What You Don't See - MaleneMarie

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 jul. 2016
  • Opdateret: 13 aug. 2016
  • Status: Igang
Stephanie Wridt Sørensen er en 20 årig kvinde, hendes forlovede Jannik Jensen og hende venter deres første barn. Stephanie er 7 måneder henne i graviditeten, da der pludselig sker ting, som ændre hele hendes liv. Brylluppet som skulle være efter fødslen, bliver rykket til før. Jannik, som skulle forstille at være hendes livs kærlighed, gør uventet ting, som ikke er til at tilgive for. Deres første barn, bliver født som en sund og rask lille dreng. Men hendes liv bliver vendt på hovedet da hendes mand en dag, bliver myrdet! Selvom det intet lig er, er det stadig en lettelse, for både Stephanie og sønnen, men ingen ved hvorfor. Efterforskerne går i gang med sagen, og Stephanie bliver meget overrasket da hun gør sig en opdagelse ingen havde regnet med.

3Likes
0Kommentarer
2234Visninger
AA

12. Kapitel 11 - Forsvundet Far!

Kapitel 11

Jeg vågnede af en varm solstråle der hvilede på mit ansigt. Jeg slog øjnene stille op og kiggede stille rundt. Jeg lå på bagsædet af en bil, sammen med Sebastian som stadig lå og sov. Jeg gned mig i mit højre øje og prøvede stille at komme op, selvom der ikke var meget plads i den her bil. Jeg kiggede ned af mig selv og så at jeg intet tøj havde på, det samme med Sebastian. Tanken om hvad vi havde lavet i går, strejfede mit hoved. Jeg gjorde det faktisk kun, fordi jeg var sur på Christopher og jeg vidste at hvis han fandt ud af det ville han blive MEGA jaloux! Jeg tog stille mit undertøj på, og ledte derefter efter mine shorts. De lå sikkert på sæderne foran, så jeg lænede mig frem og så dem ligge på førersædet. Jeg tog fat i både mine shorts og min løse bluse som lå på den sidemandens plads. Jeg skyndte mig at tage shorts på og steg ud af bilen. Jeg lod mig selv kigge en ekstra gang på Sebastian og han flotte krop, inden jeg stille lukkede bildøren og tog min løse bluse på. Jeg havde jo sjovt nok ikke nogen sko på, fordi de lå oppe på altanen. Jeg gik stille hen mod hotellet, og så straks Lily stå henne ved indgangen og ryge. Jeg skyndte mig hen til hende, og så straks hendes overrasket ansigt da hun så mig.

"Steph?", sagde hun og smed sin smøg ned på jorden, for derefter at slukke den.

"Er du syg i bolden? Du må ikke ryge, specielt ikke når du har en baby i maven!", sagde jeg og kiggede alvorligt på hende.

"Undskyld .. Jeg var nervøs! Jeg vidste ikke hvor du var henne! Og Christopher sagde du bare var gået! Og ..".

"Det okay Lily, bare du ikke gør det igen ..", sagde jeg og Lily nikkede.

"Hvad er klokken enlig?", spurgte jeg og kiggede forvirret rundt.

"Øhm .. 08:30 tror jeg .. De andre er oven på og er i gang med at tage tøj på", sagde Lily og jeg begyndte stille at gå mod døren ind til hotellet, da Lily stoppede mig.

"Hvor var du enlig henne?", spurgte hun og så undrende på mig.

"Den der bi ..", jeg vendte mig om og skulle til at pege på den bil jeg havde sovet i, da jeg så Sebastian stige ud af bilen, kun i ført bukser, så hele hans blottede overkrop kunne ses. Han var i gang med at tage t-shirt på og jeg begyndte stille at smile.

"Jorden kalder Stephanie?", grinte Lily.

"Var?", spurgte jeg og kiggede mod Lily. Hun begyndte at grine, hun havde lige opdaget mig i at glo på Sebastian. Jeg kiggede tilbage mod Sebastian, da jeg så med store øjne på ham. Han var på vej over mod os, jeg kiggede tilbage på Lily som stadig var i fuld gang med at grine.

"Stephanie? Du gik uden at sige farvel", en hånd blev lagt på min skulder og jeg kunne med det samme føle at det var Sebastian's. Jeg vendte mig mod ham og så direkte ind i hans, flotte nødebrune øjne.

"Jeg blev nød til at gå .. Jeg ..".

"Det okay, jeg skal tilbage til arbejdet", sagde han. Jeg nikkede enlig bare og vidste ikke rigtig hvad jeg skulle gøre. Sebastian kyssede mig på kinden og gik over mod sin bil igen. Jeg kiggede hen mod Lily, som vist ikke forstod en dyt.

"Du skal ikke engang spørge!", sagde jeg og gik indenfor i hotellet. Lily kom løbende hen mod mig, og vi tog elevatoren op.

"Har i .. Øh ..", sagde Lily og jeg nikkede. Jeg ville ikke ligge skjul på at jeg havde haft sex med Sebastian, specielt ikke overfor min lillesøster. Hun grinte og det samme gjorde jeg, vi gav hinanden highfive og grinte videre.

Vi var kommet op ved værelset og jeg havde lagt mig på sengen. Jonas lå stadig og sov, Louise var i bad sammen med Tim og Christopher var inde i det andet bad. Louise kom faktisk hurtigt ud, med Tim i armene og så overrasket på mig.

"Hej Steph!", sagde hun og grinte. Jeg måtte fandme ligne en idiot, mit hår lignede lort og mit tøj sad nok også lidt forkert.

"Hvor har du været?", grinte hun og satte sig over i sin seng sammen med Tim.

"Hun fik et stykke med Sebastian i nat!", sagde Lily med det samme og grinte.

"LILY!", grinte jeg og så mod Louise som også grinte og rystede på hovedet.

"Hun gjorde hvad?", jeg kiggede over mod det toilet Christopher havde været inde på, og så ham lige i øjnene. Jeg satte mig hurtigt op og kiggede over mod Louise og Lily som ikke grinte længere, men som så ret seriøse ud.

"Stephanie?", spurgte Christopher og jeg kiggede over mod ham.

"Har du været sammen med Sebastian?!" spurgte han bestemt.

"Ja? Er der et problem?", sagde jeg koldt og gik over mod altandøren og åbnede den, eftersom der var meget varmt inde på værelset. Louise og Lily så overrasket ud og jeg stirrede ud i luften.

"Om der er et problem?! Seriøst!", halv råbte Christopher og gik over mod vores seng.

"Hvad er problemet?!", spurgte jeg irriteret og så koldt på Christopher.

"AT DU VAR SAMMEN MED MIN BEDSTE VEN?!", råbte han og Jonas begyndte stille at vågne.

"DER VAR LIGESOM IKKE NOGET PROBLEM I GÅR, DA SEBASTIAN BLEV SUR OVER VI FLIRTEDE!", råbte jeg og så surt på ham.

"FLIRTEDE?! ER DET, DÉT DU KALDER DET VI HAR SAMMEN?!", råbte han højere.

"DU KAN IKKE BESTEMME OVER HVAD JEG SKAL OG IKKE SKAL! VI ER IKKE KÆRESTER!", råbte jeg endnu højere. Lily og Louise så skræmt på os, og Jonas sad og fulgte godt med i vores skænderi.

"NÅR IKKE? HVAD KALDER DU OS SÅ? VI HAR DA ELLERS ET BARN SAMMEN?", råbte han og pegede mod Tim.

"HAN ER IKKE DIT! DU ER IKKE HANS RIGTIGE .. ", der blev helt stille. Jeg gik i stå, og vidste ikke hvad jeg skulle sige.

"Far ..", var det eneste der kunne komme ud af min mund. Jeg så Christopher direkte ind i øjnene og så at han var blevet såret af min kommentar. Jeg vidste godt selv jeg gik langt over stregen, fordi Christopher var som en far for Tim, og han ved hvor taknemlig jeg er for at han er her for både Tim og mig. Ingen sagde noget, der var helt stille. Døren til værelset blev åbent og min mor og Isabella kom ind.

"Steph, godt du hjemme! Hvor din far?", spurgte min mor og så spørgende på mig. Min far? Var han ikke her?

"Far?", spurgte jeg undrende.

"Ja? Efter du gik ud i går, ville din far se til dig, men han kom ikke tilbage? Jeg troede i var sammen?", sagde min mor igen.

"Nej? Jeg var sammen med Sebas .. Øhm .. En anden .. ", sagde jeg og kiggede mod Christopher som havde sat sig ned i sengen og kiggede ned i gulvet.

"Men hvor er far så?", spurgte Lily.

"Han kom ikke hjem i går?", sagde Isabella og kiggede skræmt på min mor.

"Vi går med og taler med receptionen", sagde min mor og alle de andre forlod rummet, undtaget Christopher og jeg. Jeg sank en stor klump og satte mig med ved siden af ham.

"Undskyld", sagde han stille.

"Undskyld for hvad?", spurgte jeg og kiggede ned i gulvet.

"Jeg burde ikke havet reageret sådan .. Du har ret .. Vi er ikke kærester, så jeg burde ikke blande m ..". Christopher nåede ikke at sige mere før jeg tog fat i ham og pressede mine læber mod hans. Hans læber begyndte stille at følge med i kysset. Jeg trak mig stille fra ham, lagde min pande mod hans og lagde mine hænder på hver hans kind.

"Du ER faren til Tim .. Og du ER min kæreste", sagde jeg og trak mig stille væk fra hans pande. Han smilede og trak mig ind til sig, mit hoved hvilede på hans bryst, mens hans arme var låst omkring mig.

"Jeg elsker dig ..", sagde han og kyssede mig i håret.

"Jeg elsker ogs' dig", sagde jeg og puttede mig indtil ham. Døren til værelset blev igen revet op og Lily kom forskrækket ind.

"FAR ER FORSVUNDET!", råbte hun. Jeg kiggede bekymret på Lily og derefter på Christopher. Christopher og jeg rejste os hurtig op og løb hurtig med Lily ned mod receptionen, hvor de andre stod.

Der var gået 3 timer siden vi fandt ud af at min far var forsvundet. Der var ikke nogen spor af ham, og der var ingen der havde set ham. Det Thailandske politi og security halløj, var blevet tilkaldt, men der var stadig ingen spor. Jeg var fuldstændig ude af den, sidst jeg så min far, sagde jeg at jeg hadet ham og at jeg ikke ville tilgive ham. Det var det værste der kunne ske, og jeg følte det hele var min skyld. Jeg havde ringet til Sebastian, så han kunne komme og hente mig for at kører indtil byen og lede efter min far. Jeg havde bare ikke tænkt over at Christopher nok var sur på ham, først bagefter jeg havde ringet til Sebastian. Lige nu stod jeg i receptionen sammen med Christopher og ventede på Sebastian. Christopher vidste ikke jeg havde ringet til ham endnu, men det kunne jeg heller ikke tænke på lige nu, min far er forsvundet og jeg har ingen ide om hvor han er.

"Er det Sebastian's bil?", spurgte Christopher og kiggede ud mod vejen.

"Okay .. Så jeg ringede til ha ..", Christopher skubbede mig til side og gik med faste skridt udenfor.

"Ja fint! Tak for at lade mig tale færdig?", halv råbte jeg ironisk og løb efter ham.

"SEBASTIAN!", råbte Christopher, mens Sebastian trådte ud af sin bil.

"Christopher, hva så min b ..", Sebastian nåede ikke at sige mere, da Christopher havde givet ham en knytnæve lige i ansigtet.

"CHRISTOPHER!", råbte jeg, da jeg så at han skulle til give Sebastian et slag mere. Jeg løb så hurtigt jeg kunne over mod ham og sprang op på ryggen af ham.

"Hvad laver du!?", spurgte han irriteret og prøvede at sætte mig ned.

"Lad vær med at slå ham! Vold er ikke løsningen!", skreg jeg fra hans ryg.

"Ja Christopher! Hvad fanden laver du?", kom det fra Sebastian der stod, med hænderne på hans knæ.

"Jeg kneppede lige din luder i går, det jo ikke fordi jeg har stjålet hende fra dig vel?", sagde han og rettede lige på sin kæbe. Jeg stoppede med at spjætte og gik ned fra Christopher's ryg. Denne her gang var det mig der gik med faste skridt over mod Sebastian, vendte ham mod mig og gav ham et slag samme sted som Christopher gjorde før. Jeg tog mig til hånden, eftersom det gjorde ret ondt.

"Du kalder mig ikke for en luder!", sagde jeg bestemt og prøvede at få styr på min hånd, der gjorde MEGA ondt.

"Er du sindsyg! Af en lille dame at være, slår du fanme hårdt", kom det fra Sebastian der lå nede på jorden. Jeg halvt smilede tilfredst og stillede min fod oven på hans mave.

"Jeg vandt", smilede jeg til Christopher og kiggede derefter ned mod Sebastian som så irriteret ud.

"Kom", sagde Christopher og satte sig ind i Sebastian's bil. Jeg trådte væk fra Sebastian og gik efter Christopher. Christopher satte gang i bilen og kørte hurtigt væk fra Sebastian, som var begyndt at komme på benene igen. Jeg rullede vinduet ned og råbte efter ham.

"TAK FOR LÅN!", grinte jeg og lukkede vinduet igen.

Vi var kommet ind til byen, men vi havde ikke set min far, eller fundet nogen spor efter ham. Det var virkelig som en blindgyde, eller som en nål i en høstak. Hvis vi ikke snart fandt ham, var jeg bange for det værste var sket med ham. Hvor var han? Og hvem havde noget med det at gøre? Udover min far?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...