Ualmindelige almindeligheder

Strøtanker. //Ikke en fiction, blot mine korte strøtanker

1Likes
0Kommentarer
37Visninger
AA

1. Ualmindelige almindeligheder

 

Kan du fornemme dem?
De små bevingede væsener, der hvisker til vinden på deres glatte sprog. De ved mere end jeg, men ikke af almindelig viden. Viden der er langt vigtigere end, hvad du kan læse dig frem til i en fagbog, om det så er om matematikkens vigtigste led eller danskfagets ædle kunst. De har den viden, der bliver tilbudt de færreste, og som de færreste hilser med dybe spørgsmål og åbent sind. Jeg selv forstod først dette længe efter sansernes indgreb. 
Vi besidder i almindelighed de fem grundsanser: Vi kan dufte, smage, føle, høre og se. Derudover har vi den sjette sans: Balancesansen. Den der sikrer os, at vi kan bevæge os i elegance. Men den syvende er noget helt andet. 
Kan du forestille dig at kunne bruge alle sanser på én gang? At give det et forsøg i dyb koncentration og opdage, at dette er sværere end som så, er almindeligt. Jeg oplevede det selv. Ikke nok med, at jeg skulle blive tilbudt den ukendte evne og takke ja i nysgerrighed, jeg skulle også mestre den. 
Det er kommet mig for øre, at enkelte kunstnere besidder den selv samme evne. Jeg undres ved det; er det originale og kreative sjæle, der tilbydes dette i almindelighed, eller blot disse, der svarer med flest nik? Og i så fald, er jeg blandt disse originaler eller blot en af de heldige almindeligheder? 

Overtro, kalder man det, når jeg beskriver disse ualmindelige oplevelser. Men det vidner blot atter om folks uvidenhed. Jeg vælger bevidst mine ord omhyggeligt, for at gøre mine beskrivelser så forståelige som mulig, så det ordinære individ kan følge med og opfange de usynlige ord mellem linjerne. Dette fejler dog i højere grad end det gavner. 
Der er ikke tale om væsener med vinger, der har stemme og en fysisk krop. Ej heller opståede fra de døde eller tavse ånder. 
Den almindelige videnskab, der er blind for det usynlige, men dog skarp inden for det synlige, har bevist disse energiers eksistens. Dog kun en brøkdel af den eksistens, der svæver mellem os, almindelige såvel som ualmindelige. Men i bund og grund er vi alle lige almindelige. Eller ualmindelige, så at sige. Hvis alle var deres eget jeg, er ingen alene om at være ualmindelig, er så er vi trods alt almindelige i den forstand. Denne tanke snoer sig om mig og leger længe med mig, men som så almindeligt, opdager jeg min uopmærksomhed. 
Så hvor vi endte var ved disse ukendte mysterier. Vi søger alle en viden, der er utilgængelig, selv dem du mindst venter det af. For hvis det såkaldte mørke er en del af hvert eneste menneske på denne klode, er det så overhovedet ondskab? De som opfattes i et dystert lys fra udefrakommende, kunne meget vel være på vej mod større viden end de der lever på en blomstereng. Så hvad er ondskab? Hvis hverenkelte handling har en baggrund at læne sig trygt op mod, og alle drages af den såkaldte ondskab et sted på vejen hen ad livets tråd, kan vi deraf stadig gribe om hadet og lade utaknemmeligheden styre hvert et klokkeslag? 

Og nu modtog almindeligheden ligeledes den fremmede kundskab. Jeg ville beklage for min dybde, hvis ikke vigtigheden af disse tanker holdt mig fra det. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...