K er for kærlighed, Bella.

Bella og Signe er bedste veninder. Signe er forelsket i nye fyre hver eneste uge, og Bella er ikke rigtigt interesseret i fyre overhovedet. Det stikker i Bellas mave, hver gang Signe snakker om nye fyre, og til en fest bliver alting sat over styr. Bidrag til piger '17, valgmulighed 2 med temaet kærlighed på omtrent 3600 ord.

8Likes
11Kommentarer
444Visninger
AA

2. Anden del

Bassen fra stuen pumpede i takt med mit hjerte gennem væggen. Signe, mig og et par andre havde sygt ly fra de mange mennesker i et lille værelse, der lignede et slags kontor. Blandt de andre, der var derinde, var Viktor. Han havde sat sig over for mig i den rundkreds, vi sad i. Signe sad ved siden af mig og puffede drillende til mig, hver gang hun mente, at han kiggede i min retning.

     ”Jeg har det!” udbrød Signe pludseligt. ”Vi kan lege S, P eller K!”

     ”Ej, helt ærligt. Er det ikke lidt barnligt? Vi går i 9. Klasse,” vrængede en af pigerne, der sad under skrivebordet med sin veninde under armen.

      ”Jo, helt ærligt, kan vi ikke lege noget mere voksent?” Stemte hendes veninde i, og jeg kunne mærke, hvordan jeg pludseligt følte mig et kilo lettere. Jeg ved ikke, hvorfor Signes forslag om at lege S, P eller K havde fået mig til at føle, at jeg havde en kappe af sten til at hvile på mine skuldre.

       ”Jeg synes, det lyder som en god idé. Jeg er game!” Det var Viktor, der kom Signe til undsætning. Han blinkede til hende, og hun rankede ryggen igen. Jeg havde på fornemmelsen, at det i virkeligheden var Signe, han havde kigget efter, de gange hun havde puffet mig. Tanken fik det til at føles som om, at der var en mus, der gnavede løs af min mave. Hvorfor så Signe også så meget bedre ud end mig?

      ”Jeg er også med!” En lille, spinkel pige med briller og poptrækkerkrøller sluttede sig til Signe og Viktor. Fra øjenkrogen kunne jeg se Signe lave en lille sejrsdans. Hun var i flertal.

     ”Okay, fint. Men på to betingelser. Jeg starter, og man skal bunde, hvis man får et spørgsmål eller en konsekvens, man ikke vil svare på.” Pigen under bordet havde armene over kors og skulede ondt til Signe, der fnes og hviskede et eller andet til mig om, at hun lignede en vred and, når hun sad sådan. Men Signe havde ret, det gjorde hun faktisk.

     ”Deal,” svarede Signe og løftede sin Mokai med hyldeblomstsmag, sikkert for at finde ud af, hvor slemt det stod til, hvis hun skulle få en udfordring, hun ikke turde. Jeg kopierede Signes bevægelse og tjekkede, hvor meget jeg havde tilbage i min egen. Den var næsten fuld.

     ”Kamma, S, P eller K?” Mit hjerte hamrede i brystet på mig. Jeg var ikke sikker på, hvad det var, der fik mig til reagere sådan, men der var et eller andet ved situationen, der fik mig til at føle mig som en gazelle, der blev overvåget af en løve.

     Det var åbenbart pigen med proptrækkerkrøllerne, der hed Kamma. Det var i hvert fald hende, der reagerede ved at svare K på pigen under bordets spørgsmål. Enten havde hun allerede drukket rigeligt, eller også var hun bare ikke så genert, som hun så ud. Hun smed i hvert fald sin top uden overhovedet at blinke og løb ud i stuen kun iført en lyserød Hello Kitty BH. Viktor piftede efter hende, og pigen under bordet surmulede igen. Hun havde nok håbet, at pigen med proptrækkerkrøllerne ville bunde sin cider på den udfordring.

     Jeg prøvede bare ikke at kigge for meget, da hun kom ind igen. Hun var egentligt ret køn. Hun gik med rank ryg og svajede elegant henover gulvet, nærmest som om hun dansede til sin egen indre musik. Og så var hun faktisk ret trænet, selvom hun var spinkel. Hvornår var alle andre blevet så meget flottere end mig? 

 

”Viktor, jeg udfordrer dig til at kysse med Bella.” Lyden af Signes stemme fik mig til at vågne op fra min alkoholdøs. Jeg havde godt hørt en eller anden spørge Signe, om det var sandt, at hun havde været sammen med Frederik fra vores klasse. Jeg hørte også Signe svare falsk, og jeg hørte også Signe spørge Viktor, om han ville vælge S, P eller K, men jeg havde efterhånden drukket så meget cider, at min hjerne havde glemt at være i alarmberedskab. Indtil nu. Mit hjerte var speedet op til at hamre med 120 km/t. Fra min øjenkrog kunne jeg skimte Signe sende mig et fjoget smil.

      Jeg sendte et fortvivlet blik tilbage til Signe, der trak på skuldrene og mimede ”sorry.” Min hjerne var ved at koge over. Hvad nu, hvis han hellere ville bunde sit glas med rom og cola, end han ville kysse med mig? Det ville være så ydmygende. Hvad fanden tænkte Signe på? Alle i det her rum var så meget kønnere end mig. Selvfølgeligt ville Viktor ikke kysse med mig. Slet ikke når det var Signe, han var interesseret i. Jeg sank sammen og forsøgte at holde tårerne tilbage. Sekunderne føles som en hel evighed. Kunne han ikke bare bunde, så vi kunne få det bekræftet? Signe var meget kønnere end mig, og jeg var en fiasko.

     Men så. Pludseligt gik det hele stærkt. Viktor lænede sig ind over rundkredsen, tippede mit hoved op og placerede selvsikkert et kys på mine læber. Og så var det overstået. Signe klappede og Kamma hujede. Pigen under bordet og hendes veninde surmulede. Min verden snurrede rundt og mit hjerte sad helt oppe i halsen og helt nede i min mavesæk på samme tid. Var det bare det? Var det ikke meningen, at man skulle føle et eller andet, når man blev kysset af klassens lækreste fyr? Eller malede Hollywood filmene bare et alt for lyserødt billede af virkeligheden?

     ”Så…” Viktor så direkte på Signe. ”S, P eller K, Signe?”

     ”K, selvfølgeligt. Hvad ellers?” Hun sendte Viktor et udfordrende smil.

     ”Okay…” Viktors blik flakkede fra mig til Signe og tilbage til mig igen, og jeg fik en grim smag i munden. Min hals var helt tør. Næsten lige så tør, som når min tandlæge besluttede sig for at mishandle mig med den der spiraldims, der samlede spyt op, så det ikke var i vejen for hendes arbejde. ”Jeg udfordrer dig, Signe, til at snave med din bedste veninde i ti sekunder.”

      Enten hamrede mit hjerte så hurtigt, at jeg ikke længere kunne mærke, at det slog. Eller også var det helt seriøst bare stoppet med at slå. Mine fingre snurrede. Jeg kiggede på Signe. Hun kiggede på mig. Der var et eller andet i hendes blik, jeg ikke kunne læse, og det forvirrede mig. Og så gjorde hun nøjagtigt det samme som Viktor. Bortset fra, at hun ikke skulle læne sig lige så langt. Eller tippe mit hoved lige så meget. Hendes parfume duftede af forår, som forår duftede, når alting lige var sprunget ud.

      Til gengæld lugtede hende ånde hæsligt af alkohol og de ostepops vi havde spist tidligere. Vores kys var vådt i starten. Vådt som sommeraftener med skybrud og oversvømmelse, men efterhånden som vores tunger fandt en rytme, blev det til let forårsregn på en tidlig forårsmorgen. Et eller andet eksploderede i min mave og fik det til at at kilde hele vejen ned gennem min krop.

     ”…1, stop!” Forpustet og forvirret for anden gang på de sidste 10 minutter trak jeg mig væk fra Signe. Jeg havde været så smeltet sammen med hende, at verden omkring mig var fuldstændigt forsvundet. Det var først, da Viktor var nået til den sidste del af ordet stop, at det var gået op for mig, at Viktors blik var som klistret fast til Signe og jeg.

     Mine kinder brændte og hver gang Signe kiggede i min retning, blev jeg pludseligt pinligt opmærksom på mig selv. Min hjerne var endnu en gang på overarbejde. Jeg havde lyst til at lade vores læber smelte sammen igen. Jeg havde lyst til at dufte hendes parfume helt tæt på igen, og jeg havde lyst til at mærke det kilde i hele min krop igen, men hvorfor?

      Pludseligt ramte sandheden mig. Jeg blev helt stiv i hele kroppen. Svaret var jo lige foran mig. Det var fordi, det føltes rigtigt at kysse med Signe. Sådan som de dumme Hollywood film skildrede et kys mellem en pige og den populære dreng. Bortset fra at min populære dreng var Signe. Min bedste veninde.

     Jeg blev svimmel. Hele verden snurrede rundt om sig selv i det firedobbelte tempo, og jeg kunne pludseligt hverken se hvem, der sad ved siden af mig eller hvem, der sad over for mig. Min hals havde snøret sig så meget sammen, at man skulle tro, at der rent faktisk var nogen, der havde bundet et snørebånd om mit luftrør.

     ”Signe. Jeg har brug for frisk luft. Nu.” Og så løb jeg uden at sige mere. Jeg masede mig gennem kyssende par på dansegulvet i stuen og fulde folk, der spærrede for døren til entréen. Desperat hoppede jeg i mine sorte ballerinasko og styrtede ud gennem den tunge hoveddør og ned af trappen og ud i den kulsorte nat. Alt sammen mens, jeg kunne høre Signe råbe mit navn efter mig igen og igen.   

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...