Min første kæreste

Jeg var 14 år, da jeg fik min første kæreste. Det er 8 år siden nu, så man skulle tro, det hele var glemt - men sådan er det ikke. Det mislykkede forhold lurer stadig i baggrunden, forpester min hverdag og giver flere problemer end godt er. Hvor har jeg forbandet ham mange gange, bandet over, at han skulle ødelægge mit liv og grædt varme tårer, når det har påvirket mine andre forhold. Det her er historien om hele forløbet. Baseret på virkelige hændelser. Deltager i 'Fordi jeg elsker dig!'-konkurrencen, mulighed 1.

0Likes
0Kommentarer
417Visninger
AA

7. Jeg hader ham

Jeg klemte læberne hårdt sammen. Torbens pik var lige ud for mit ansigt, men jeg havde overhovedet ikke lyst til at røre ved den. Han stod bare foran mig og smågrinede, som om han fandt det hele sjovt. Duttede mig på læberne med pikken for at få mig til at åbne munden, som man dutter en baby med sutteflasken for at få den til at spise. Jeg ville ikke, og det vidste han godt. Jeg forstod ikke, hvordan han ikke kunne se fortvivlelsen og leden i mine øjne. Men han smågrinede bare og smilede sit fjogede smil, imens han greb mig om hagen.

Det var nemt for ham at få mig til at skille læberne ad. Han pressede bare tommelfingeren imod mine læber, indtil det gjorde for ondt, og jeg gav efter for smerten. Dernæst var det tænderne, han skulle have skilt ad. Jeg kan huske den let salte smag af hans hud, da han førte fingeren ind i min mund, helt ind bagved, hvor mine visdomstænder skulle vokse ud om mange år, og pressede imod gummerne dér. Til sidst måtte jeg også give efter for presset der. Og når først, han havde fået skilt mine tænder ad, og havde placeret fingeren mellem de bagerste gummer, så var der ikke meget, jeg kunne gøre.

Varmen fra hans pik, den salte smag af pre-sæden og lyden af hans tunge åndedræt glemmer jeg aldrig. Tanken om det kan selv i dag give mig dårlig smag i munden og intens kvalme. Jeg kunne jo ikke gøre noget, når han var kommet så langt? Udover at koncentrere mig om at holde opkastningsreflekserne nede, mens han pløjede ind og ud af min mund. Selv når han en sjælden gang flyttede sin hånd og den finger, der holdt min mund åben, så kunne jeg ikke gøre noget - åh, hvor havde jeg lyst til bare at bide sammen omkring ham, og give ham den smerte. Men jeg turde ikke. Tanken om, hvad han så ville gøre, skræmte mig endnu mere.

Det var så ulækkert og fornedrende, jeg hader ham for det. Det var alt, jeg kunne tænke, mens det gik for sig.

Jeg hader ham. Jeg hader ham. Jeg hader ham.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...