Didn't Mean It

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 jul. 2016
  • Opdateret: 26 aug. 2016
  • Status: Igang
Ayanna har umiddelbart verdens bedste kæreste. Han vil gøre alt for hende, og alle hendes venner er misundelige. Han er flot, sød og charmerende. Men inden for hjemmets fire vægge, hvor der burde være trygt, ved Ayanna at hun skal træde varsomt. Ayannas kæreste har et lidt voldsomt temperament han ikke helt kan styre. Men kan Ayanna tilgive ham, når hans temperament tager over.

0Likes
0Kommentarer
178Visninger
AA

2. KP: 1

 

Jeg rejste mig langsomt fra sengen. Satte prøvende det ene ben foran det andet. Jeg rystede, ikke af kulde men af frygt. Jeg var ikke helt klar over hvorfor, for det var bestemt ikke fordi aftens begivenheder var nye eller uvante for mig. Han sov heldigvis stadigvæk, og det gav mig tid til at gå i bad, og få vasket urenheden af mig. Noget der aldrig rigtig lykkedes for mig, men jeg forsøgte alligevel, for det var alligevel værre at ignorere følelsen af at være beskidt.

Et gulvbrat knagede under min vægt. Jeg stoppede op, og kiggede tilbage på sengen. Han vente som om på siden, men vågende ikke ved lyden. Jeg åndende lettet ud og fortsatte så ud af rummet, ned af den mørke gang og ud på badeværelset.

Vandet var varmt, og beroligende. Jeg stod helt stille med lukkede øjne og nød den ro der var omkring mig. Frygtet blev skyllet ud med badevandet. Han mener det ikke. Han er bare temperamentsfuld. Det går over.  

Den eneste lyd der fyldte mine øre var lyden af vand mod fliser. Konstant og betryggende. Jeg vidste at trygheden ville forsvinde og frygten ville vende tilbage lige så snart jeg slukkede for vandet og lagde mig tilbage ind i sengen, så jeg blev stående lidt endnu. Hvad kunne det også skade. Han sov jo, så det kunne ikke gøre ham noget.

Da jeg endelig besluttede mig for at slukke for vandet og stige ud af badet, havde jeg mest af alt lyst til at tænde igen. Jeg stillede mig foran spejlet og stirrede. Jeg havde haft svært ved at genkende mig selv her på det sidste, men det var blevet værre i løbet af den sidste uges tid. Jeg hev mit lange, våde hår væk fra ansigtet og betragtede mit blå øje. Det skulle dækkes med makeup, men jeg havde prøvet det før, så jeg var ikke i tvivl om, at det nok skulle lykkes. Det eneste jeg var i tvivl om var, hvorfor han var blevet sur denne gang. Jeg havde været så forsigtigt, men alligevel havde han hævet hånden. Han var blevet vred, havde knyttet sin næve, og ramt mit ansigt.    

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...