K er for kærlighed, Bella.

Bella og Signe er bedste veninder. Signe er forelsket i nye fyre hver eneste uge, og Bella er ikke rigtigt interesseret i fyre overhovedet. Det stikker i Bellas mave, hver gang Signe snakker om nye fyre, og til en fest bliver alting sat over styr. Bidrag til piger '17, valgmulighed 2 med temaet kærlighed på omtrent 3600 ord.

8Likes
11Kommentarer
446Visninger
AA

1. Første del

”Sååå. Tror du han kommer i aften?” spurgte Signe, mens hun lagde et ekstra lag mascara på sine vipper.

      ”Hvem?” Svarede jeg, og sukkede opgivende, da mit hår endnu en gang smuttede fra mig. ”Gider du ikke lige hjælpe mig med den her fletning? Den bliver ved med at drille.”

     ”Jo, giv mig den der,” svarede hun og rakte åndsfraværende ud efter min elastik. ”Og hvem tror du? Jannik?” Signe rullede med øjnene, og så flækkede vi begge af grin. Der var ingen af os, der på nogen måde håbede, at Jannik kom til festen i aften. Han havde rendt i hælene på Signe siden sidste sommer, hvor hun på magisk vis var gået fra at have en B skål til at bruge en D skål hen over sommerferien.

      ”Nej, Mathias fra B klassen, selvfølgeligt.” Hun sukkede opgivende, som om jeg burde vide hvem, der var hendes nye scoreobjekt. I sidste uge var det Jakob fra 10., hun var helt væk i, men da hun fandt ud af, at han nærmest var kærester med en pige fra hans parallelklasse, opgav hun den plan. ”Jeg mener. Har du slet ikke lagt mærke til, hvor pumpet han er blevet på det sidste? Og så har han sådan nogle rigtigt flotte krystalblå øjne, jeg kunne kigge ind i hele dagen!”

      Man kunne høre, hvordan hendes ben langsomt blev til gele, som hun fortsatte sin talestrøm om Mathias’ vildt nuttede frisure. Det gjorde ondt i maven på mig, når hun snakkede om fyre på den måde. Vi havde været nærmest uadskillelige, siden vores klasser blev slået sammen i 7. Klasse, og tanken om at skulle dele hende med en anden, gjorde mig utilpas. Specielt tanken om at skulle dele hende med en fyr. ”…Så. Det er altid mig, der fortæller dig om mine crushes. Fortæl mig om dit crush. Du er altid så hemmelighedsfuld!”

     “… hva?” Udbrød jeg, ikke så meget fordi jeg ikke hørte hendes spørgsmål, men fordi det kom så meget bag på mig, at jeg ikke nåede at tænke mig om, før jeg svarede.

     ”… er en tredjedel af hvabehar,” drillede Signe, mens hun dukkede sig for at undvige den pude, jeg netop havde kastet efter hende. ”Ej men,” fortsatte hun med et grin. ”Du er altid så stille, når der bliver snakket om fyre. Er der ikke en eller anden, du er vild med?”

     ”Erh. Altså. Nej. Ikke rigtigt.” Jeg sukkede, mens jeg desperat prøvede at komme i tanke om, hvem pigerne fra min klasse plejede at jagte.

      ”Årh kom nu, Bella, der være en eller anden!

      ”Altså. Viktor fra vores klasse ser da meget godt ud. Hvis man lige ser bort fra de der hæslige lyserøde shorts, han altid går rundt i.” Helt løgn var det ikke. Viktor så godt ud. Pjusket brunt hår, flotte brune øjne og et virkeligt charmerende skævt smil. Til gengæld havde han en elendig tøjstil og en speciel kærlighed til et par meget lyserøde Ralph shorts, han gik rundt i lidt for ofte, men det virkede ikke som om, at der var andre end mig, der havde lagt mærke til det.  

      ”HA! Jeg vidste det. Du rødmer! Du er vild med Viktor.” Signe lignede en cola, der var på nippet til at bruse over. ”Bella og Viktor sidder i et træ og k-y-s-s-e-r,” sang hun lykkelig over at have afsløret min hemmelighed, mens hun trommede med fingrene på sit skrivebord.

     ”Gider du lige. Jeg sagde, jeg synes, at han ser godt ud. Ikke at jeg har lyst til at dele villa vovse og børn med ham,” vrissede jeg, mens jeg rev en bon på Mokai og nachos, som vi havde købt tidligere på aftenen, i stykker. Luften i Signes værelse føltes pludseligt alt for tæt, sådan som luften føltes på en midsommer aften få sekunder inden det første tordenbrag lød.

     ”Wow, rolig nu. Tag en dyb indånding og tæl til 10. Det sker bare sådan ca. aldrig, at du faktisk indrømmer, at en fyr ser godt ud,” svarede Signe stille. Hun var stoppet med at tromme på sit skrivebord og kiggede nu i stedet direkte på mig. Hendes dådyrbrune øjne var blanke og fyldt med forvirring. Hun lignede en hundehvalp, der lige havde fået skæld ud for at ødelægge coveret på en hardback bog. Mit hjerte sank nærmest helt ned i min mavesæk.

     ”Åh Signe. Det var ikke meningen, det skulle ud på den måde. Det var det virkeligt ikke.” Jeg forsøgte at gennemrode hver eneste støvede krog i min allerede lidt for alkoholpåvirkede hjerne for at finde på en logisk forklaring på det, der lige var sket, men selv ikke i de hjørner, hvor der var både støv, spindelvæv og nullermænd, kunne jeg få det til at give mening.

    ”… Det er også lige meget. Kan jeg godt have den her kjole på i aften?” Signe drejede en omgang rundt om sig selv og min kæbe var bogstaveligt talt ved at gå gennem gulvet, da hun igen stod med fronten mod mig. Det var unfair, at hun altid skulle se så meget bedre ud end mig. Hendes kjole var sort og sad helt tæt til hendes lange, slanke timeglasfigur. Hendes kastanjebrune hår bølgede ned over det øverste stykke af hendes ryg, der var bart, og nåede hele vejen ned til taljen. Den brede udskæring fortil fremhævede hendes bryster, men uden at det blev for meget.

      ”Wow…” Mumlede jeg og kiggede ned på mine håndflader for at undgå at stirre for meget. Synet af min bedste veninde havde gjort mig fuldstændigt skør. Alle de ord, jeg normalt ville bruge til at beskrive, hvordan hun så ud, var totalt forsvundet, som måger gør det, når de opdager, at man kommer gående mod dem. Til gengæld var mine håndflader blevet klamme og svedige og mit hjerte havde tilsyneladende glemt, hvordan det skulle banke rigtigt.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...