Thomas

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 jul. 2016
  • Opdateret: 24 jul. 2016
  • Status: Færdig
Mit bidrag til piger' 17 konkurrencen. Valgmulighed 2. 3013 ord.

0Likes
0Kommentarer
600Visninger

1. Thomas

I sommerferien da jeg var i sommerhus mødte jeg en fyr. Vi begyndte hurtigt at snakke, og vi skrev en del, og vi havde det godt sammen. Han var virkelig sød, og jeg var ved at få følelser for ham. Men så skulle vi begge to hjem fra ferie, og selvom vi havde talt om at holde kontakten, skete det ikke. Heller ikke selvom han boede i min naboby, og vi var blevet venner på både snapchat og facebook.
Selvom jeg savnede ham utroligt meget, var det måske godt vi ikke holdt kontakten, for han var to år ældre end mig, og skulle til at starte i 3.G, mens jeg selv kun skulle i 1.G. Godt nok var to år ikke særlig meget, men i vores alder var det, og især når jeg selv kun skulle starte i gymnasiet, mens han nærmest var på vej ud af gymnasiet.
Jeg kunne bare slet ikke få ham ud af hovedet; Alt ved ham var perfekt, alt fra hans smukke brune øjne, hans perfekte smil, og hans smukke hænder til hans stemme og personlighed. Selv hans navn var perfekt; Thomas.

Nu var der efterhånden gået fire uger, og jeg havde nu gået i 1.G i to uger. Jeg havde lige siden jeg var kommet hjem fra sommerhuset, prøvet at komme over ham, men uanset hvad jeg gjorde, var det ikke lykkedes endnu. Det viste sig, at Thomas også gik på samme gymnasie som mig, og jeg skulle selvfølgelig gå på skolen og se ham hver dag. Det var hårdt, især fordi vi ikke rigtigt talte sammen. Vi havde sagt hej til hinanden én gang, og det var første skoledag. Heldigvis for mig, havde han kun ét år tilbage på skolen, hvorimod jeg selv havde tre år. Jeg vidste jeg nok skulle klare dette skoleår, men jeg vidste også det ville tage tid at komme over ham, eftersom jeg blev mindet om, hvad jeg var faldet for, hver eneste gang jeg så ham.

Det var fredag aften, og jeg var til min første gymnasiefest på skolen. Jeg stod sammen med min bedste ven, Adrian, ude ved en af væggene, og studerede alle dem der stod og dansede på dansegulvet. Hvilket vil sige, jeg kunne ikke få mine øjne fra Thomas, der stod med nogle af sine venner og dansede. Jeg vidste, jeg ville kunne stå og se på Thomas hele aftenen uden at blive træt af det, men jeg fjernede mit blik fra ham, da Adrian sagde mit navn, og mit blik landede i stedet over på ham.
”Maya, hvem kigger du på?” spurgte han og puffede drillende til min arm.
”Thomas. Du ved ham fra sommerferien, som jeg fortalte dig om” svarede jeg bare, og han nikkede kort.
”Du kan virkelig godt lide ham ikke?” spurgte han, og så hen på mig. Jeg nikkede blot, og sukkede. Jeg havde virkelig ikke lyst til at have følelser for ham længere; især fordi han var en af de populæreste på hele gymnasiet, som de fleste piger havde crush på. Jeg havde altid håbet, jeg ville undgå at falde for en af de typer, som alle pigerne var vilde med, men sådan var det åbenbart ikke for mig. Ikke i denne situation i hvert fald.

Adrian og jeg havde stået og talt sammen i omkring 10 minutter, da DJ’ens stemme over højtalerne afbrød os, og jeg så hen mod ham, og DJ-pulten.
”Drenge, det er jeres tur til at invitere jeres yndlingspige ud på dansegulvet. I må hellere gøre det nu, inden det er for sent” sagde han, og en sjæler begyndte. Jeg fjernede mit blik fra ham, og så tilbage på Adrian igen.
”Maya, du skal ikke kigge bagud” sagde han, og jeg så undrende på ham, da jeg selv stod med ryggen til dansegulvet.
”Hvad? Hvorfor ikke?” spurgte jeg lettere forvirret, hvilket fik ham til kort at grine.
”Bare lad vær med det” sagde han, og sendte mig et stort smil. Jeg gjorde som han sagde, og lod være med at se bagud.
Lidt efter kunne jeg høre en bekendt stemme bag mig.
”Maya?” det var hans stemme. Thomas’ stemme. Jeg vendte mig langsomt om, så jeg til sidst stod foran ham.
”Hey Thomas” sagde jeg bare, og et lille smil formede sig på hans læber. Jeg bed mig kort i læben, for ikke selv at komme til at smile, men opgav kort efter, da jeg ikke kunne lade vær med at smile.
”Må jeg få denne dans?” spurgte han, og rakte sin hånd frem mod mig.
”Klart” mumlede jeg blot, hvorefter jeg tog fat i hans hånd, og fulgte med ham ud på dansegulvet.

Jeg lagde min frie hånd på hans skulder, samtidig med han lagde sin hånd på min lænd. Vi stod og dansede sjæler i noget tid, uden at sige noget, mens jeg kunne mærke en del blikke på os. Men alligevel var det en af de populæreste 3.G’ere, der stod og dansede med en lille, ny 1.G’er. Folk vidste vel knap nok at vi kendte hinanden i forvejen.

Efter noget tid i stilhed, så jeg op på ham, da han talte til mig.
”Maya, hvorfor skete der ikke mere mellem os?” spurgte han, og strammede sit greb om min hånd.
”Jeg ved det ikke. Vi skrev aldrig til hinanden, og jeg ville ikke skrive til dig, fordi jeg troede du ville synes, jeg var irriterende” svarede jeg lavt men ærligt, og nærmest stirrede op i hans smukke, brune øjne.
”Irriterende er nok det sidste du nogensinde er, og bliver” sagde han. Aww, hvor sødt. Han fortsatte lidt efter: ”Men jeg fortryder virkelig, at jeg ikke gjorde noget ved det, eller skrev til dig. Jeg har virkelig savnet dig meget”
Jeg rødmede kort, og så ned i gulvet, men så kort efter op på ham igen.
”Jeg har virkelig også savnet dig. Men jeg troede du undgik mig, alle de gange vi gik forbi hinanden på gangene, og ikke sagde hej til hinanden” sagde jeg, og så kort rundt i festsalen, hvorefter jeg så tilbage på ham igen.
”Overhovedet ikke. Jeg nåede bare aldrig at sige hej før du var gået igen” mumlede han lavt, men højt nok til at kun jeg kunne høre det.

Vi stod og dansede uden at sige noget i et stykke tid, før han talte igen.
”Hør, jeg fortryder virkelig, jeg ikke skrev til dig. Men jeg skal nok gøre det godt igen!” sagde han med en alvorlig stemme, og blinkede kort til mig.
”Hvordan?” spurgte jeg og nærmest stirrede op i hans øjne. Han så mig i øjnene, hvorefter hans ansigt nærmede sig mit, og hans læber lagde sig på mine. Jeg lukkede kort øjnene i, og kørte min hånd, fra hans skulder, op til hans nakke, og mindst en trillion sommerfugle fløj rundt i min mave.
Efter omkring 8-10 sekunder trak han sig fra mig, og jeg åbnede langsomt mine øjne. Et smil bredte sig på hans læber, hvilket også fik et smil til at forme sig på mine læber.

Jeg så kort rundt i salen, og en del øjne var placeret på os, hvilket fik mig til at se tilbage på Thomas igen.
”Thomas, jeg tror vi har publikum på” sagde jeg, hvilket fik et kort grin til at forlade hans læber. Han nikkede kort; ”Det ved jeg godt, men bare lad dem kigge, hvis de vil” sagde han kort, efterfulgt af endnu et grin, og han smilede kort til mig. Jeg gengældte kort hans smil, og slap hans hånd, og lagde den om bag hans ryg. Han lagde også sin anden hånd om bag min ryg, og trak mig helt ind til sig.

Han trak sig fra mig, hvorefter han tog fat i min hånd, og begyndte at gå væk fra dansegulvet.
”Kom” sagde han bare, og jeg fulgte efter ham, helt udenfor, til vi stod i en slags gård, hvor man kunne få frisk luft. Vi gik hen til en bænk, og satte os på den.

Efter at have siddet i omkring 10 minutter og bare talt, kom en dreng hen til os.
”Thomas! Endelig fandt jeg dig, kom nu med ind!” sagde han, og så utålmodigt på Thomas.
”Jaja, rolig nu Albert. For resten Maya, det her er min bedste ven Albert, Albert, det her er Maya” præsenterede Thomas os, og jeg sagde kort hej til Albert.
”Maya, jeg finder dig senere! Jeg er nødt til at gå med ham” sagde Thomas lidt efter, og jeg nikkede kort. Jeg fulgte dem med øjnene, da de gik indenfor, hvorefter jeg selv rejste mig og gik ind.
Jeg gik ind i festsalen, og fik hurtigt øje på Adrian, der stod samme sted som før, og jeg gik hen til ham.
”Hey M!” sagde han og smilede stort til mig. ”Hvad har du gjort af Thomas?” Han sendte mig et drillende smil, og blinkede kort til mig.
”Hey A. Haha, hvor er du sjov. Hans bedste ven tog ham fra mig, men han sagde han ville finde mig senere” sagde jeg og sendte ham et stort smil.
”Okay, men der er kun omkring én time tilbage, før festen slutter” sagde han, og jeg nikkede kort, hvorefter jeg så rundt i salen.

 

Der var gået et par dage, weekenden var overstået og det var blevet mandag. Tilbage til den daglige rutine; tidlig op, skole, hjem, og lave lektier også sove, og sådan ville det fortsætte de næste fem dage.
Jeg sad i det ene klasselokale og havde dansk, men kunne ikke koncentrere mig. Jeg blev ved med at tænke på Thomas. Hele dagen havde der gået rygter om os, eller om ”Thomas og 1.G’eren”, f.eks. at vi havde sovet sammen efter festen, fordi nogle så os forlade festen sammen i fredags. Der skete ikke mere end han fulgte mig hjem, hvorefter han tog hjem til sig selv.
”Har I hørt rygterne om Thomas og 1.G’eren? Ved I hvem hende pigen er?” spurgte min dansklærer, Kirsten, i slutningen dansktimen. Det kom helt ud af det blå, men selv lærerne måtte vel være lidt nysgerrige engang i mellem, når man ikke kunne undgå at høre alle de rygter. Vi andre skulle til at svare hende, da klokken ringede til frokostpause. Endelig.

Jeg fulgte med Adrian ned i kantinen, og vi satte kurs mod vores sædvanlige bord. For at komme derhen skulle vi forbi Thomas’ bord, og jeg så hen mod hans bord, hvor han sad. Vi fik kort øjenkontakt, og han sendte mig et svagt smil, som jeg gengældte ved at sende et svagt smil tilbage. Jeg fjernede mit blik fra ham, hvorefter jeg gik resten af vejen hen til bordet, hvor Adrian allerede havde sat sig. Jeg satte mig ned overfor ham, og begyndte at spise min frokost.
”Så hvordan går det med dit crush?” spurgte Adrian, og blinkede kort til mig.
”Det går godt, tak. Vi har skrevet sammen hele weekenden, og vi snakkede sammen i en time i går” sagde jeg og sendte ham et stort smil.
”En hel time? Hvad snakkede I om?” spurgte han og sendte mig et drillende smil.
”Vi snakkede om alt muligt. For eksempel snakkede vi om, hvor nederen min bedste ven er” sagde jeg drillende og rakte tunge til ham. Han rullede kort med øjnene, hvorefter jeg så ned på bordet og begyndte at spise min frokost.

 

Der var efterhånden gået et par uger, og mine følelser for Thomas var blot blevet større og større for hver dag. Vi havde skrevet sammen hver dag, talt hver gang vi så hinanden i skolen, samt hængt ud nogle gange efter skole.
Det var endelig blevet lørdag igen, og jeg sad hjemme på mit værelse, sammen med Thomas. Vi sad på min seng, og stirrede begge to ned på vores mobiler.
”Søde, vil du ikke med ud og gå en tur?” spurgte han, og jeg kunne mærke hans blik på mig. Jeg så op fra min mobil, hvorefter jeg så hen på ham, og nikkede. Vi rejste os op, og gik ud af mit værelse. Jeg tog mine sko og min sommerjakke på, imens han tog sine egne sko på.
Vi gik udenfor, og satte kursen mod den nærmeste skov. De mange træer rundt omkring i skoven havde stadig grønne blade, præcis som de havde været hele sommeren, dog var der nogle af bladene der ligeså langsomt var begyndt at skifte farve; nogle af bladene var allerede blevet brune.

”Maya, kan du huske i sommers? Da vi gik en tur i skoven?” spurgte Thomas og jeg så hen på ham, og nikkede langsomt.
”Ja? Hvad med det?” spurgte jeg, og han tog fat i min hånd. Han sendte mig et smil, og strammede grebet om min hånd.
”Jeg har savnet at gå i skoven sammen med dig… Det var den bedste skovtur jeg nogensinde har været på” sagde han, og puffede for sjovt til min skulder.
”Hvor mange har du da ellers været på?” spurgte jeg, og fnes kort, hvorefter jeg puffede igen til hans skulder.
”Ikke så mange” sagde han, hvorefter vi gik i noget tid i stilhed.

Vi havde gået i omkring 25 minutter, da Thomas stoppede op, hvilket også fik mig til at stoppe op. Jeg så forvirret på ham, og et smil bredte sig på hans læber.
”Jeg har en overraskelse til dig. Luk øjnene” sagde han, og jeg lukkede mine øjne. Jeg kunne mærke han lagde sin ene hånd over mine øjne, og tog fat i mit håndled med den anden hånd.
Det føltes som lang tid, men var nok højest et par minutter før han fjernede sine hænder fra mig, og sagde: ”Du må godt åbne dine øjne nu”
Jeg åbnede mine øjne, og det første jeg fik øje på var et picnictæppe nede på græsset, og en picnickurv med mad.
”Har du virkelig gjort alt det her for mig?” spurgte jeg og så op på ham. Han nikkede, og jeg lagde kort mine arme om ham, og trak ham helt ind til mig. Han lagde sine arme om mig, men trak sig lidt efter tilbage.
”Ja selvfølgelig, søde” sagde han, og lagde sin arm om mine skuldre, hvorefter vi begyndte at gå over mod tæppet.
Vi satte os ned på tæppet og han tog maden op fra picnickurven, og lagde noget af maden på vores tallerkener. Der var alt der ifølge mig skulle være til en perfekt picnic; salatpizza, pommes frites, nachos, jordbær overtrukket med chokolade samt to kanelsnegle.

Det var nok noget af det sødeste han havde gjort for mig, i den tid vi havde kendt hinanden.
”Thomas?” spurgte jeg og så hen på ham, hvilket fik ham til at se spørgende og afventede på mig.
”Hvis du har været sammen med mig hele dagen, hvordan har du så haft tid til at gøre klar til det her?” spurgte jeg nysgerrigt, og sendte ham et stort smil.
”Det har stået her siden i går aftes” svarede ham, efterfølgende af et blik og et kort grin. Jeg elskede hans grin. Egentlig kunne jeg bare godt lide stort set alt ved ham, selvom han til tider godt kunne være rimelig irriterende, men det var for det meste kun når han irriterede mig med vilje.
”Okay, fedt. Hvad er det rigtige svar så?” spurgte jeg drillende, da jeg tydeligt kunne høre, han bare lavede sjov.
”Ej, okay. Jeg fik Albert og nogle andre venner til at køre ud og sætte det” sagde han og sendte mig en sjov grimasse, hvilket fik mig til at grine.
”Gad de virkelig det?” spurgte jeg, efter jeg havde stoppet med at grine, og han nikkede bare, og sendte mig et stort smil.

Der var efterhånden gået omkring to timer, og vi havde fået spist det meste af maden. Vi havde fået spist alt pizzaen, alle nachosene, samt de to kanelsnegle, samt fået talt en hel del.
Jeg havde det som om en picnic var godt for os, for selvom vi ikke var kærester endnu, så var jeg kommet en hel del tættere ind på ham, og chancen for snart at komme sammen med ham var ret stor.
Jeg så hen på ham, da han tog sin mobil frem, og satte en stille og rolig sang på. Han skruede op for sangen, og rejste sig op. Han rakte sin hånd frem mod mig, og jeg tog i mod den og han hjalp mig op at stå.
”Dans med mig” mumlede han, da han stillede sig tæt på mig, og lagde sin frie hånd på min lænd, og samtidig strammede grebet om min hånd.
Jeg lagde min frie hånd om bag hans nakke, og så direkte op i hans smukke, brune øjne, og vi bevægede os langsomt fra den ene side til den anden. Næsten ligesom da vi dansede sammen til gymnasiefesten.
”Hør, Maya…” sagde han stille, mens han så ind i mine øjne, og fortsatte: ”Lige siden jeg så dig første gang i ferien, vidste jeg at du var speciel, altså på den gode måde. Det var du også, du er helt din egen og en af de sejeste, og smukkeste personer jeg kender. Lige siden vi først begyndte at snakke sammen, kunne jeg ikke stoppe med at tænke på dig. Du var faktisk det eneste jeg kunne tænke på, hele døgnet rundt. Du var selv med i mine drømme. Men i hvert fald …”
Han stoppede, og han fjernede sin hånd fra min lænd, men placerede den i stedet for på min hofte, hvorefter han fortsatte: ”Vil du være min kæreste?”

Havde han lige spurgt om jeg ville være hans kæreste? Jeg havde drømt om dette øjeblik siden vi mødtes, uden at tro på at det en dag ville ske, og nu skete det endeligt. En masse sommerfugle fløj rundt i min mave, og jeg kunne mærke et stort smil var ved at brede sig på mine læber.
”Med glæde!” svarede jeg efter ca. 5 sekunders stilhed, og et stort smil bredte sig på hans læber, hvilket også fik mig til at smile endnu større. Endelig var han min, og kun min.
Jeg strammede grebet om hans nakke, og hans ansigt nærmede sig mit, hvor vores læber mødtes i et kys.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...