''JEG HAR ALDRIG HAFT EN MOPS''+

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 jul. 2016
  • Opdateret: 21 jul. 2016
  • Status: Igang
''Alt blev så stille i de millisekunder, og jeg åbnede mine øjne, hvor jeg opdagede Norris under mig. James Norris en af de mest populære drenge, hvis ikke den meste populære, på skolen med en verdenskendt jonalist som mor og skuespiller som far, Pamila Norris og Micheal Norris. Han var brunhåret og en stærk kæbe med store brune øjne, der stirrede på mig. Jeg var tavs og chokeret og løftede mig over ham. Tiden gik langsomt, som alt var i slowmotion i mit hoved, der stille kom tilbage til den normale tid, og jeg skubbede mig væk fra ham.'' Felix Cunningham, en blond emo-håret dreng, der lever med sin dødsens irriterende lillesøster og sin enlige mor i et lille hus og lever nærmest af det, de allerede har. På den anden side er der James, en brunhåret hottie, med stinkende rige og succesfulde forældre som enebarn og nærmest ejer skolen. De har fuldstændig hver deres liv og havde praktisk talt aldrig snakket sammen, men Felix boldspasseri gjorde det fortid. Alt fortid.

2Likes
0Kommentarer
443Visninger
AA

5. LØRDAG 13. APRIL

Felix

’’Det var så sjovt! Du gjorde det kraftedme!’’

Lucas grinte højt i telefonen over mig, der havde fået lidt for meget i går og havde efterfulgt givet mig den største hovedpine nu, som ikke ligefrem blev helbredt af Lucas’ hån.

’’Du var helt væk og faldt ned af trappen!’’ Han grinte højere. Jeg tog afstand fra mobilen af hans grin og ventede på, at den havde dæmpet sig.

’’Har du ikke en kusine og underholde?’’ Spurgte jeg opgivende med en irriteret undertone.

’’Jeg har lidt mere tid, inden hun kommer tilbage fra lokum’’

Jeg sukkede og tog hånden til panden. Mit vindue stod åbent for at få den gamle teenage, katte, skrald lugt skiftet ud med noget nyt, da det nok ville hjælpe lidt mere på min hovedpine, eller i hvert fald ikke gøre den værre. Jeg kunne ikke huske noget, efter jeg kom ind i huset. Ikke engang hvordan jeg kom hjem, og jeg havde sovet med tøjet på og stadig ikke havde kræfter til at skifte det.

’’Det var sjovt… jeg ville ønske, at jeg havde været der længere, for du var virkelig morsom’’ Lucas grinte færdigt, og jeg kunne forstille mig ham side og tørre krokodilletårer af grinen fra sine øjne.

’’Når hun er tilbage. Ses senere’’

Vi lagde på med lyden af Lucas, der grinte igen. Jeg ville gerne sige, at jeg havde været fuld før, men nej… i går var den første gang, og så at jeg ikke kan huske det, gjorde ikke situationen meget bedre. Jeg satte mig ned på min seng oven i et blomstret tæppe og tog hånden til hovedet. En kold forårsbrise blæste ind gennem vinduet og en kuldegysning tog hele min krop. Lysander sneg sig ud under min seng og strakte sin lange kattekrop og gabte, så hans tænder blottede sig. Jeg strøg min hånd over hans ryg. Han bøjede ryggen op og hårene strittede.

Det bankede på døren og Maria åbnede den.

’’Din ven er har’’ sagde hun med en lettere stemme og gik sin vej lige så hurtigt, som hun var kommet. Jeg tog min hånd væk fra Lysander og rejste mig op. Hvorfor kom Lucas? Han havde da ikke tid? Jeg hørte fodtrinene mod mit værelse, og jeg gik over mod døren.

’’Hej Felix’’

Det var ikke Lucas. James stod i min dør, klokken 11:30 lørdag moren og smilede. Jeg gik lidt tilbage og fik øje på alt det ,der roede mit værelse til og det blomstrede pudebetræk og sengelagner på min seng.

’’Hej..’’Jeg stod stille. Lignede sikkert en idiot i det gamle tøj.

’’Må jeg komme ind?’’ Han smilede og rakte hånden ind mod mit værelse bag dørkammen, og jeg kiggede fortvivlet rundt på rodet og sparkede en gammel sweater væk.

’’y..yeah’’ stammede jeg og så ikke på ham, men ned i rodet. Han nikkede og trådte ind, hvor han studerede mit værelse nøje med øjnene.

’’Er din mor hjemme?’’

’’N… nej, kun mig ogøh.. Maria’’ Hvad lavede han her? Hvad ville han? James gik over til sengen og satte sig ned på den. Han kiggede på blomsterne og mærkede på tæppet.

’’Ja det er arvestykker’’ forklarede jeg, så han ikke skulle tro, at det var med egen fri vilje, at jeg havde det gamle skrammel.

’’Havde du det sjovt i går?’’ spurgte han så, ligeglad over lagnerne. Jeg havde en træng til at spille sej, ikke vise at jeg faktisk ikke havde kontrol over noget som helst, der skete den aften.

’’Ja… det var vel fint nok’’ svarede jeg med et træk på skulderne.

’’Det lod det også til, eftersom du grinte så meget over ingenting’’ Han smilede fnisene. Jeg træk på skuldrene igen, for hvad skulle jeg svare? Jeg kan ikke huske en skid! Der var kort tavshed, da James kiggede på mig igen, men nu mere seriøs.

’’Felix, det der skete…’’ startede han og kiggede på mig. Jeg så forskrækket på ham, da han virkede pludselig så seriøs.

’’Hv.. hvad skete?’’

’’Hvad mener du med, hvad skete?’’

’’Hvad… gjorde jeg noget?’’ jeg smilte kejtet, og han kiggede utroværdig på mig.

’’Du kan ikke huske det?’’ sagde han chokeret.

’’Hu… huske hvad?’’ Jeg grinte kejtet, og der var tavst.

’’Du kan ikke huske det?..’’ spurgte han igen mere sukkende til sig selv, hvor han så rejste sig fra min seng.

’’Altså ærligt… kan jeg ikke huske ret meget fra i går’’ Grinte jeg kejtet.

’’Hvad kan du huske?’’

Jeg tænkte tilbage.

’’Lucas der fandt mig, da vi lige var kommet der over’’

James var tavs igen.

’’Virkelig?’’

Jeg nikkede med skræmte øjne over, det jeg kunne have gjort.

’’Nej du må huske det’’ mumlede han til sig selv og lukkede mit vindue.

’’Huske hvad?’’

Han vendte sig fra vinduet og kiggede på mig.

’’Du fortalte mig din hemmelighed’’

’’Hemmelighed?’’ svarede jeg tilbage og spekulerede over hemmeligheder, jeg kunne havde, og som åbenbart var vigtige for James. Han så over mod mig med et fastrettet blik. Jeg gik et skridt tilbage og trådte i noget slikpapir. Han stod nu lige foran mig og kiggede mig i øjnene. Mit hjerte bankede, og jeg sank engang uden at fjerne øjenkontakten, da mine øjne sad fast dybt i hans.

’’Fortæl mig..- startede han og tog hånden på min kind.

-…at du ikke husker det her…’’

Han kom tættere på, og min tunge slog knuder af mig, der prøvede og spørger ham, hvad han havde gang i.

Han kyssede mig. Han kyssede mig og følelsen af hans tørre læber sitrede i kroppen på mig og fik hjertebanken højere. Jeg tog hænderne på hans bryst, der hvor de også var, da jeg faldt, og skubbede først let til ham for at få ham fra mig, hvor han så kiggede forvirret, men også hungrende på mig.

’’Hvad laver du!? Jeg er ikke til drenge!’’

Mit hjerte galoperede og tanken om hans nærvær fik mit hoved til at gå i spåner. Jeg gned pegefingeren på mine læber og mærkede, hvordan min krop rystede. Han var tavs igen, igen, men stillede sig så ordentligt og kiggede seriøst på mig.

’’Felix- Hans stemme var mørk.

-sig til mig at jeg skal gå, og jeg gør det-

Jeg kiggede op på ham og tog pegefingeren ned igen.

-men jeg blir’, hvis du siger, at du er forelsket i mig’’ Han stirrede på mig med et afslappet blik, og hans ord stivnede min krop. Hvad ville han have, at jeg skulle sige? Hvad skulle jeg sige? Jeg kendte ikke James Norris, altså for fanden jeg aner ikke engang, hvad hans yndlingsfarve er! Og hvis jeg siger gå, vil han så aldrig snakke med mig igen? I… ik’ at der var et problem i det jo… for jeg var jo ikke forelsket… Nej det er forkert! Hvis han var en pige, kunne jeg godt, for det ville ikke være forkert. Hvis han var en pige, var jeg nok forelsket i ham. To drenge er forkert! Altså når det er mig og en anden, jeg… Jeg hyldede mig selv ud af den! Den dreng fik mit hjerte til at banke uden grund og fik mig til at tænke over, hvordan jeg så ud og gav mig lyst til at rydde op på mit værelsse for første gang. det behøver ikke være forelskelse vel? Og hans læber rev mig… men alligevel så ville jeg gerne… De var varme… eller jeg ved det ikke! Han stod der og ventede på et svar. Jeg kunne bare sige, at jeg ikke kunne lide ham, men så ville han gå. Hvad var problemet Felix? Hvad var mit problem!

James kiggede ned på gulvet og så smilede til mig.

’’Okay. Jeg forstår godt en hentydning’’ Han gik forbi mig. over mod døren, og en sten satte sig i mit bryst. Jeg vendte mig om og kiggede på ham.

’’V.. vent’’

Han vendte sig om og så på mig. Jeg havde ingen plan om, hvor jeg ville hen med det her.

’’Altså.. hvis du var en pige, så ville der ikke være nogen problemer’’

Hvad?

’’Så… det du siger… er at jeg skal skifte køn?’’

Jeg var tavs, men i panik nikkede jeg usikkert med det kejtede smil. James grinte utroværdigt og tog armene på kors og lænede sig op ad dørkammen.

’’Felix hør hvad du selv siger’’ Grinte han, men jeg kunne høre vreden under grinet.

’’Nej det var ikke det, jeg ville sige…’’

Jeg tog hånden til hovedet og mærkede hovedpinen sprede sig.

’’Jeg ved ikke, hvad jeg vil sige…’’ Jeg tog hænderne foran mine øjne. Jeg var tavs. Sagde intet, men stod med hænderne foran øjnene, da jeg mærkede James tage fat i mine håndled og kiggede på mig i øjnene med et smil.

’’Felix.. er du forelsket i mig?’’

Jeg kiggede på ham ind i hans brune øjne. Jeg var blevet forelsket i en dreng ved bare at falde på ham. Igen tog James hånden på min kind og så på mig. Min værelsesdør lukkede stille til, så den stod på klem, og mit værelse blev mørkere, da lyset fra gangen blev skærpet, og gardinet var får på mit lille retankle vindue. Jeg lukkede mine øjne og lagde mærke til en tåre der klemte sig mellem mine øjenlåg. Det var så latterligt. Så dumt. Men alligevel var der ikke noget andet der føltes mere rigtigt, end hans hånd der rørte min kind. Han lagde panden på min, og jeg kunne lugte hans ånde, der havde en lugt af mint.

’’godt…’’ hviskede han stille, men blev gentaget en milliard gange i mit hoved. Han hånd kørte om på min nakke og tog fat i mit baghoved, hvor efter han kyssede mig. Jeg var ude på dybt vand, for jeg havde aldrig kysse før. Aldrig troet at mit første skulle være med skolens mest populæreste, og rigeste, og dreng der baede i piger, der savlede over ham. men jeg havde aldrig følt noget mere rigtigt.

Mere perfekt

 

**​*

 

Jeg stod og vaskede af. Min mor var kommet hjem og havde købt mad med hjem.

''Vi ses på mandag''

Det gjorde vi vel… og hvad var planen så? Jeg havde sådan en underlig følelse i maven og tanken om… og at han… og jeg… stod i mit dunkle værelse og… yeah.. k.. kyssede. Jeg stillede det glas, jeg havde i hånden ned og rystede på hovedet. WTF FELIX! Og hvad med hende Aya Perez? Jeg er så dum!

’’Dum! Dum! Dum!’’ jeg slog mig selv på hovedet med viskestykket og satte mig ned på køkkengulvet. Jeg havde ikke tænkt på andet end ham hele dagen. Lige meget hvad jeg gjorde, kom Norris frem i mine tanker. Jeg kunne ikke vente med at se ham igen, men tanken om det hyldede mig ud af den, for hvad skulle jeg sige?

’’Idiot! Idiot! Idiot!’’

’’Ja det er du, men hvad får dig først til at indse det nu?’’ Maria gik forbi mig mod køleskabet og åbnede det.

’’Ikke noget du skal blande dig i, mide’’ sagde jeg snerrende.

’’Du ved godt du mister hjerneceller af at slå dig selv ik’? Når ja, man kan ikke miste noget, man ikke har’’ Hun tog en mælkekarton ud og drak af den.

’’Jeg har i det mindste en hjerne i forhold til dig jordbørlort’’

’’Skvat idiot’’

’’Ginger røv’’

’’retarderet bøsse’’ sagde hun og drejede rundt om hjørnet… fedt. Noget hun kunne ramme mig med. Hvorfor mig? Af alle mennesker vælger gud mig. Why?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...