Save me

Sam og Dean kommer på en ny sag, som de selv mener at de kan klare. Men hvad sker der, når det de troede at de kunne klare, måske var lidt hårdere, end de hyppigste af deres sager? Så må Dean kalde på sin gode "ven" Castiel, som hellere end gerne vil hjælpe.

3Likes
2Kommentarer
231Visninger
AA

2. Kapitel 2

Vi var lige rullet ind på motellet i udkanten af Wisconsin, i byen Arcadia. "Wismotel" hed det, hvor kreativt det end måtte lyde. Efter en lang køretur fra Kansas til Wisconsin, og med kun én pause imellem, var det godt endelig at få lov til at strække benene igen. Jeg prikkede til Sam, som sad midt i en lur på forsædet. Han vågnede med det samme og gned øjnene. 

"Er vi her allerede?"

"Jeps. Hvis du går ind og tjekker os ind, så finder jeg lige et sted at parkere bilen. Vi må vist kun holde her i én enkel overnatning, og vi ved trods alt ikke hvor længe vi bliver." sagde jeg, og satte mig tilbage ind på forsædet. Sam gned igen øjnene, steg ud af bilen, og gik over mod hoveddøren til motellet.

Jeg kørte ud af parkeringspladsen, kørte lidt rundt i området og fandt en plads et par hundrede meter væk. Jeg steg igen ud af hende, og kiggede mig omkring. Jeg kunne se ind til byen, som ikke just lignede noget der sprudlede af energi. Det virkede stille og roligt, ingen larm, og af hvad jeg selv kunne se, var der ingen mennesker at få øje på. Hvor usandsynligt det end måtte lyde, kunne jeg lide det. Det virkede lidt som mit barndomshjem i Kansas, af hvad jeg kunne huske. Det var ikke meget jeg huskede, det meste var primært minder med min mor. Men af det jeg kunne huske om det område vi boede i, var roen. Ingen stres fra højre eller venstre, ikke noget med overbefolkning. Lige som jeg kunne lide det. Indtil Azazel kom og ødelagde den ro. 

"Dean." kom det bag mig, og jeg vendte mig hurtigt om i mit chok. Jeg kiggede dybt ind i Castiels havblå øjne, som stirrede ind i mine, og straks var roen tilbage i mig. Hvad lavede han her? Jeg havde ikke kaldt, eller bedt om at han skulle komme. Han kom som regel aldrig af ren fri vilje. 

"Cas? Hvad så?"

"Hvad så, hvad?" sagde han, og rynkede brynene. Der gik altid lige et par sekunder, før det gik op for mig, at jeg snakkede med en engel. Jeg havde kendt Cas i et stykke tid, men åbenbart ikke nok til, at han helt forstod menneskeslanget. Han kiggede forvirret på mig, derefter gav han mig elevator blikket, og gav min skulder et klem. Jeg stirrede ned på hans hånd, derefter op på hans ansigt som var forvandlet sig væk fra forvirringen og om til et stort smil. Jeg trak vejret dybt, og smilede så derefter tilbage til ham.

"Hvad laver du her?"

"Øh, jeg kunne se at dig og Sam var tilbage på en sag. Jeg tænkte om I havde brug for en ekstra hånd." sagde han, og jeg kiggede forvirret på ham. Cas? Hjælpe os? Det var noget nyt. 

"Hm, jeg tror vi har det rimelig godt dækket." løj jeg, uanset hvor lidt jeg end kunne lide det. Sam og jeg vidste ikke helt, hvad vi havde med at gøre, eller hvor man dræbte de bitches. Men jeg var sikker på, at Castiel havde sine egne sager i Himmelen at se til. Han nikkede, og kiggede derefter hen på Baby. 

"Har du poleret hende? Hun ser så godt som ny ud." sagde han, og lagde sin hånd på kølerhjelmen. Jeg gik over ved siden af ham, nikkede til ham, og kiggede stolt over min nypolerede Baby.

"Er du sikker på, at I ikke har brug for min hjælp?" sagde han stadig med øjnene på motorhjelmen. Måske vidste han, at jeg løj. Måske havde han siddet og lurret over Sams og min undren omkring Succubuserne, og besluttede sig for at give Jorden et visit. For hvordan skulle han ellers vide, at vi var kommet på en ny sag? Altså, jeg vidste godt at der var "Winchester-news" i Himmelen, men jeg troede godt nok ikke, at det også gjaldt selv vores små sager.

"Hm, lad mig sige det sådan her; Sam og jeg tjekker det lidt ud først, og hvis vi har brug for din hjælp, så giver vi dig et kald, okay?" 

"I orden." sagde han, og med det samme var han væk. Jamen, også farvel til dig Cas. Efter et par sekunders stirren ud i den blå luft, åbnede jeg bildøren og hev fat i sportstasken som jeg hev over skulderen. Jeg låste Baby, og vandrede tilbage til motellet.

***

Sam sad med benene over kors i sofaen, og kiggede over skulderen da jeg smækkede moteldøren i.

"Nå, det var på tide. Var det ikke til at finde en parkeringsplads?"

"Jo jo, jeg faldt bare i snak med en sød blondine." løj jeg, og rynkede brynene. Jeg vidste ikke, om Sam havde brug for at vide, at Cas havde været forbi. Han ville nok bare syntes at det var fjollet at jeg ikke inviterede ham ind, og lod ham hjælpe med sagen. Men siden jeg fandt det unødvendigt, undlod jeg at sige det. Han grinede, og kastede en iskold Shinga beer over til mig. 

"Typisk dig, Dean."

"Tjo, hvad kan jeg sige? Hvis jeg var hende, var jeg også faldet omkuld." 

"Og du er sikker på, at hun ikke ville høre om du havde en søn hun kunne møde?" sagde han, og grinede endnu højere. 

"Meget morsomt Sam." sagde jeg, og grinede med ham. Jeg mærkede min mobil brumme i lommen, tog den straks op, og hørte Bobby i den anden ende af røret.

"Hvad så Bobby?" sagde jeg, og satte telefonen på medhør, så Sammy også kunne høre det.

"De der Succubuser, det er ikke meget jeg kan finde."

"Nej, det er næsten umuligt. Men har du fundet ud af noget?"

"Ja, jeg har læst mig frem til, at det er kysset der er nøgleordet. Så straks man har kysset dem, er man deres slaver."

"Så det er ikke samlejet?" 

"Under samlejet dræner de din energi, men som sagt, hvis du kysser dem, er du under deres forbandelse. Men det var også det eneste jeg har fundet ud af."

"Det er også okay, tak for hjælpen Bobby." sagde jeg, og lagde røret på. 

"Når Dean, ikke noget med at kysse rundt med hende blondinen du mødte, eller andre piger i byen." sagde han og grinte igen. Et skævt smil kom frem på mine læber, for han havde jo ret. Tit når vi tog på bar, kyssede vi, eller jeg, lidt med pigerne uden nødvendigvis at tage med dem hjem eller omvendt. Jeg kunne godt høre, at uanset hvem det var, at jeg skulle passe på. Det vat så bare ikke lige altid, at jeg tænkte mig om når jeg var fuld. Betød dette så, at jeg skulle holde mig ædru hele sagen igennem? Jeg rynkede brynene, kiggede på min øl i hånden og stillede den derefter på bordet. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...