What You Don't See - MaleneMarie

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 jul. 2016
  • Opdateret: 13 aug. 2016
  • Status: Igang
Stephanie Wridt Sørensen er en 20 årig kvinde, hendes forlovede Jannik Jensen og hende venter deres første barn. Stephanie er 7 måneder henne i graviditeten, da der pludselig sker ting, som ændre hele hendes liv. Brylluppet som skulle være efter fødslen, bliver rykket til før. Jannik, som skulle forstille at være hendes livs kærlighed, gør uventet ting, som ikke er til at tilgive for. Deres første barn, bliver født som en sund og rask lille dreng. Men hendes liv bliver vendt på hovedet da hendes mand en dag, bliver myrdet! Selvom det intet lig er, er det stadig en lettelse, for både Stephanie og sønnen, men ingen ved hvorfor. Efterforskerne går i gang med sagen, og Stephanie bliver meget overrasket da hun gør sig en opdagelse ingen havde regnet med.

3Likes
0Kommentarer
2233Visninger
AA

13. Kapitel 12 - Hjem uden far

Kapitel 12

De sidste dage på vores ferie gik af helveds til, min far var stadig forsvundet og ingen vidste hvor han var. Vi skulle rejse i dag og hvis han ikke kommer hjem inden vi skal flyve, aner jeg ikke hvad vi gør. Klokken er 11:30 og vi skal flyve klokken 17:00, det betyder at vi skal være i lufthavnen klokken 13. Min far havde stadig tid til at nå hjem, før vi kører til lufthavnen.

"Har i alle sammen pakket?", spurgte Isabella. De fleste af os nikkede og sagde ikke meget, tanken om vores far der var væk og måske ikke kom tilbage, fyldte vores hoveder.

"Hvis far ikke når tilbage, hvad gø ..".

"Det gør han!", afbrød jeg Jonas. Han nikkede bare og kiggede ned i gulvet. Vi sad faktisk bare forskellige steder i rummet på Lily's, Jonas', Louise's, Christopher's og mit værelse. Nogen sad i sengene, nogen sad på gulvet, mens andre sad på en sofa. Lily var her ikke, jeg aner faktisk ikke hvor hun er henne, men det kan heller ikke være vigtig lige nu. Døren til rummet blev revet op og ind kom en mand nede fra receptionen.

"You need to come and see this, we think we might have a video tape of your dad/husband, from the day he disappeared", sagde manden og vi løb ned til receptionen med det samme.

"One of our cameras recorded this, from the day he disappeared", sagde han og vidste os en video optagelse på hans computer. Det var min far der gik ude på parkeringspladsen, han så forvirret ud.

"Oh my Gud! It's him!", sagde Isabella og tog sig til hjertet. I videoen ser man min far stille gå frem og tilbage, hvor en mand pludselig kommer løbende hen mod ham. De taler sammen et stykke tid, og det ligner min far kender ham. Min far begynder at råbe af den anden mand, hvor derefter min far går sin vej. Manden slår ham i hovedet med en sten, så min far besvimer. Man kunne hører gisp fra de andre, men jeg var så koncentreret i videoen at jeg ikke rørte mig. Manden hiver efterfølgende min far ind i en bil, og da jeg ser nummerpladen ved jeg bilen er fra Danmark.

"We cheeked with the police, and it seems like the car is coming from your country Denmark", sagde manden bag receptionen.

"Who is that monster!", sagde Isabella. Lige da hun sagde det, vendte manden sig om og jeg nåede lige at se hans ansigt. Jeg gik i stå og rettede mig brat op, de andre kiggede mistænkeligt på mig.

"Do you know this man miss?", spurgte receptionisten. Jeg kiggede forvirret rundt for at finde en stol, jeg var virkelig ved at besvime. Mit hoved snorrede og jeg vidste ikke hvad, jeg skulle gøre af mig selv. Jeg gik langsomt hen mod en stol og satte mig ned, jeg begravede mit hoved dybt ned i mine hænder.

"Hvordan ..", hviskede jeg til mig selv. De andre kom hen til mig og spurgte mig om alt muligt, som jeg ikke hørte en skid af. Alt jeg tænkte på lige nu, var den mand der slog min far ned.

"Jannik ..", sagde jeg stille og de andre stoppede med at snakke.

"Hvad?", spurgte Christopher.

"Det var Jannik der gjorde det!", gentog jeg og rejste mig op fra stolen.

"Er du sikker?", spurgte min mor.

"100 procent sikker! Jeg VED det er ham", sagde jeg og tog mine hænder ned i mine baglommer. Jeg trak vejret dybt og lukkede øjnene.

"Hent Lily, så snakker vi om det", sagde Isabella og jeg nikkede. Jeg var ved at gå hen mod elevatoren, da jeg stoppede op og vendte mig mod Isabella.

"Hvor er hun enlig?", spurgte jeg undrende.

"Inde på din fars, mors og mit værelse, sammen med en veninde eller sådan noget", sagde Isabella og satte sig på stolen, jeg sad på før. Jeg nikkede og tog elevatoren op, først kom jeg til at gå ind på vores eget værelse. Så jeg gik ud igen og lukkede døren, så gik jeg over og tog ned i håndtaget, men der var låst. Underligt, jeg tog nøglen frem Isabella havde givet mig, hvis der skulle være låst. Jeg brugte det og lukkede døren op, men da jeg kom ind var der ingen. Jeg gik ind og lukkede døren efter mig. Pludselig kønne jeg hører en stemme ude fra toilettet, så jeg begyndte at gå over mod toiletdøren som var lukket. Da jeg kom tættere og tættere på, kunne jeg hører at stemmen ikke var en stemme, men en stønnen. Jeg rynkede panden og åbnede stille døren. Jeg kunne ikke tro mine egne øjne! Jeg fik alverdens chok, at jeg faktisk tabte nøglen til værelset på gulvet.

"STEPHANIE!", sagde Lily forskrækket. Jeg så lige nu på Lily, der sad oppe på vasken med sine ben spredte og en piges hoved jeg ikke kendte, mellem hendes ben. Jeg skyndte mig at tage nøglen op fra gulvet og lukkede hurtigt døren til toilettet. Jeg kunne virkelig ikke tro, hvad jeg lige så, og jeg ville også allerhelst glemme det. Jeg gik hen til døren og skulle til at åbne, da toiletdøren blev åbnet.

"Steph, vent lige lidt", sagde Lily og kom ud med et håndklæde omkring sig. Lily kom hen til mig og så forpustet på mig, nok efter sin lille 'fest' ude på toilettet.

"Vi har fundet ud af hvad der skete med far, mens du har været .. Ja væk", sagde jeg og åbnede døren.

"Er du sur?", spurgte Lily undrende.

"GUD JA OM JEG DA ER SUR! Vi har fundet ud af far er blevet slået bevidstløs af mine gamle ex der slog løs på mig! Mens du sidder og får slikket dine underdele, som jeg i øvrigt prøver at glemme alt om!", sagde jeg surt og gik ned mod elevatoren.

"STEPH HELT ÆRLIGT! Vent lige!", kunne jeg hører Lily råbe, men jeg var allerede langt nede af gangen. Da jeg kom ned ved de andre igen, så de undrende på mig.

"Hvor Lily?", spurgte Isabella.

"Hun holder en lille fest på badeværelset med en veninde", sagde jeg og lagde mine arme over tværs.

"Undskyld?", spurgte Isabella og forstod tydeligvis ikke hvad jeg sagde.

"JEG ER HER!", råbte en stemme bag mig. Jeg vendte mig rundt og så Lily komme løbende mod os, fuldt påklædt, heldigvis.

"Hej skat, hvad mener Stephanie med at du har holdt en lille fest?", spurgte Isabella og kiggede undrende på hende.

"Ik noget, de spillede bare fisk på sengen", sagde jeg. Lily var altså min lillesøster, og jeg ville forsvarer hende, selv hvis det var mig der havde gjort skaden. Isabella rystede bare på hovedet og rejste sig fra stolen, hun havde siddet på. Lily smilede til mig og formede ordrerne 'tak' med munden. Jeg sagde ikke noget, for jeg var stadig en smule sur.

Klokken var nu 12:30, og vi skulle til at kører mod lufthavnen. Min far var stadig ikke dukket op, og jeg tror ærligt heller ikke han ville.

"Kan vi ikke gøre noget?", spurgte Lily.

"Hvad vil du have vi skal gøre? Vi bliver nød til at kører til lufthavnen nu, også må vi vente på svar, om de har fundet ham hjemme i Danmark", sagde Isabella og lagde den sidste kuffert ind i den bus, der skulle kører os til lufthavnen.

"Jeg sætter mig ikke ind i den bus uden far!", sagde Lily bestemt.

"Jo du gør", sagde jeg og gik over til Lily.

"Ellers fortæller jeg Isabella, hvad jeg så", hviskede jeg og så Lily lige ind i øjnene.

"Jeg er ligeglad!", sagde Lily og så koldt på mig.

"Christopher, hold lige Tim", sagde jeg og gav Tim til ham. Derefter løftede jeg Lily op og ind i bussen, jeg satte hende ind mod vinduet og satte mig på sædet ved siden af.

"Steph! Lad mig komme ud af den bus!", sagde Lily bestemt.

"Ikke tale om", smilede jeg og spærrede vejen for hende, med mine ben, så mine fødder var plantet på sædet foran mig.

"Lad mig komme ud!", sagde Lily og rejste sig fra sædet.

"Aldrig!", sagde jeg irriteret. Lily prøvede at komme forbi mine ben, selvom hun ikke gjorde. Vi opførte os begge to, som små fem årige børn, som ikke kunne udstå hinanden. Lily lagde sin hånd mod mit underliv og jeg spærrede øjnene op med det samme.

"Lily!", sagde jeg og rettede mig op så hendes hånd ikke længere var på mit underliv. Lily stoppede med at prøve at komme ud, det virkede til hun selv fik et chok over hvad hun lige havde gjort.

"Undskyld, min hånd gled ned fra dit knæ og ..".

"Det okay..", afbrød jeg hende. Ingen af os sagde noget, vi sad bare helt stille og kiggede ud i luften.

Vi sad faktisk lige nu i flyveren, det var virkelig mærkeligt at vide, at min far ikke kom med hjem til Danmark. Jeg håbede han var okay, specielt når jeg ved at Jannik har haft en finger med i spillet. Jeg sad lige nu ved siden af Christopher og Tim, Tim sad i sin lille barnestol, han var virkelig nuttet. Lousie, Jonas og Lily sad bag os, mens Isabella og min mor sad nede bag Louise, Jonas og Lily.

"Jeg går lige på toilettet", sagde jeg og rejste mig op. Christopher nikkede og jeg gik ned mod toilettet. Toileterne var ikke altid de bedste, men de var i mindste brugbare. Jeg gik ind på toilettet og satte mig ned for at tisse. Da jeg var færdig og stod og vaskede hænder, lød en banken på døren.

"Steph?", lød det fra den anden side af døren. Jeg åbnede den og Lily kom ind på toilettet, hun låste døren bag sig og kiggede på mig.

"Hvad så?", spurgte jeg og begyndte at tørre mine hænder i noget papir. Lily sagde ikke noget, hun stod bare og kiggede på mig. Da jeg var færdig, smed jeg papiret i skralde spanden og kiggede hen mod Lily. Hun tog sin hånd bag min nakke og trak mit ansigt mod hendes. Før jeg nåede at se mig om, pressede Lily sine læber mod mine. Jeg prøvede at trække Lily væk fra mig, men forgæves.

"Li .. Lily .. Stop", prøvede jeg at sige. Lily begynde at åbne mine bukser stille og roligt.

"LILY STOP!", råbte jeg og kom faktisk til at skubbe hende ind i væggen. Jeg kiggede forskrækket på Lily, som nok ikke engang selv vidste hvad fandme hun havde gang i.

"Jeg er din søster!", sagde jeg og kiggede underende på Lily. Jeg stormede ud af toilettet og så mig ikke tilbage, jeg satte mig ned på min plads og lidt efter kom Lily gående fra toilettet. Hun kiggede ikke på mig, hun satte sig bare ned på sin plads bag mig og sagde ikke et ord.

Ved godt kapitlet var lidt kortere end forventet, men hvis historien skal passe sammen, blev det nød til at forgå sådan. Glæd jer til det næste kapitel, der kommer i hvertfald MEGET drama! Uha!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...