er for kærlighed, Bella.

Bella og Signe er bedste veninder. Signe er forelsket i nye fyre hver eneste uge, og Bella er ikke rigtigt interesseret i fyre overhovedet. Det stikker i Bellas mave, hver gang Signe snakker om nye fyre, og til en fest bliver alting sat over styr. Bidrag til piger '17, valgmulighed 2 med temaet kærlighed på omtrent 3600 ord.

8Likes
11Kommentarer
444Visninger
AA

3. Tredje del

Natten var kølig. Ikke kold, men kølig som forårsnætter var. Den kølige luft kravlede ind under min top og min nederdel og omfavnede mig. Det var rart. Indenfor var der fugtigt og klamt, fordi vi var alt for mange mennesker samlet på alt for lidt plads. Herude kunne man trække vejret ordenligt.

       Jeg havde løbet et godt stykke langs gågaden, inden jeg til sidst havde besluttet mig for at ende i Kongens Have. Enten var Signe sakket så langt bagud, at jeg ikke længere kunne høre hende, fordi hun skulle løbe i høje hæle, eller også havde hun opgivet at følge efter mig. Mine tanker legede kluddermor med mig. Det eneste jeg ønskede lige nu var at hvile mit hoved på Signes skulder, og græde til jeg havde grædt tårer for alle de sultne og fattige børn i Afrika. Og så var Signe alligevel den sidste person, jeg havde lyst til at se lige nu.

     Mine læber brændte stadig efter vores kys. Min krop længdes stadig efter hendes bløde kvindeformer, men alligevel ville jeg have hende på afstand. Det var ikke normalt at længdes efter sin bedste veninde. Ikke på den måde. Det var forkert og mærkeligt. Det var sådan noget pigerne under bordet ville pege fingre af og kalde ulækkert, hvis de vidste det. Frustreret rev jeg en blomst op af græsset og begyndte at rykke bladene af den. Et efter et.

     Jeg er lesbisk. Alle de gange der var en mus, der havde gnavet af min mave, når Signe snakkede om fyre. Selvfølgeligt havde det været jalousi. Men jeg var ikke jaloux på ”jeg-er-bange-for-at-du-stjæler-min-veninde” måden, men jaloux på ”jeg-er-varm-på-min-veninde-og-det-er-du-også” måden. Jeg havde lyst til at kaste op over mig selv. Det var så ækelt.

     Jeg er ikke lesbisk. Men jeg var stadig vild med Viktor, ikke? Det der skæve smil, han altid lavede, når han var tilfreds med sig selv, kunne stadig få mit hjerte til at hoppe et slag over. Det var da sådan, det føles at være forelsket? Måske det, der var galt med vores kys var, at det ikke var med tungen? Ja. Det måtte være det, der var galt. Hvis jeg havde kysset Viktor med tungen, havde det føles lidt mindre som at kysse med gulvet og lidt mere som at kysse med Signe. Inde i mig var der en lille græshoppe, der pegede fingre af mig og grinede med en irriterende mussestemme, mens den kaldte mig dum og naiv.

     Jeg er lesbisk. Jeg kunne allerede se, hvor det endte henne. Der var to blade tilbage. Frustreret kastede jeg blomsten fra mig. Jeg blev ved med at se Signe for mig. Signe i den sorte kjole, der sad rigtigt alle de rigtige steder. Signe med morgenhår i sin brors t-shirt, som hun havde brugt som nattrøje så længe, jeg overhovedet kunne huske. Signe, der jublede over at skulle op i biologi og skriftlig tysk. Signe, der kastede op, fordi hun havde fået for meget at drikke. Men lige meget hvilken Signe, jeg så for mig, smeltede jeg som chokolade smeltede, hvis det havde ligget for længe i solen.

      Jeg kunne lige så godt indse det. Jeg var head over heels, fuldstændigt smaskforelsket i min bedste veninde, og hvis jeg havde leget, hun elsker mig, hun elsker mig ikke-legen med min blomst, var den endt på hun elsker mig. Men Signe elskede mig ikke. Signe elskede Mathias fra B klassen. De salte tårer brændte på mine kinder og enkelte, ynkelige hulk undslap fra mine læber i ny og næ. Hvorfor var det altid mig, der endte i de her situationer?  

     ”Bella, oh my God. Thank God. Jeg troede, du var blevet kørt ned eller sådan noget.” Det var Signes forpustede stemme, der lød et eller andet sted bag mig. Jeg stivnede, selvom der var et eller andet dybt inde i mig, der blev lettere. Hun havde fulgt efter mig hele vejen. ”Jeg har gnavesår på begge mine fødder, at du ved det, så du har af at have en god grund til at flygte fra…”

      Hun stoppede midt i sin sætning, da hun satte sig ved siden af mig i det våde græs. Hun duftede ikke længere af forår, men af sved, og hun var stakåndet og lød mest af alt som en hund, der havde været ude at løbe efter pind i flere timer. Jeg kunne kun lige skimte hendes silhuet i mørket, men synet af hende fik det alligevel til at føles som om, at hele min krop stod i flammer. ”Åh Gud, Bella, hvad er der dog sket?”

     Jeg kunne mærke, at hendes hånd begyndte at nusse mit hår, der var tørt og kruset sammenlignet med Signes. Hendes berøring fik alle mine tanker til at styrte sammen som pindebrænde. Alle tankerne om, hvor forkert det var, at jeg længtes efter min bedste veninders læber mod mine egne, forsvandt som havde de aldrig nogensinde været der. Kold, træt og ynkelig sank jeg sammen, og lod mit hoved hvile op af Signes skulder.  

     ”Jeg… Jeg elsker dig, Signe,” hulkede jeg. Og nu hulkede jeg ikke bare i ny og næ. Nu hulkede jeg som om, at jeg lige havde fået at vide, at hele min familie var blevet slået ihjel i et trafikuheld. Signe lagde den arm, som hun ikke brugte til at nusse mit hår, rundt om mig og trak mig ind til sig.

     ”Jeg elsker også dig,” svarede Signe sagte. Jeg kunne mærke hendes hjerte slå hurtigere i brystet på hende.

     ”Nej. Ikke sådan elsker. Elsker, elsker dig,” hviskede jeg hæst og løftede mit hoved fra hendes skulder. Jeg stirrede direkte ind i hendes øjne, som jeg ikke kunne se farven på, på grund af mørket. Men jeg vidste, at de var dådyrbrune og fulde af bekymring, og jeg vidste, at de var alt, hvad jeg aldrig havde vidst, at jeg manglede. Ikke før nu.

     Uden at tænke mig om skubbede jeg mig helt op at sidde igen og lænede mig ind over Signe. Jeg stoppede, da mine læber var få millimeter fra hende. Hun lugtede stadig ækelt af alkohol og ostepops, men det sendte stadig elektriske bølger gennem hele min krop at være så tæt på hende.

      Og så fjernede jeg den sidste luft mellem os og kyssede hende og ventede på at blive skubbet væk. Ventede på at blive råbt af. Ventede på at få at vide, at jeg var ulækker. Ventede på at få at vide, at det jo bare var en leg, da vi kyssede tidligere på aftenen. Men i stedet for at skubbe mig væk, trykkede Signe mig tættere ind til hende og gengældte mit kys.

     ”Jeg elsker, elsker også dig,” hviskede Signe, inden hun kyssede mig igen og sendte bølger af sommerfugle, forår og lykke gennem min krop.                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...