Fersken & Rosa Mund

"Ovre ved et hjørne sad en kvinde med et let ovalt og meget kønt ansigt. En latinomand sad overfor hende. Hun tog pusten fra mig et øjeblik, mens jeg sad og prøvede at synke min vin. Jeg sank det højlydt og betragtede hende." - Skjult kvindelig hovedperson

1Likes
0Kommentarer
123Visninger
AA

1. Fersken & Rosa Mund

Vi var lige blevet færdige med at få tøjet lagt i skabe og skuffer: hvidt mønstret undertøj med blonder, hvide BH’er, samt tre bløde fjer og andre hemmelige ting. Trusserne og bh’erne var gennemsigtige, hvilket vi begge var helt vilde over. Det var kun starten.

Jeg gik ud på det enorme badeværelse, der var lavet af marmor. Et stort, men gammel og antikt guldspejl hang over vasken, som var formet som en koral. Jeg åbnede vandhanen, tog koldt vand i hovedet. Jeg tog min blå sommerkjole af, mens jeg fik øje på en sart rosa sæbe på hylden ved siden af vasken. Jeg tog den op og duftede til den, mens jeg mærkede ferskenduften summe i kroppen. Den var varm og fuld af liv, kroppen. Lagde den glatte sæbe igen, smed min sommerkjole i et hjørne og fik den nederste del af. Jeg så mig i spejlet. Stod og samlede energi. Min bh faldt midt på gulvet, hvorefter jeg gik ind i vores flotte, enorme værelse, og åbnede den antikke skuffe i ahorntræ. Du så mig, spurgte, hvad jeg lavede. Jeg valgte et par hvide, små trusser, og spurgte om du ville med. Du sagde nej og fortsatte med at lægge ting på plads, hvorefter du til sidst placerede din kuffert i et hjørne sammen med min. 


Jeg gik ud af badeværelsesdøren. Du var gået ned for at købe mineralvand. Jeg blev på værelset, satte mig på vores store himmelseng. Hotelværelset var generelt stort, og det hele var rustikt og lavet af træ, mahogni med et lyst præg. Farverne var romantiske og havde eksotiske undertoner. Den sarte aftensol skinnede virkelig gennem de lilla fløjlsgardiner, mens jeg bevægede mig gennem værelset. Jeg nød at være til, lavede ikke noget.

 

Om aftenen gik vi ud og spiste på en intim og lækker restaurant i byen. Vi snakkede om forskellige ting, mens vi sultne spiste Tagliatelle-pasta med spinat og parmesan, toppet med små stykker af rå laks. Til maden drak vi henholdsvis rødvin og hvidvin. Jeg var på hvidvinen. Den klare lette drik med syrlig og frisk smag passer bedst til mig. Jeg sad og tænkte på, at jeg elskede den gennemsigtige sommerkjole med farver af sart champagne uden stropper, som jeg havde på. Til dessert fik vi halve ferskner med sød marengs.

 

Senere var vi begge mætte, og klokken nærmede sig de 20 om aftenen. Alligevel havde jeg lyst til at gå ud. Bare til en drink.

”Skal vi ikke tage et par drinks?” spurgte jeg, idet jeg bag dig fik øje på noget, som trak mig væk et øjeblik. "Ovre ved et hjørne sad en kvinde med et let ovalt og meget kønt ansigt. En latinomand sad overfor hende. Hun tog pusten fra mig et øjeblik, mens jeg sad og prøvede at synke min vin. Jeg sank det højlydt og betragtede hende." Du sad og spiste, hvorefter du sagde, at du skulle til et forretningsmøde.

”Uha. ”

Jeg sank min vin, højlydt.

”Det er altså bare et forretningsmøde. ”

”Ja da, ” sagde jeg overrasket. Grinte så, mens jeg rødmede og smilede til dig. Du havde fået en særlig glød i kinderne.

”Jeg kan ikke gøre for, at han er tiltrækkende, ” sagde du lavt.

Jeg var ved at få vinen galt i halsen.

”Jeg håber, at dit ’møde’ vil gå godt.”

Mine øjne vendte tilbage til kvinden. Hun var omkring på min alder, ung, men ikke for ung, men stadig en kvinde, som vidste, hvad hun ville have. Det var tydeligt. Hun drak et glas vand med citron, mens hun sad og lyttede til, hvad manden overfor havde at sige. Hendes øjne kiggede hen mod restaurantens bar, og jeg tror, at jeg kunne se noget blågrønt i dem.

Det var svært at se, hvilken farve de havde helt præcist, men de skinnede af varme og liv. Hendes mund var smilende, hendes læber var røde. Håret var skulderlangt og kastanjebrunt, glat og fuld af glans. Jeg flyttede mit blik, så hun ikke skulle opdage det. En lun vind kom igennem restauranten udefra og føg under min kjole. Mine bryster reagerede på det, og jeg tog en dyb indånding. Jeg kunne stadig smage hvidvinen i min mund, selvom jeg havde drukket mit glas færdig for længst. Du sad og kiggede på mig, hvorefter du tog den sidste bid fersken i munden.

Du spurgte, om jeg var helt væk.

Du kiggede på uret over på restaurantens væk.

”Shit.”

Du drak den sidste slat rødvin, tog din lille skuldertaske og kyssede mig hurtigt på kinden.

”Vi ses senere på hotellet.”

Jeg gav din hånd et klem, og du forsvandt ud i de fremmede gader med det lange hår svævende efter dig.

Jeg sad tilbage på restauranten. Kvindens kæreste løftede pegefingeren, hvorefter han rejste sig fra stolen, og gik. Han åbnede toiletdøren og forsvandt derind.

Jeg så op mod baren, hvor jeg fik øjenkontakt med tjeneren. Jeg bad ham om regningen. Han nikkede, og gjorde tegn til, at den ville komme om et øjeblik, hvorefter han gik hen og tog imod nogle nyankomne gæster. Kvinden sad nu henne ved bordet alene, og sad lidt i sin egen verden. Hun strøg sig gentagende gange tankefuldt ved kravebenet. Jeg prøvede at lade være med at se på hende, det begyndte at blive lidt pinligt, selvom de andre ikke havde set noget.

Der gik lidt tid, mens jeg ventede på regningen. Jeg så en skikkelse komme gående hen imod mig, og jeg kiggede op for at møde tjeneren med øjnene. Jeg betalte ham, og gik.

 

Da jeg var ude foran restauranten fumlede jeg i tasken efter min mobiltelefon. Jeg ville sende en sms til dig, fordi jeg allerede savnede dig. I det jeg kiggede op, stødte en person ind i mig, da jeg trådte et skridt til siden.

Jeg så overrasket op.

”Det må du undskylde, ” sagde hun blidt, og så venligt på mig.

”Nej, det gør ingenting, jeg stod måske også lidt dumt.”

Hun så på mig undrende, som om hun genkendte mig.

Øjnene lyste op, og hun spurgte åbent og smilende om det ikke var mig fra restauranten, og jeg lagde mærke til, at der kom en let rødmen under hendes kindben.

Jeg svarede, at jo det var det. Jeg nikkede, stadig lidt fortumlet. Fortalte at jeg var der med min veninde.

Jeg smilede afventende til hende, kiggede ind i et par fantastiske livlige blågrønne øjne. Blå silkekjole. Sød udskæring. Situationen var akavet, som vi stod der over for hinanden, så jeg smilede igen og rakte min hånd frem til et farvel. Hun lagde sin hånd i min og trykte den, varmt. Der var noget, der var ændret i mig efter de hænder.

 

Klokken var 01 om natten, og jeg var kommet tilbage til hotelværelset. Jeg halvt på siden, halvt på ryggen med en hånd under hovedet, og den anden omkring højre hofte. Du var stadig ikke kommet tilbage, måske var du taget i byen. Jeg kunne se og høre bylivet udenfor, som jeg lå der i sengen. Jeg begravede min næse i puden, snusede den rene duft af skyllemiddel og sommer. Og duften af fersken. Den duft var overalt. Jeg tænkte på en kvinde med blågrønne øjne og rosa mund og kunne mærke, at min krop tændte som den maskine, den var. Let tog jeg trusserne af, da jeg kunne mærke det. Mens tankerne summede, varmede jeg mig op, cirka to minutter senere satte jeg lyd på, og fem minutter efter flød jeg ud i en anden verden. Det kildede, gjorde ondt på en sød måde. Jeg trak vejret, mens jeg skælvede, og rullede om på maven. Energien strålede, og jeg bevægede mig lidt tummelumsk rundt i sengen. En behagelig træthed overvældede mig, og jeg lagde mig på maven igen. Det var varmen, der gjorde døsig.

 

Næste formiddag skrev du en besked om, at du overnattede hos en. Jeg smilede, begyndte at grine hysterisk ved tanken om, at du allerede havde scoret. Jeg gik over til vinduet og stirrede ud i den allerede begyndende og travle by. Byen var vågnet. Så hende på lang afstand. Hun stod ude foran vinduet. Det lignede, at hun stod og snakkede i telefon. Hun vendte sig om og så mig. Jeg skyndte mig væk fra vinduet, da hun fik øje på mig. Gjorde mig klar på cirka et kvarter. Jeg tog en top på, og en nederdel. Gik ud til hende på gaden. Hun stod i en kort, hvid sommerkjole, stropløs. Håret var glat, make-uppen let, grøn øjenskygge, der matchede øjnene. Den rosa mund var ikke til at overse.

”Hej igen… hvor sjovt!”

”Hej, sjovt at vi mødes igen,” svarede jeg.

Vi gav ikke hånd denne gang.

Hun spurgte om jeg boede derinde. Hun pegede mod hotellet bag mig, virkede lidt konfus. Jeg svarede, at det var det. Hun pegede på et hotel over på en anden gade.

”Jeg gik over for at få en drink med en god ven,” svarede hun. ”I går altså. Efter vores møde.”

Jeg nikkede, kunne mærke varme. Han var ikke hendes kæreste.

Vi fortalte begge, hvad vi lavede herovre, mens vi gik ned ad gaden sammen.

Spurgte om vi skulle tage en drink sammen, hvis hun ville.

 

Dagen var gået, og vi sad og grinede flere timer senere under en stjernehimmel. Der var stadig mange lys på gaden. Du havde ringet, og sagt, at du ville komme hjem om et par dage. Du havde i dén grad scoret. Og du var vild med ham.

Vi sad på en bænk i en park, mens nogle fly fløj lydløst over himlen. Et par stod og dansede fjollet over i et hjørne. Baren, vi havde været inde på lå som en lille firkantet prik med lys og musik nede på gaden. Halvberusede og grinende snakkede vi om mange ting. De blev efterhånden intime, da vi udvekslede historier om parforhold.

”Jeg har levet syvogtyve år, og stadig ikke fundet mit livs kærlighed,” fortalte hun pludseligt.

Jeg smilede til hende. Mit hoved gjorde en smule ondt. Måske på grund af dehydrering og indtagelsen af alkohol. Hun bemærkede det og sagde kækt:

”Vi fik da kun to drinks hver.”

Jeg svarede, at det vidste jeg godt. Hun behøvede slet ikke at sige det.

”Det med kærligheden er svært,” svarede jeg. ”Jeg har heller aldrig fundet nogen, som jeg elskede sådan rigtigt.”

Vi sad lidt uden at sige noget. Vores hænder var cirka tyve centimeter fra hinanden, og jeg flyttede min hånd, så den rørte hendes. Hun så lige frem, hendes øjne hvilede roligt på månen, mens hun langsomt trak vejret gennem næsen. Vi var forbundet til hinanden på en eller anden måde.

 

Det var blevet sent, og vi gik ned mod gaden igen, som var på vej hen til vores hotel. Vi gik helt op i min opgang. I det vi vendte os væk fra hinanden, stoppede hun pludselig op. Jeg kunne høre, at hun gik hen mod mig. Jeg vendte mig om, og i samme øjeblik skete der noget. Vi kyssede. Jeg tog hende i hånden, og vi gik hen på mit værelse. Langsomt lukkede jeg døren bag os. Vi vendte os mod hinanden igen, og vores læber mødtes, mens vi så hinanden i øjnene med et halvsløret blik. Vores ansigter rørte hinanden kun let. Det kildede i min mave, da jeg slap hende.

 

Da jeg slap hende, gav det et ufrivilligt spjæt i mine ben, og jeg vågnede i min hotelseng. Mine øjne fangede en latinomand med grønne øjne. Han smilede, og lagde sit tøj sammen, lagde dem i ahornskuffen.

”Jeg har drømt om ferskner og en kvinde med rosa rød mund,” mumlede jeg, og lagde min hånd hvilende omkring min ene hofte.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...