Bag lukkede døre

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 aug. 2016
  • Opdateret: 11 aug. 2016
  • Status: Igang
Emma og Christian ligner det perfekte par. Emma er smuk og Christian er lækker, men det betyder nødvendigvis ikke lykke. For bag lukkede døre bliver Emma udsat for meget fra Christians side, men hvilke tanker går gennem Emmas hoved, når hun bliver det?

1Likes
0Kommentarer
259Visninger
AA

1. 1. Kapitel

Hans brune bølgede hår blæste vildt i vinden, mens han pustede cigaretrøgen ud i små skyer. Da var bare noget over ham. Da jeg kiggede ham i øjnede var det som om jeg faldt ned fra et højhus og landede i et hav under en storm. Min krop frøs til is, og jeg mistede fuldstændig vejret. Hvad var det med ham? Han havde en slags magt over mig, som jeg ikke kunne bekæmpe. 

Han kørte hånden igennem håret, smilede, smed cigaretten på jorden og slukkede ned med hans slidte hvide converes. Han slentrede over mod mig. Han gik højstsandsynlig i helt normalt tempo, men det føltes, som om alt gik i slowmotion. Han smilede til mig, og hans smilehuller blev tydligere end nogensinde, og jeg fik bare lyst til at forsvinde i hans mørke dybe øjne. Han kørte den ene hånd igennem mit hår og kiggede mig dybt i øjnene. Hans hånd fortsatte ned til min kind. Hans anden hånd tog fat om min lænd og trak mig langsomt ind til sig. Mit hjerte pumpede som aldrig før, og en varme spredte sig i hele min krop. Han tog en dyb indåndning og kiggede mig i øjnene, og mine kinder blussede helt op. Det gjorde mig en smule flov, og det kunne han tydelig se, for han smilede og grinede lidt. Der var mange flere mennesker på strøget, men det føltes som om der kun var os to i hele verden. Han tog min hånd og trak mig med i en gyde, hvor der ikke var nogle mennesker. Han pressede mig op af muren og kyssede mig lidenskabligt. Det var som en ild der blev tændt i min krop, da hans læber kyssede mine. Da hans tunge roligt ramte min. Da hans ene hånd tog fat om min nakke og og den anden havde et fats grab i min balle. Han bevægede sig ned til min hals og mine kraveben. Jeg stønnede. Det var som et lyn nedslag, hver gang han rørte mig. Begge hans hænder tog fat om mine baller, og han løftede mig op, og jeg viklede mine ben rundt om hans liv. Han kyssede mig mig overalt, og jeg mistede fuldstændig tidsfornemmelsen. Mit skød brændte. Jeg vile have ham. Jeg ville mærke ham. Jeg ville mærke ham inden i mig, og det kunne han mærke på mig. Han trak min nederdel op, og jeg lynede hans bukser ned. Han var hård. Han forsvandt ind i mig. Han var fantastisk. 

Efter flere omgange, lynede han bukserne op, og jeg trak nederdelen ned. Vi smilede til hinanden og grinede lidt. Han tog min hånd, og så gik vi ud på strøget igen. Mens vi gik ned af strøget lignede vi det mest fantastiske par. Vi gik mod togstationen i stilhed. Det var som om der var noget galt. Han virkede sur. Hele vejen hjem sagde ingen af os noget som helst. Han låste os ind i lejligheden. Jeg lukkede døren og tog jakken af, men han gik direkte ud i køkkenet og åbnede køleskabet. Jeg kunne høre brusen, da han åbnede en øldåse. Mit hjerte begyndte at slå. Jeg gik ligeså stille mod køkkenet, med mit hjerte oppe i halsen. 

- Giv mig øllen, skat, sagde jeg stille, mens jeg rak ud efter øllen. Hans øjne gik fra mørke brune til sorte. 

- Så lad mig dog være, sagde han hårdt. Jeg kiggede ned og gik langsomt ud af køkkenet, men inden jeg nåede ud fløj dåsen lige forbi mig, og ramte væggen. Jeg skreg og kastede mig ned på gulvet. Jeg kiggede på ham. Han stod bare der med det tomme blik i øjnene. Det samme blik han altid fik. Han løftede langsomt et glas fra køkkenbordet og kastede det lige over mit hoved. Jeg skreg igen og tårerne trillede ned af mine kinder. Jeg kunne mærke noget i min kind, lige under øjet. Jeg tog langsomt hånden op til det, og kunne så mærke et stykke glasskår, der sad dybt i min kind. Jeg tog fat om det og rykkede det så langsomt ud. Jeg kiggede skræmt på ham, med glasskåret i hånden og blodet dryppene ned af kinden. 

- Jamen, det var da din egen skyld, sagde han anklagende. Han gik ud af køkkenet og ind i soveværelset. Jeg trak mig op fra gulvet og tog min telefon. Jeg gik ud af lejligheden med en klud på kinden. Da jeg kom ned til vejen, prajede jeg en taxa og kørte så på hospitalet. 

En sygeplejerske kaldte mig ind ude fra venteværelset. Jeg satte mig, og hun kiggede på flængen. 

- Avv, hvad er der dog sket her?, sagde hun mens hun duppede såret med en våd serviet. 

- Øhh, jeg væltede med et glas i hånden. Jeg er så klodset, sagde jeg nervøst. Hum kiggede undrende på mig.

- Må jeg se dine hænder?, spurgte hun mens hun vendte mine hænder om , så hun kunne se mine håndflader. Hun undersøgte dem meget grundigt og tørrede blodet af dem med en klud. Så kiggede hun på mig.

- Du har ingen rifter eller flænger på hænderne... 

- Øhh, nej.

- Hvis du faldt med et glas i hånden, og det gik i stykker, så meget i stykker at du kunne få et glasskår i kinden, sagde hun mens hun pegede på flængen, burde du også have noget sår eller rifter på hænderne. 

- Øhh, jeg tabte glasset lige inden jeg ramte jorden, og så landede min kind bare på et af glasskårene.

Jeg var så nervøs og bange. Hun kiggede meget mistroisk på mig, men hun sagde ikke noget. 

- Jamen flængen er ikke så dyb at du skal sys, så du får et plaster på, og så skal du bare sørge for at skifte det og rense såret hver dag. Okay?, sagde hun mens hun rensede såret og gav mig et plaster på. Jeg rejste mig og sagde tak for hjælpen. Hun smilede med medlidenhed i øjnene.

Da jeg kom tilbage til lejligheden, sad Christian inde i stuen med en øl i hånden. Jeg hen til ham og han kiggede op på mig. Han tog min hånd og trak mig ned ved siden af ham. Han stillede øllen på sofabordet og kiggede mig dybt i øjnene. Han tog sin hånd op til flængen og kørte sin pegefinger hen over plasteret. Mit hjerte sad oppe i halsen på mig. Jeg var, bange for at han ville flippe ud over, at jeg tog på hospitalet. Han aede min kind, lagde sin hånd på min nakke og kyssede mig blidt på læberne. Jeg vidste ikke hvad det var der skete med mig, eller med ham for den sags skyld. For mindre en to timer siden, var jeg sikker på at han ville gennem tæske mig, og nu sad han og kyssede mig, men det der var endnu mærkeligere var, at jeg ville have ham til at kysse mig. Han var som et drug for mig. Jeg vidste godt at han var dårlig for mig, men alligvel ville jeg have ham. Han lagde mig ned på sofaen og kyssede mig på halsen og fortsatte ned. Han trak min trøje op over mit hoved og smed den på gulvet. Han satte sig op, og jeg trak hans trøje af. Jeg kørte min hånd ned af hans six-pack og fortsatte ned til hans bælte. Jeg begyndte at løsne det, men han tog fat om mine hænder inden jeg nåede det. Jeg kiggede på ham, og han lagde mig ned igen. Jeg var meget forvirredet. Han kyssede mig på hele min overkrop, men hver gang jeg prøvede at løsne hans bælte eller ligende, stoppede han mig. Så trak han min nederdel af mig. Eller nærmere rev den af mig. Jeg stønnede. Han kyssede mig på halsen, så kravbenene, så brysterne, så maven, så hofterne og så nåede han til min trusser. Jeg stønnede, som et tegn til at han måtte tage dem af mig, men det gjorde han ikke. Han kyssede mig på munden igen, satte sig op og gik så ud i køkkenet. Så lå jeg der og følte mig meget ydmyget. Bare bryster, våde trusser og et plaster på kinden. Jeg tog mit tøj på og gik ud i køkkenet. Han stod med hænderne på hver sin side af vasken og med hovedet ned af. Jeg gik over mod ham. 

- Hvad er der galt?

- Ikke noget.

- Jamen, det er første gang du ikke ville lade mig åbne dine bukser.

- Kan du ikke bare lade mig være?!

- Christian, jeg er lige her. Snak nu med mig. Fortæl hvad der forgår. 

- SÅ HOLD DOG KÆFT!!!! Han vendte sig hurtigt om, og slog mig lige på kinden med sin håndflade. Jeg væltede ned i gulvet. Jeg trak mig op fra gulvet og hviskede.

- Undskyld, det var ikke min mening at gøre dig sur. Han skubbede mig væk og gik mod stuen, men jeg løb efter ham. Jeg greb hans arm og vendte ham om, men så slog han mig igen, hårdere en sidst. Jeg væltede ind i skabene og slog hovedet lige i gulvet. Jeg var slået bevidstløs.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...