Save me

Sam og Dean kommer på en ny sag, som de selv mener at de kan klare. Men hvad sker der, når det de troede at de kunne klare, måske var lidt hårdere, end de hyppigste af deres sager? Så må Dean kalde på sin gode "ven" Castiel, som hellere end gerne vil hjælpe.

3Likes
2Kommentarer
238Visninger
AA

3. Kapitel 3

Det hele var gået så hurtigt. Jeg var vred på mig selv, som aldrig før. Jeg smed sportstasken på gulvet så det hele væltede ud til højre og venstre. Hvordan kunne jeg have været så ufokuseret? Det var ikke en Sirene, men tværtimod denne Succubus. Det hele gik slet ikke som planlagt, og man skulle næsten tro, at hun vidste at Sammy og jeg var kommet til byen. Hun tog min bror. Uanset hvor meget han kæmpede imod, formåede hun at plante et kys på hans læber. Og jeg nåede ikke at stoppe hende. Jeg jagtede hende i timer, men uden held. Hun var ikke til at finde nogen steder, og jeg var heldig hvis min bror stadig var i live. Jeg måtte bare finde hende, jeg SKULLE bare finde hende! Ligemeget hvad der skulle til, skulle min bror hjem uden en eneste skramme. 

Det var denne politibetjent vi havde mødt i samarbejde med en mordsag. Det var smart tænkt af hende, at udklæde sig som en politibetjent, da det var noget af det vi mindst mistænkte. Vi havde forventet det til at være en prostitueret, men det kunne jo være hvem som helst. Hun nævnte mit rigtige navn, lige efter hun havde kysset min bror. "Han er min, Dean." sagde hun. Hun måtte kende os, for vi præsenterede os selv som Charlie og Liam. Men hvad ville hun med os? Dræbe os? Ville hun havde noget fra os? Jeg kunne ikke se, hvad hun ville kunne få af os. Nok var vi "berygtede" jægere, men vi havde intet. 

Jeg hev den ene sporttaske op på sofaen, hev nogen bøger frem og smadrede dem ned i sofabordet. Sammy skulle findes, og det var nu. Jeg satte mig, hev den ene bog frem efter den anden, og der sad jeg så, time efter time også med opkald frem og tilbage til Bobby. Mit øje var ikke langt fra at lukke i, men jeg havde ikke tid til søvn. Jeg skulle finde min bror. Nu. 

Efter flere timers søgen uden held, hev jeg bilnøglerne ud af min jakkelomme. Det nyttede ikke meget, at jeg bare sad og trillede tommelfingre. Jeg måtte ud og finde Sammy, og prøve mit bedste i at dræbe denne Succubus. Jeg rejste mig og tømte den halvlunkne Shinga fra i morges. På vej ud af døren stødte jeg ind i de havblå øjne igen. Castiel?

"Cas! Du forskrækkede mig." selvom det var en løgn. En del af mig vidste, at han nok før eller siden skulle komme, når min bror trodsalt var forsvundet.

"Jeg beklager. Har du fundet din bror?"

"Nej, og du skal hjælpe mig med at finde ham. Kan du ikke bruge dit engle-mojo og føre mig hen til ham?" 

"Hvis jeg kunne det, havde jeg bringet ham til dig. Dette monster eller hvad det er, har gjort et eller andet så jeg ikke kan spore det." 

Det lød besynderligt. Det var ikke lige hvilket somhelst monster som kunne slå sin GPS tracking fra, og da specielt ikke for engle. Noget sagde mig, at det vi havde med at gøre, var lidt mere kraftfuldt end forventet. Men uanset hvad, skulle jeg nok finde ham. Det gjorde jeg altid, og lige meget hvad der skulle til, om jeg skulle slå en handel af med en dæmon, skulle jeg nok finde ham. Han ville gøre det samme for mig.

"Tror du, at disse Succubuser er linket til dæmoner?" spurgte jeg Cas.

"Alle monstre er linket til hinanden på den ene eller den anden måde. Hvad da?"

"Så kunne det være at Crowley vidste noget." 

Crowley og jeg var ikke lige de bedste venner, efter at Sam og jeg snød ham for nogen måneder siden. Jeg tvivlede om det var den bedste løsning at spørge ham, men hvis vi ikke kunne finde en løsning på at dræbe denne Succubus, var han måske den eneste løsning.

"Måske. Men Dean, husk nu at han plejede at være korsvejs dæmon, han er vant til at slå urealistiske handler af." 

Jeg nikkede, for jeg vidste det godt. Hvis det krævede mit liv om 5 år, var det det. Alt for at redde min bror. Jeg tog min pistol frem som lå på køkkenbordet, også selvom at denne Succubus hverken døde eller blev såret af sølvkuglerne, men det var altid rart at have det på sig. Og med en engel ved siden, kunne man ikke være mere forberedt. 

"Cas." sagde jeg, imens vi sammen gik ud mod Baby.

"Ja, Dean."

"Kan du dræbe den?"

"Jeg ved det ærlig talt ikke, den er meget kraftfuld. Hvis den har gjort at jeg ikke kan spore den, tror jeg at mine kræfter heller ej virker på den."

"Det er forsøget værd." sagde jeg, og han nikkede.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...