Styrken i at give slip

Det var så svært for mig at give slip på dig ... Deltager i Piger' 17 - konkurrencen med valgmulighed 1 - et digt.

2Likes
6Kommentarer
103Visninger

1. .

I starten var vi nervøse og generte i hinandens nærhed.

Vi talte om lidt af hvert for at komme videre til 2. fase.

Da vi kom til den fase,

hvor vi nu turde at spørge om ekstra mad hos hinanden,

blev vi tættere.

Vi blev indkøb i netto, genbrugsen omkring hjørnet og filmaftener.

Grin og sommersmil.

Du var min mirakelkur.

Du havde altid tid til at snakke og dele ud af dine smil og varme kram.

Generelt bare af dig.

Med dig turde jeg at rykke mine grænser.

Ja, jeg blev grænseløs.

 

 

Jeg ved ikke hvornår,

det gik galt.

På et tidspunkt blev flere af vores aftaler glemt eller aflyst af dig.

Vores samtaler blev uden dybde.

Vi gav hinanden en bid af hver vores falske facader.

Det var aldrig den rigtige vare.

Hurtigere end orkaner blev jeg skubbet til side for din evige strøm af sorger,

der var aldrig rigtig plads til mig,

og det var som om,

jeg blev skubbet ned i et bundløst sort hul,

som jeg umuligt kunne komme op af uden hjælp.

Du ville også hellere hænge ud med dine sjæletomme venner, end mig,

også selvom de gjorde dig ondt og behandlede dig som skrald.

Vi betroede os ikke mere til hinanden.

Du havde glemt de fleste detaljer om mig,

og det jeg ellers havde fortalt dig i vores før så lykkelige stunder,

men jeg huskede stadig dit yndlingspålæg ovre ved os,

og hvad dit navn betød.

 

 

Lidt efter lidt rykkede vi tilbage til 1. fase,

og jeg blev mere til din hund,

som du kunne falde tilbage til,

hvis alle andre svigtede.

Efter utallige gange hvor du ikke lagde mærke til mig og forlod mig midt i, at vi snakkede,

gik jeg fra dig,

selvom du allerede for længst var gået fra mig.

 

 

Du ved ikke,

at jeg gik,

fordi du mindede mig mere og mere om dine andre sjæletomme venner.

Din personlighed blev mindre,

samtidig med at gråden prikkede dig i ryggen.

Du ændrede dig.

Du fulgte med strømmen,

for så kom der færre spørgsmålstegn.

Du delte ikke mere ud af dig selv,

du trak dig ind i dit eget tilmurede hjerte og forblev grå og vissen.

Du blev mindre dig.

Eller også passede jeg bare ikke ind i dit nye dig.

 

 

Jeg forstår ikke,

at jeg kom videre,

at jeg havde styrken til at give slip,

for du er det bedste og det værste,

der nogensinde er sket for mig.

Og selvom du sårede mig dybere,

end nogen anden nogensinde har gjort,

elsker jeg dig stadigvæk.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...