Forventning & Forvirring

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 jul. 2016
  • Opdateret: 24 okt. 2016
  • Status: Igang
Jeg lægger mine digte ud her. Nok et par stykker om ugen. Om alt muligt! Forsiden/coveret er lavet af min veninde Linn Larsen.

6Likes
4Kommentarer
710Visninger
AA

2. Efter ikke at have skrevet i en uge




Mit lagen på sengen er et spøgelse
med en mund i folderne: ”hey, krølle, hvordan går det?”

 

en vind fra garderobeskabet
tatoverer sin kulde ind i min hud, jeg ryster
på hovedet over, hvad der foregår,

 

stofkatten i sengen mjaver,
og bogstaverne i Samlede Strunge løfter sig
i form af hvepse, stikker og stikker og stikker mig,

 

men jeg vil ikke stikke af her på randen til et gennembrud
til succes med mine digte eller en tur på den lukkede,

 

igen taler spøgelses-lagnet: ”du kan ikke flygte fra virkeligheden,”
afslagsbrevene (i deres kuverter) er små hunde
og bider sig fast i mine ben,

 

mine tænders klappen er eneste applaus,
når et hvepsestik på min arm svulmer op til en fuckfinger,

 

det sker hele tiden,
 

at jeg må genne kulden tilbage i skabet, smække med døden,
sparke til hundene, tysse på spøgelses-lagnet,

 

og åbne et worddokument som døren til et beskyttelsesrum.


 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...