What You Don't See - MaleneMarie

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 jul. 2016
  • Opdateret: 13 aug. 2016
  • Status: Igang
Stephanie Wridt Sørensen er en 20 årig kvinde, hendes forlovede Jannik Jensen og hende venter deres første barn. Stephanie er 7 måneder henne i graviditeten, da der pludselig sker ting, som ændre hele hendes liv. Brylluppet som skulle være efter fødslen, bliver rykket til før. Jannik, som skulle forstille at være hendes livs kærlighed, gør uventet ting, som ikke er til at tilgive for. Deres første barn, bliver født som en sund og rask lille dreng. Men hendes liv bliver vendt på hovedet da hendes mand en dag, bliver myrdet! Selvom det intet lig er, er det stadig en lettelse, for både Stephanie og sønnen, men ingen ved hvorfor. Efterforskerne går i gang med sagen, og Stephanie bliver meget overrasket da hun gør sig en opdagelse ingen havde regnet med.

3Likes
0Kommentarer
2210Visninger
AA

2. Kapitel 2 - Den Grufulde Sandhed

Kapitel 2

Klokken er 02:27 og jeg står og banker på Louises dør. Hvad fanden sker der? Jannik var fuldstændig forandret. Hvad er der sket? Er der noget jeg ikke ved? Er det noget jeg gør forkert? Mine tanker røg væk, da døren til Louise blev åbnet.

"Stephanie? Klokken er lort om natten, hvad laver du her?", da Louise havde åbent sine øjne, og så mere klart, så hun min mascara fuldstændig tværet ud i hele mit ansigt. Hun hev mig med inden for, og lukkede døren efter sig.

Lige nu sad jeg i Louises sofa, med tæppe omkring mig, tørt tøj, make uppen væk og en dejlig kop varm kaffe i hånden.

Louise satte sig ned, ved siden af mig også på min kind.

Louises var sygeplejerske, sjovt nok arbejdede hun sammen sted som min mor.

Selvom Jannik ikke havde slået med knytnæve havde jeg stadig fået et lille blåt mærke på min kind.

"Vil du fortælle hvad der er sket?", Louise spurgte blidt, mens hun kiggede nærmere på mit blå mærke.

"Jeg faldt, på vejen hjem fra .. Øhm .. Netto", sagde jeg. Selvom Louise var mine veninde, og jeg fortalte hende alt. Kunne jeg ikke få mig selv til at fortælle hvad der var sket. Jeg ville ikke have hun skulle tro, noget dårligt om Jannik. Det kunne jo være min egen skyld, at han slog mig?

"Du faldt? Så det har intet med Jannik at gøre? Han har ikke slået dig?", spurgte Louise. Louise var ikke dum, hun vidste udmærket godt hvad der var sket, men jeg kunne simpelthen ikke fortælle hende det. Så jeg rystede bare på hovedet.

"Hvorfor er du så her? Og ikke hjemme hos Jannik? Han kunne hjælpe dig?", Louise puttede noget koldt på, som gjorde jeg fik et lille chok.

"Jannik .. Han er .. Øh .. Sammen med nogen gamle venner, de er ude i byen", det var det hurtigste jeg kunne komme i tanker om. Louise nikkede stille, hun vidste godt der var sket noget, men spurgte ikke mere ind til det.

"Hør Louise, jeg skal til scanning med babyen i morgen, for at tjekke om den er sund og rask. Har du lyst til at tage med?", jeg tog en tår af min kaffe, og stilede den på bordet. Louise nikkede og lagde den kolde ispose på bordet.

"Du må hellere få noget søvn, jeg regner med du sover oppe i min seng, og jeg sover her nede", jeg så undrende på Louise.

"Selvom jeg er gravid kan jeg godt ligge på en sofa", en grin undslap min mund.

"Ja, men jeg har alligevel brug for at sove lidt på sofaen, du ved hvor værelset er, så få noget søvn", Louise smilede og tog kopperne, med kaffe i ud i køkkenet.

Jeg smilede og gik op i Louises soveværelse.

Jeg vågnede af en banken på døren, jeg tænkte Louise nok ville åben, men den høje banken blev ved. Jeg gik stille og rolig neden under.

"Louise?", sagde jeg. Der var ingen der svarede. Dørklokken kunne høres i hele huset, jeg blev faktisk lidt bange. Louise var ikke hjemme, og en eller anden prøvede at komme ind i huset. Personen trak ned i håndtaget flere gange, men døren var heldigvis låst. Jeg skyndte mig at tage en stegepande ud fra køkkenet og gik langsomt hent til døren. Jeg låste langsomt op og skulle til at åbne døren. Min hjerte bankede så hurtigt, at det var som om jeg havde været ude og løbe 500 kilo meter.

Jeg åbnede døren og skulle lige til at slå personen i hovedet, med stegepanden.

"Undskyld, jeg glemte nøglerne i huset, og jeg vidste ikke om du var stået op, så jeg .. Hvorfor står du med en stegepande?", Louise så skræmt på mig, og jeg åndede lettet ud da jeg så hendes ansigt.

"Jeg blev bange ..", sagde jeg og lagde stegepanden fra mig.

"Undskyld, det var ikke meningen", Louise grinte og det samme gjorde jeg.

"Jeg har købt croissanter, med chokolade på ligesom du kan lide det. Jeg var også lige forbi Joe And The Juice og købe powershake smoothien, den som vi altid drak da vi var minde, jeg synes det var ret sjovt", Louise stillede tingene på stue bordet. Hun snakkede altid MEGA meget! Nogen gange kunne man næsten ikke følge med i alt hendes vrøvl.

"Jeg mødte faktisk Rasmus, du ved ham vi gik i klasse med, ikke pille næse Rasmus, men lækre Rasmus, ham du var vild med. Han er faktisk blevet homoseksuel, utroligt ikke? Han har faktisk fået en kæreste, Gustav hedder han, ikke 'For Lækker Til Love' Gustav, men en anden", Louise kunne seriøst snakke i 3 timer, uden at trække vejret eller blinke med øjnene.

"Louise husk at vi skal være til scanning klokken 11:00", sagde jeg.

"Når ja! Det er sku da om et kvarter! Vi må spise og drikke i bilen, tager du tingene med så du en skat? Jeg varmer bilen om, husk at døren låser af sig selv, bare husk at luk den ordenligt. Nårh ja! Husk også vinduet i køkkenet skal lukkes, og hvis du også gider lukke katten ud i baghaven! Jeg varmer bilen om, ses om lidt putte", og så var Louise allerede ude af døren. Den pige, jeg elsker hende, men hendes snak kan dræbe enhver!

"Ja, han er lige som han skal være", sagde Peter. Peter er ham manden der står bag alt det er scannings halløj.

"Det var godt", sagde Louise.

"Den eneste ting er bare, du skal tage den med ro, baby'ens blodtryk er lidt for højt, hvis det forbliver sådan kan det skade ham. Så tag den med ro de næste par måneder så, skal det nok falde ned på normal plan", Peter smilede og slukkede for skærmen, med babyen på. Jeg nikkede bare og rejste mig op.

"Så ses vi vel bare, og øhm husk at tage den med ro", sagde han og gav mig hånden.

"Selvfølgelig", smilede jeg og gik ud af rummet. Jeg vendte mig rundt, og kunne ikke se Louise. Så jeg valgte at gå tilbage til rummet.

"LOUISE! Ik min læge!", sagde jeg.

"Kommer nu!", Louise skyndte sig hurtig ud af rummet, mens Peter rettede på sit slips og rømmede sig. Jeg grinte og gik efter Louise.

"Hvorfor kyssede du overhovedet mit læge?", spurgte jeg.

"Lækker læge=god sex! Siger det bare!", jeg grinte af Louises kommentar! Vi satte os ind i bilen og kørte afsted.

Jeg gik ind af døren, efter at Louise havde sat mig af. Jannik's bil holdte ude foran, men han var ikke til at se. Jeg var MEGA tørstig, så jeg skulle have noget vand. Jeg gik ud til køkkenet og lige da jeg skulle til at åbne det blev to hænder lagt på min hofter. Jeg fik et lille chok, men viste godt det var Jannik.

"Jeg har savnet dig", hviskede han ind i mit øre. Han vendte mig rundt, så jeg stod med fronten til ham.

"Har du?", spurgte jeg. Han nikkede og gav mig et blidt kys på min pande. Han tog en dyb indånding.

"Undskyld, jeg ved jeg har været en idiot her på det sidste og den tilstand jeg var i, igår var ikke okay. Jeg elsker dig utrolig meget, og det kommer ikke til at ske igen", Jannik flettede sine fingre ind i min højre hånd.

"Lover?", spurgte jeg.

"Lover!", svarede han. Jeg tog armene rundt om hans nakke og trak hans hoved ned til mig. Han plantede sine læber på mine, og alt hvad der var sket var glemt.

Han trak sig fra mig og gik ind i stuen. Jeg rynkede først lidt med panden, fordi han plejer aldrig bare at gå sådan. Han kom tilbage 10 sekunder efter, med en stor buket blomster i den ene hånd og en æske i den anden hånd.

"Ej skat .. ", sagde jeg.

"Til dig min elskede", sagde han og gav mig blomsterne.

"De er meget smukke", sagde jeg. Han åbnede æsken og inden i lå, den fineste sølv hjerte halskæde, men et 'J' i midten.

"Du betyder alt for mig skat, jeg ved ikke hvad jeg skulle gøre uden dig", sagde han og vendte mig rundt for at putte halskæden på mig.

"Jeg elsker dig", sagde jeg og vendte mig rundt for at give ham et stort kys.

Mere skete der enlig ikke, de næste par dage. Vi havde de ligeså lykkeligt, som vi havde i starten. Alle par, kan jo have dårlige dage.

Der var nu gået 2 uger, efter alt det drama der var. Louise, min mor og jeg var ude og kigge på brudekjole.

"Ej, den er vel nok fin", sagde min mor. Louise og jeg kiggede på hinanden og rystede på hovedet. At finde den perfekte brudekjole, er som at finde en nål i en høstak altså! Louise gik længere ned i butikken, mens min mor og jeg blev stående og kiggede lidt videre.

"Hvordan går det med Louise, og hendes kærlighedsliv?", spurgte hun. Min mor og Louise var faktisk ret tætte, af en mor og hendes datters veninde at være. De arbejde sjovt nok også sammen, men stadig.

"Hun dater en", sagde jeg. Ja! I hørte rigtig! Louise dater en! Og til min store overraskelse, har det holdt i 1 uge! Det plejer at være 1 dag!

"Hvem er det dog?", spurgte min mor.

"Peter", sagde jeg. Ja! Lægen Peter! Min læge Peter!

"Vores læge?", spurgte hun. Jeg nikkede bare og ledte videre.

"Stephanie! Annie! Her ned! NU!", Louise råbte gennem hele butikken så alle og enhver kunne hører hende! Min mor og jeg skyndte os ned til Louise, som stod med den flotteste, mest smukkeste brudekjole ever!

"Er jeg god? Eller er jeg bare god?", sagde Louise. Jeg grinede og tog kjolen med ind i prøverummet!

Først var det ret svært at få kjolen på, en af grundende var selvfølgelig min mave, men whatever! Kjolen var ikke helt hvid, men mere æggehvid. Den var fuldstændig fantastisk! Louise, er og vil altid være den perfekte mode ekspert! Heldige Peter, der bliver hevet med rundt til alle mulige butikker.

Jeg havde fået kjolen på, og havde fået hjælp af en dame der arbejde der, til at stramme kjolen, inden jeg skulle vise mig til Louise og min mor.

"Nu har vi venter længe nok, må vi så se den kjole?", min mor grinede ude fra prøverummet.

Jeg åbnede stille forhænget væk. Louises og min mors blik, var fuldstændig fantastisk!

"Du er utrolig smuk", sagde de i munden på hinanden.

Jeg var kommet hjem fra en lang dag, med min mor og Louise. Jeg stod i indkørslen og sagde farvel til min mor, hun kørte lige efter.

Jeg gik ind og døren, klokken var blevet 19:38. Jeg så ikke Jannik, nogen steder, jeg tænkte at han nok bare lå og slappede af oppe i sengen. Da jeg havde hængt min jakke, kom Jannik stille frem fra den mørke gang.

"Hvor har du været? Jeg havde lavet mad og du kom ikke? Næste gang vil jeg gerne vide om du kommer hjem til middag eller ej!", Jannik sagde det på en bestemt måde, ikke råben eller noget.

"Du vidste da godt, jeg skulle på pigetur med Louise og mor", sagde jeg og stillede mine sko. Jeg gik hen til Jannik for at kysse ham, men han afviste mig og vendte hovedet. Jeg rystede på hovedet og gik ind i stuen.

"Vi fandt den smukkeste .. ", mere nåede jeg ikke at sige før en smerte bredte sig over min skulder.

"For satan!", halv råbte jeg. Jeg tog min hånd op til min skulder og holdte fast. Fandens det gjorde ondt! Jeg vendte mig rundt, og så Jannik stå lige bag mig.

"Jeg vil gerne, have af vide hvor du er, og hvornår du kommer HJEM!", råbte Jannik. Jeg så forvirret på Jannik.

"Jannik, slap af? Du plejer ikke at opfører dig sådan? Hvad sker der? Jeg glemte lige at skrive hjem ..", igen nåede jeg ikke sige min sætning færdig, før Jannik's hånd landede med et hårdt slag mod min kind.

"INGEN UNDSKYLDNINGER KÆLLING! DU GØR BARE SOM JEG SIGER!", råbte han. Jeg stod i lang tid og kiggede ned i jorden.

"HØRER DU MIG?", råbte han igen. Jeg nikkede skræmt. Han gik med faste skridt hen til døren og låste den.

"Og den her gang, BLIVER DU HJEMME!", råbte han igen. Han gik rundt for at lukke og låse alle vinduer og døre for at sikre sig jeg ikke løb væk. Selvom jeg aller mest havde lyst til at stikke ham en flad og løbe. Var jeg skræmt ved tanken om, han bare ville slå mig igen. Han var jo nærmest 3 gange større end mig, et lille slag fra mig slog ham ikke ud.

Han tog gardinerne for, så ingen kunne se ind. Han stillede sig foran mig.

"Ned på knæ", sagde han blidt. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre af mig selv.

"NU!", råbte han. Jeg satte mig hurtig ned på knæ. Jannik løsnede sit bælte, jeg vidste godt hvor der her førte hen.

Han tog hårdt fat i mit hår, og førte mit hoved helt tæt mod hans underliv.

"Hvis du bider, skær jeg!", sagde han og tog stor lommekniv fra sin højre bukselomme frem, han holdte den tæt mod min hals. Jeg tog en dyb indånding og skulle lige til at gøre det, da det ringede på døren. Jeg åndede lettet ud.

"Du slipper ikke!", hviskede han vredt! Han lukkede sine bukser og åbnede døren. Jeg hørte ikke hvem det var, men der tog jeg chancen til at liste ovenpå. Da jeg kom ovenpå, løb jeg ind på badeværelset og låste døren. Jeg kunne hører Jannik, smække døren i neden under. SHIT!

Hvad nu? Hvad nu? Tænk! Tænk Stephanie! Man kunne hører Jannik nede i stuen, gå frem og tilbage. Pludselig kunne man hører hårde trin, komme op af trappen! Jeg slukkede lyset på toilettet og låste op, så han ikke skulle tro jeg var her. Jeg gemte mig inde i brusekabinen, med forhænget ned for. Jeg kom i tanker om at jeg havde min mobil i lommen, jeg kunne ringe og bede om hjælp! Jannik's tunge trin, kom nærmere og nærmere! Jeg blev mere og mere nervøs, og min hjertebanken var i fuld galop. Jeg fumlede med min mobil, da jeg tabte direkte ned på gulvet. Jannik's trin stoppede ude foran toilettet, døren blev åbnet, lyset blev tændt og mit hjerte gik i stå. Heldigvis for mig, dækkede forhænget mig, så han kunne ikke se mig.

Der gik nok 20 sekunder, som føltes som 10 timer! Lyset blev slukket og døren blev lukket. Jeg åndede let ud, og lukkede mine øjne. Min mobil lyste op i det mørke og begyndte at vibrer på fuldt drøn! SHIIT!

Jannik kom grinende ind af døren! Jeg rystede på hovedet og begravede det i mine hænder.

"Fundet!", grinede han højt. Han trak forhænget væk, og hev fat i mig.

"NEJ! Nej! JANNIK!", råbte jeg og var allerede brudt ud i gråd! Han hev mig gennem hele gangen og ind i soveværelset. Han låste døren, slukkede lyset og smed mig ned i sengen. Mit hoved begyndte at gøre, mere og mere ondt. Jeg følte mig svimmel, det hele flimrede for mine øjne. Det sidste jeg så, var hans grufulde øjne i mørket ..

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...