Forventning & Forvirring

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 jul. 2016
  • Opdateret: 24 okt. 2016
  • Status: Igang
Jeg lægger mine digte ud her. Nok et par stykker om ugen. Om alt muligt! Forsiden/coveret er lavet af min veninde Linn Larsen.

6Likes
4Kommentarer
702Visninger
AA

15. Efterår i juni




Ametysterne i hendes øjne
er skiftet ud med kul,
og når vi kysser hinanden,
sidder tegnestifter fast
til mine læber og gør ondt.

 

I parken falder bladene
af træerne, selvom det er juni,
flyver alle fuglene til andre lande,
og pindsvinene går i hi.

 

Men i stedet for at slå op
eller gå hver vores vej
krammer vi hinanden så længe
at vores ribben filtres ind i hinanden.

 

Ja, sådan står vi nu og tuder,
imens vi knuger hinanden så tæt,
at vi til sidst ligger på grusstien
som bristede æggeskaller.




 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...