Albus Potter og slangens forbandelse

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 aug. 2016
  • Opdateret: 26 aug. 2016
  • Status: Igang
Albus Potter skal sammen med sin kusine, Rose Weasley starte på skolen, "Hogwarts" for heksekunst og troldmandskab. På trods af sin fars betryggende ord, er Albus alligevel utrolig nervøs for at starte på "Hogwarts". Hvilket han også har god grund til at være. Året byder nemlig på alt lige fra nye lærer, venner og fjender til store overraskelser. Nogle mere gode end andre...

6Likes
2Kommentarer
268Visninger
AA

2. Kapitel 1. Tæv af en Weasley og en Potter

 

Det var en klar efterårsdag i september, da Albus Potter sammen med sin kusine, Rose Weasley vinkede farvel til deres familie fra deres kupe.

Dog havde den hvide røg fra toget næsten gjort det umuligt at skelne familiemedlemmerne på perronen, og toget stigende fart gjorde det bestemt ikke lettere. tværtimod.

Til sidst opgave Rose og lænede sig tilbage på sin plads overfor sin fætter. Efter et kort stykke tid fulgte Albus hendes eksempel. Da han havde lænet sig tilbage, opdagede han at Rose kiggede på ham med en bekymret mine.

"Hvad er der, Rosie?" spurgte han med en klump i halsen. Frygtede hans kusine mon også at starte på Hogwarts? Følte hun også, at hun havde en stor klump is i maven, når hun tænkte på hvilket kollegium den legendariske hat ville placere hende på? Han kunne mærke et lille håb spire i sig. Et håb om at hans kusine også delte den samme nervøsitet om han selv gjorde. At han ikke var alene om at have følelse af, at have tusindvis af pixier flyvvende rundt nede i maven.     

"Ikke noget, Al. Jeg synes bare at du ser så nervøs ud. Og vil du ikke nok stoppe med at vride dine hænder så meget? Jeg er bange for at du snart vrider dem af led."

Albus kiggede ned på sine hænder. Til sin egen store overraskelse havde han ikke bemærket, at han havde siddet og vredet dem. Det var en dum vane, han havde når han blev nervøs. En vane hans bror, James elskede at drille ham med.

"Al? Er du der?" Rose havde lænet sig over imod ham, og knipsede med fingrene foran ham.

Albus slog blidt hendes hånd væk. "Undskyld, jeg sad lige i mine egne tanker..Rosie..er du nervøs for at starte på Hogwarts og skulle få at vide hvilket kollegium, som du skal være på?"

Rose lænede sig tilbage på sin plads igen. "Naturligvis er jeg det, Al. Det tror jeg alle os førsteårselever er. Jeg mener det kollegium vi ender på kommer til at påvirke vores fremtid de næste syv år"

Albus kunne mærke, hvordan pixierne i hans mave voksede sig større. Syv år var rigtig lang tid. Og hvad nu hvis han blev placerede ved det forkerte kollegium. Hvad nu hvis han ikke kom på Griffindor, ligesom alle andre i hans familie var blevet?

Med et kunne Albus høre sin fars sidste råd, han havde fået med på vejen, da han havde stået på perron med ham.

"...Men hvis du virkelig gerne vil på Griffindor, så sig det til hatten. Det taget den med i sin bedømmelse."

Albus mærkede hvordan han langsomt begyndte at slappe af i sin krop. Han rettede spørgende sit blik over imod sin rødhåret kusine igen.

"Rosie? Tror du at man kan overbevise udvælgelsehatten om at man høre til et bestemt kollegium?"

Rose nåede ikke at besvare spørgsmålet før døren til deres kupe blev åbnet hårdt op, og deres begges opmærksomhed blev rettet imod drengen ved døråbningen.

Det første Albus lagde mærke til ved drengen der stod i døråbningen var hans hår. Det havde sådan en lys tone, at det næsten var mælkehvidt. Det andet han lagde mærke til var drengens holdning. Selvom Albus bedømte ham til at være samme alder, som ham selv og Rose, virkede han ældre. Den lyshåret dreng stod med rank ryg og et ulæseligt ansigtsudtryk.

"Toget er helt fyldt, er der plads her?" Drengen sagde det på en måde, som om han var ligeglad med hvad de ville svare, faktisk var det lige før, at han tonefald lød som om han kedet sig.

Rose rejste sig straks op. "Det er altså høfligst at præsentere sig selv, inden man spørger om man må sidde hos andre." Albus kunne ikke lade vær med at trække på smilebåndet, det var helt klart noget som hans tante Hermione havde lært hende.

"Årh, jeg beklager" svarede drengen med det ene øjenbryn løftet. "Navnet er Malfoy. Scopius Malfoy. Må jeg nu sidde her?"

"En malfoy? Min far har advaret mig imod jer Malfoyer. Find dig et andet sted, vi vil ikke have fuldblods her."

Albus grinede. Hans kusine lød præcis som hendes far, Ron.

"Kom nu, Rosie. Min far har også fortalt mig om familien, Malfoy. Han siger at de ikke er så slemme som deres ry. Og desuden er det kun en enkelt Malfoy." Albus smilede til dem begge.

Rose trak opgivende på skuldrene. "Okay så. Men hvis du prøver på noget, Malfoy, får du tæv af både en Weasley og en Potter."    

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...