Bag lukkede døre

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 aug. 2016
  • Opdateret: 11 aug. 2016
  • Status: Igang
Emma og Christian ligner det perfekte par. Emma er smuk og Christian er lækker, men det betyder nødvendigvis ikke lykke. For bag lukkede døre bliver Emma udsat for meget fra Christians side, men hvilke tanker går gennem Emmas hoved, når hun bliver det?

1Likes
0Kommentarer
263Visninger
AA

2. 2. Kapitel

Da jeg vågnede igen, lå jeg i sengen, med Christian ved min side. Han lå på siden med en cigaret i munden og kiggede på mig . Jeg kunne lugte røgen i hele lokalet. Jeg hadede når han røg indenfor, men på elskede jeg det også. Mit ansigt føltes meget ømt. Jeg tog roligt hånden op til mit øje og mærkede efter. Det var meget ømt og hævet. Christian smilede og pustede røg ud. Han kørte sin hånd gennem mit hår. Jeg var sur på ham, men på en måde var jeg mere sur på mig selv. Jeg pressede ham jo! Han sagde helt klart at han ikke ville snakke om det, men jeg blev bare ved med at presse på. Han rakte mig sin cigaret, og jeg tog et par sug. Vi lå bare der i noget tid. Ingen af os sagde noget, og det eneste man kunne høre var trafikken nede fra gaden. Jeg turde ikke sige noget. Jeg var bange for at sige det forkerte, selvom idag faktisk havde været en af de gode dage. Jeg mener så var det jo heller ikke værre. Jeg begyndte at tænke på hende sygeplejersken. Det var trejde gang i den her uge, jeg havde været der, med et rimelig slemt sår og en latterlig historie. For hver gang jeg kom, virker hun mere og mere mistænksom. Hvad hvis hun anmelder noget? Hvad vi hun kontakter politiet? Hvad hvis han bliver anholdt? Fuck! Jeg blev afbrudt i mine tanker, da Christian rejste sig op fra sengen. Han rakte mig sin hånd og hjalp mig op at stå. 

- Er du okay?, spurgte han med en bekymret tone i stemmen. 

- Øhm ja, det tror jeg da, svarede jeg stille. Han rørte forsigtigt ved mit blå øje. 

- Vi burde nok blive hjemme i aften, vi vil jo ikke have at nogle stiller spørgsmål, vel? 

- Nej, selvfølgelig ikke, svarede jeg hurtigt. Han nikkede og gik mod køkkenet. Jeg fulgte efter ham, men lige inden jeg trådte ind i køkkenet, skød en meget ubehagelig følelse igennem min krop. Det var nærmest som et lynnedslag og jeg fik et slags flashback, og det var som om jeg kunne mærke hans håndflade ramme min kind igen. Jeg fik et chok og kiggede straks op, for at se om det virkelig skete, men han stod i den anden ende af køkkenet og var ved at tage noget mad ud af køleskabet. Jeg fik med det samme kvalme, og skyndte mig ud på toilettet. 

Mit hoved hvilede på det kolde porcelæn toilet. Hver gang jeg troede jeg var færdig med at kaste op, skete det igen. Jeg havde det så dårligt, og jeg lå bare der og ventede på at han ville komme og spørge om jeg var okay, men han kom ikke... Jeg kunne høre ham gå ind i stuen og tænde for fjersynet. Jeg havde lyst til at brække mig igen, ikke fordi jeg fik det dårligt ligesom før, men fordi jeg fik det dårligt af at tænke på ham. Jeg fik løftet mig selv op fra gulvet og trukket min tunge krop ind i sengen. Jeg havde ikke engang krafterne til at lægge mig under dynen. Så jeg lå bare der. 

Jeg vågnede, da jeg kunne mærke noget på min krop. Det var ham. Det var Christian. Han kyssede min hals og kørte sin hånd op af mit lår og min mave, men jeg havde ikke lyst til ham, og jeg havde det stadig dårligt. 

- Christian, nej. Jeg har ikke lyst lige nu, jeg har det stadig dårligt. Jeg prøvede at skubbe ham af mig, men jeg var for svag. Jeg tyssede på mig og fortsatte.

- Christian, lad nu vær! Jeg har kvalme og jeg sveder. Jeg tørrede sveden af min pande, og følte at jeg var ved at blive kvalt i varmen. Jeg vidste ikke hvorfor, men der var blevet ulidelig varmt i rummet. 

- Slap af Emma og bare nyd det. Jeg trak op i min nederdel og bevægede sig nedad. Jeg prøvede at få ham af mig, men han var for stærk, og eg var for svag. Han holdte mine arme nede imens han kyssede mig. Jeg kæmpede i mod med alle mine kræfter, men som sagt, var der ikke mange af dem. Til sidst gav jeg op, og jeg overlod min krop til Christian. Det var desværre ikke første gang det var sket. Jeg nød det ikke, ikke et eneste sekund. Jeg nød det ikke da han kyssede mig, da han slikkede mig, da han kneppede mig i fissen, da han vendte mig om og kneppede mig i røven. Jeg nød ikke noget af det, men det gjorde ondt. Alt fra det blideste kys på halsen til det hårdest stød i røven. Tårene trillede stille ned af mine kinder, men han lagde ikke mærke til noget. Han var alt for optaget af at ødelægge mig. Mens jeg lå der, tænkte jeg meget på én ting. Det er jo min egen skyld at det gør ondt. Han gør jo ikke noget anderledes end når vi normalt gør det. Hvis jeg nu bare slappede af og nød det ville det jo ikke gøre ondt. Hvis jeg nu ikke havde sagt nej til at starte med, men bare havde kysset ham og selv deltaget. Jeg røg ud af mine tanker, da han pludselig kom! Han stønnede højt og faldt så ned ved siden af mig. Han rejste sig op fra sengen og tog sine bukser på igen. Jeg satte mig også stille op med armene rundt om mine knæ. Jeg følte mig så brugt. Han kiggede på mig.

- Ved du hvad? Jeg synes vi skal gå ud at spise alligevel. Vi kan tage på den der restaurant ved havnen, du så godt kan lide. Han blinkede til mig og gik ud i bad. Jeg græd lidt, men tog mig så sammen og tænkte, det var min egen skyld. Så jeg rejste mig op, tog den lille røde lårkorte kjole på med den dybe udskæring og de sorte stiletter. Jeg satte håret op i en loose knold og lagde en pæn make-up. Så var jeg klar. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...