''JEG HAR ALDRIG HAFT EN MOPS''+

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 jul. 2016
  • Opdateret: 21 jul. 2016
  • Status: Igang
''Alt blev så stille i de millisekunder, og jeg åbnede mine øjne, hvor jeg opdagede Norris under mig. James Norris en af de mest populære drenge, hvis ikke den meste populære, på skolen med en verdenskendt jonalist som mor og skuespiller som far, Pamila Norris og Micheal Norris. Han var brunhåret og en stærk kæbe med store brune øjne, der stirrede på mig. Jeg var tavs og chokeret og løftede mig over ham. Tiden gik langsomt, som alt var i slowmotion i mit hoved, der stille kom tilbage til den normale tid, og jeg skubbede mig væk fra ham.'' Felix Cunningham, en blond emo-håret dreng, der lever med sin dødsens irriterende lillesøster og sin enlige mor i et lille hus og lever nærmest af det, de allerede har. På den anden side er der James, en brunhåret hottie, med stinkende rige og succesfulde forældre som enebarn og nærmest ejer skolen. De har fuldstændig hver deres liv og havde praktisk talt aldrig snakket sammen, men Felix boldspasseri gjorde det fortid. Alt fortid.

2Likes
0Kommentarer
441Visninger
AA

7. TIRSDAG 16. APRIL

James

’’James?’’ Aya stod ved legepladsen lænet op ad et gyngestativ.

’’Hej Aya’’

’’Hvor var du i går?’’ hun kiggede på mig med vredt divablik, der nærmest kunne dræbe mig.

’’I går?’’

’’Vi havde en aftale…’’

’’Havde vi?’’ Jeg grinte kejtet for at løfte stemningen op, men hjalp tydeligvis ikke på hende.

’’Jeg stod snotdum ved restauranten og ventede på dig.’’

Det rigtigt… det havde vi aftalt. Jeg smilte så mine mundvige nærmest rørte mine øre med et glimt i øjet for at prøve at få hende hidset ned.

’’Hvorfor skrev du ikke?’’ grinte jeg.

’’Hvad nyttede det, hvis du alligevel havde glemt det…’’

’’Jeg er ked af det Aya… undskyld’’

’’Du gider ikke engang at have sex med mig…’’

Hun kom ind på det emne igen.

’’Hvad mener du?’’

’’Ja det jeg siger’’

’’Vi har da haft det?’’

’’Ja en gang eller sådan noget’’

Hun kiggede væk med øjne, der kunne bryde sammen hvert sekund.

’’James er det her bare en leg?’’

Felix.

’’Nej, nej Aya’’

Felix.

’’Hvorfor tror jeg ikke på dig?’’

Felix.

’’Aya det sidste jeg ville gøre er at gøre dig ked af det. Jeg missede aftalen i går, og det er jeg ked af… vi kan lave en ny! Please Aya’’

Hun kiggede misfornøjet på mig og så ned på jorden.

’’Du skal være glad for, at du er køn James’’ hun gik, inden jeg nåede at få noget sagt. Så jeg stod der. Shit…

 

***

 

Sebastian gik ved siden af mig med sin sandwich i hånden.

’’Aya var godt nok vred på dig i går’’ sagde han med sin sædvanlige rolige, hæse stemme.

’’Shit i know… hun lavede en scene her i morges- Jeg to hånden på nakken.

-Hun var nok blevet ked af det… Hun havde sikkert stået og ventet længe’’

’’James, du er en god fyr. Hun bliver glad igen’’ Sebastian tog en bid af sin sandwich, så mayoen sad i hans mundvige. Lyden af Larrys råben afbrød snakken, og vi begge kiggede i den retning. Larry havde fundet en yngre dreng og nu stod og spillede smart.

’’Larry hvad fanden har du gang i?..’’ Jeg spurgte, imens vi gik over mod ham.

’’Fortæller ham lidt om, hvordan man opføre sig overfor de store drenge, ikke sandt?’’

’’Hold nu kæft man…’’ sukkede Sebastian og tog hånden til hovedet.

’’Larry lad ham værre’’

Larry slap den stakkels dreng, og han løb så hurtigt væk, at jeg nærmest ikke lagde mærke til det.

’’Do me a fevor?’’ jeg kiggede på ham, og han rullede med øjnene.

’’Han var en flab. Skulle alligevel ikke gå rundt på de her gange’’

’’I det mindste lad de 14 årige drenge værre’’

Larry vrissede af mig og så væk, da han smilte.

’’Se er det ikke Lucas Murphy?’’

’’Luca’’ rettede jeg på ham, da han udtale han navn med et S.

’’Why the hell do you care?’’

‘’Larry kan du stoppe med at være en dick for en gangs skyld?’’ Sebastian smed sit sandwich skrald ud og gik tilbage til os.

’’Kan sgu da ikke gøre for, at hans forældre har givet ham sådan et retarderet navn’’

’’Tror sgu det er fransk’’

’’I to?’’ sagde jeg halv irriteret ad dem og begyndte at gå med dem ned ad gangen.

’’Når, når, hvad har gjort prinsen så sur i dag?’’

’’Larry giv ham lidt plads, han har været oppe og skændes med Aya…’’

’’Når. Den skank får, hvad hun fortjener’’

’’Hvad blev der af stop med at være en dick?’’

’’Fuck.. det ligger til min personlighed, hvad er din undskyldning?’’

Sebastian og Larry diskuterede videre, imens vi gik ned ad gangen, og jeg fik øje på Felix stå med Cecillie, der snakkede med nogen, og han fik øje på mig, hvilket gav ham et smil på læben. Jeg smilte tilbage og irritationen forsvandt.

 

FELIX

Sidde stille og bare laver lektier er faktisk ikke slemt. Når der er ingen mennesker på biblioteket, er det rimelig okay.

’’Hej Felix!’’ James lagde sine arme på mine skuldre og smilede.

’’H..hej’’

’’Hvad laver du?’’

’’Jeg… jeg laver lektier’’

Han tog en stol og satte sig ved siden af mig.

’’Noget du har brug for hjælp til? For så er mester, hvorfor kan jeg højest få 7, her’’ Han smilede stort. Jeg holdte af når han smilede sådan.

Stop dig selv.

’’ Jeg tror, mine 10-taller nok skal klare den’’ grinte jeg.

’’Måske kan dine 10-taller hjælpe mig så?’’

Jeg smilte af hans kommentar, og jeg så ham glædes over mit smil med de brune øjne… omg… i’m so gay. and i don’t even like boysHørt den? Katy perry? Nej?...

’’Hvor skal du hen efter skole?’’ spurgte han.

’’Hjem forventer jeg’’ svarede jeg spørgende og kiggede på ham. Han smilede.

’’Hvad?’’ spurgte jeg. Han grinte.

’’Hvad er det?’’ spurgte jeg igen.

 

JAMES

Jeg gik ned ad gaden med Felix på den anden side. Solen skinnede, og jeg havde taget frakken af. Han havde stadig sin hue på. Gaden var stille, og der var nogle revner i vejen hist og her. Husene lå tæt op ad hinanden.

’’Du bor kun med din mor?’’ spurgte jeg.

’’Yeah. Og søster’’ grinte han.

’’Er i tætte? Dig og din søster?’’

’’Tja… vores værelser ligger da rimelig tæt på hinanden’’

Jeg grinte og kiggede på ham.

’’Vi er vel lidt’’ svarede han så med et smil.

’’Ja.. jeg ved ikke, hvordan det er- Jeg pegede på mig selv.

-number one enebarn her’’

’’Du må da gerne få hende, hvis du ville’’ grinte han.

 

***

 

Vi trådte ind i entréen, der var lige foran trappen til værelserne ovenpå og en dør til højre.

’’Må jeg se dit hus?’’

Han kiggede på mig.

’’Har du ikke set det?’’

’’Nej. Jeg gik direkte op på dit værelse den dag’’

Han gik over mod døren.

’’Har er lidt… rodet…’’

Jeg smilte og tog hånden på hans ryg. Han rødmede stille af min berøring og gik ud i køkkenet, som døren førte til. Køkkenet var lille og firkantet, men de hvide vægge og det store vindue fik de til at se større ud. Møblerne var gamle hvide træmøbler. Endnu en dør fra køkkenet førte til et opholdsrum med spisebord, lille stue og kontorbord i hjørnet. Møblerne var brune og gamle og lignede noget, der kunne stå hos min oldemor. Sofaen var med brunt læder, der var slidt og revnet.

’’Ja…’’ sagde han så. Jeg blev chokeret. Jeg havde ikke set et hus sådan før, og jeg forstod nu, at Felix ikke havde nogen penge. Jeg kunne praktisktalt købe alt i det rum med mine lommepenge, som jeg ikke lavede noget for.

’’Det er arvestykker det meste af det’’

Jeg gik over til en gammel træreol og kiggede på tingene. Der var en masse gamle ting og en ældre billederamme malet i guld med et foto i af Felix, hans søster, mor og en mand, da han var lille. Manden var kraftigt bygget og stort rødt skæg med knaldblå øjne. Han smilede med et stort venligt smil. Han havde også hue på, i samme farve som Felix’, men den var strikket anderledes. En sort kat hoppede ned fra reolen og kiggede på mig med store katteøjne.

Ville den slå mig ihjel?

’’Det er Lysander’’ Felix smilede.

 

***

 

’’Jeg kan nok forvente, at dit hus ikke ser sådan her ud’’ grinte han kejtet, da vi trådte ind på hans opryddet værelse. Jeg fik et stik i maven og kiggede på ham, for det gjorde det ikke. Jeg stod med penge, nyt tøj af dyre mærker og pænt hår af ligeså dyre produkter, som bare blev købt uden nærmest at have kigget på prisen. Jeg følte mig som en mega spade…

’’Hvorfor går du egentlig på sådan en skole, som vi gør? Jeg mener… den er jo sådan…’’

Jeg grinte og kiggede på ham.

’’Reklame. Mine forældre vil gerne se godt ud hos medierne og har så sat mig på en normal skole, for at på en måde vise, at vi ikke tror vi er bedre end andre eller noget i den stil, men så meget forskel er der heller ikke på dyre privatskoler, jeg har været på nogle’’ Jeg kiggede rundt på hans værelse og så på hans reol, hvor der lå et tegnehæfte. Felix roede i sin taske og snakkede lidt og jeg åbnede hæftet og så en tegning af en kvinde med munden syet og malet som skelet i ansigtet.

’’Hold nu kæft…’’

Felix kiggede på mig og opdagede, hvad jeg så på.

’’Det… det er min tegnemappe…’’ Han gik over mod mig.

’’Har du tegnet den?’’ spurgte jeg overrasket og baldrede videre og så en masse tegninger af Lysander, eventyrlige ting, hans søster og mor, da jeg stoppede på en simpel tegning af en pinset, der lå ned, og det så virkelig ud som om, at jeg kunne tage fat i den.

’’Wow. Felix. Det er jo fantastisk tegnet’’ Jeg kiggede på ham og så hans generthed.

’’Hvor længe har du gjort det her?’’ spurgte jeg begejstret. Han trak på skuldrende på Felix måde.

’’Altså… det begyndte, fordi min far arbejdede på et kunstmuseum, og så blev jeg bare interesseret i det’’ Han smilte kejtet, og jeg smilte til ham, da jeg pludselig kom i tanke om hans far.

’’Felix… må jeg… spørge om din far’’

Han nikkede med et smil.

’’Hvor er han egentlig henne?''

’’Han er død’’

Jeg blev stille og kiggede på Felix, der stadig havde et smil klistret på ansigtet.

’’Det var ik’-

’’Det er okay, at du er nysgerrig James. Bare spørg’’

Det smil så bare så fake ud. Jeg stod tavs og vidste ikke helt, hvordan jeg skulle handle.

’’Min far hed Simon- Han satte sig ned på sengen.

-Min mor var hjemmegående, så vi levede på min fars indkomst. Jeg var lille dengang og havde… et tæt forhold til ham. Han var altid glad. Grinte, smilte og fortalte ting og historier fra hans arbejde, og om hvordan man kunne fortælle og opdigte historier på papir. Det ville jeg gøre, og jeg tegnede en masse og viste dem til ham, hvor efter jeg fortalte, hvad der var historien bag. Til sidst kunne han se på dem og selv fortælle dem, hvor han sagde, at for at kunne forstå tegningerne, skulle man også kunne forstå kunstneren-

Felix blev stille, og jeg satte mig ved siden af ham.

-han øm…-

Han kiggede ikke på mig, men rykkede så blikket til mine øjne.

-han hængte sig’’ Felix smilede stramt, og et stik at frygt skar forbi mig.

’’på arbejdet’ sagde han så.

’’Felix’’ sagde jeg som i, at han ikke behøvede at fortælle mere.

’’Det bare underligt ik’? Han virkede så lykkelig, så hvorfor skulle han gøre det?’’ han kiggede ud i luften og var tav, da han grinte kejtet og kiggede på mig.

’’fem år siden, og jeg ved ikke hvorfor det stadig gør lige så ondt’’ grinte han stramt. Undskyld Felix… jeg var virkelig ked af det. Jeg havde så ondt af ham. Ooog panikkede en smule… for hvad skulle jeg sige? Jeg havde aldrig oplevet død før, og slet ikke… selvmord.

’’Felix- jeg tog den ene hånd på hans kind og drejede hans hoved let, så han så på mig i øjnene. De var store af nysgerrighed og en anelse sørgmodige.

-Det okay… du må gerne være ked af det, græde, snakke, ja… det tager tid’’ Jeg aede hans kind med tommelfingeren.

’’James…’’ hviskede han, og jeg kyssede ham. Han tog hånde til min hånd på han kind.

’’Undskyld’’ hviskede han.

’’Hvorfor siger du undskyld?’’ hviskede jeg smilende tilbage. Han trak på skuldrende. Jeg kyssede ham igen. Lod tungen røre hinanden. Jeg tog fat om ham med den ene arm og den anden på han nakke. Der var stille på hans værelse, men i mit hoved var der et højlydt dunk. Han tog sine hænder på min ryg og holdte fast i min t-shirt. Jeg bukkede mig langsomt og nænsomt over ham og lagde ham stille på sengen. Jeg tog begge hænder under hans nakke og nussede ham. Han havde det ene ben mellem mine og sommetider strejfede det min.

Den ringede.

Altså min mobil i baglommen.

Den der typiske iPhone melodi.

Jeg kiggede på ham, og han så nok lige så bleg ud som mig, da vi opdagede, hvordan vi lå.

’’Jeg…’’ jeg ville sige noget, men rejste mig op og kiggede på displayet.

AYA :*

’’James?’’ sagde hun i røret.

’’Hej A- Jeg kiggede over på Felix, der kiggede en anelse anspændt, men nysgerrigt på mig.

’’Jeg.. to sekunder’’ sagde jeg til ham og trådte ud af værelset.

’’Aya?’’

’’Hej James’’

’’Hvad vil du?’’

’’Jeg tænkte, nu hvor du brændte mig af i går, om vi skulle spise i dag?’’

Jeg tav. Nej, nej, nej, nej…

’’Eller hvad?’’ spurgte hun irriteret.

’’Det passer ikke så godt…’’

’’Passer ikke godt? Hvad laver du da, som er iiihh så vigtigt, som hverken mig eller Sebastian ved noget om?’’

Jeg tav igen.

’’Jeg kan ikke lige nu… men i aften 18:00. Ved resturanten’’

’’Fint’’

Jeg havde forventet en lang snak, men hun lagde på. Bræt. Jeg gik ind på værelset igen og så Felix sidde i skrædderstilling på sin seng.

’’Hvem var det?’’ spurgte han nysgerrigt.

’’Min mor’’

Han smilte skævt og kiggede ned.

’’Når. Hvor kom vi fra?’’

Han kiggede op på mig med forskrækkede øjne og helt røde kinder, som fik mig til at grine. Jeg lagde mig ned på sengen og kiggede på ham.

’’Vil du tegne mig?’’

Han kiggede på mig, som han skulle høre det igen.

’’Vil du ha’ mig til at tegne dig?’’

’’Ja’’ smilede jeg.

’’Hvor længe tager det?’’ spurgte jeg og han tænkte.

’’Jeg tror… omkring 6 timer, hvis det skal være rigtig godt’’

Jeg måbede.

’’J.. jeg tror ikke, jeg kan sidde stille så længe’’

Han grinte ad mig.

’’Det ville jeg heller ikke kunne, vi tager bare et billede, som jeg tegner efter’’ smilede han. Jeg grinte og tog hånden på nakken.

’’Så lad os tage et billede’’

 

FELIX

Jeg gik længere tilbage med telefonen fremme.

’’Er lyset godt her?’’ spurgte han, da jeg havde rykket ham rundt for at få de bedste skygger.

’’Yeah, bedre her’’ smilede jeg og var ved at tage billedet.

’’Vent’’ sagde han, og jeg kiggede på ham. han hev sin t-shirt af, og en trænt sixpack og V kom frem med solbrun hud, og han smed t-shirten væk.

’’For svært at tegne?’’ smilte han. Jeg sank engang og rystede tavst på hovedet, hvor jeg så kiggede på mobilen for ikke at stirre på hans… smukke overkrop. Han tog hænderne ned i lommerne og holdte det ene øje lukket og bed sig i læben.

’’Du kalder mig cute…’’ hviskede jeg til mig selv.

 

***

 

Jeg sad ved bordet med tegnehæftet og mobilen i den anden hånd. Jeg kiggede på billedet, jeg tog med ham blinke, da jeg scroolede videre, og jeg havde ved et uheld taget et billede, imens han grinte. Det var et fredeligt smil, ægte smil. Jeg smilte af det og ærligt, ville jeg hellere tegne det.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...