Min første kæreste

Jeg var 14 år, da jeg fik min første kæreste. Det er 8 år siden nu, så man skulle tro, det hele var glemt - men sådan er det ikke. Det mislykkede forhold lurer stadig i baggrunden, forpester min hverdag og giver flere problemer end godt er. Hvor har jeg forbandet ham mange gange, bandet over, at han skulle ødelægge mit liv og grædt varme tårer, når det har påvirket mine andre forhold. Det her er historien om hele forløbet. Baseret på virkelige hændelser. Deltager i 'Fordi jeg elsker dig!'-konkurrencen, mulighed 1.

0Likes
0Kommentarer
416Visninger
AA

3. "jeg elsker dig"

Jeg skrev selvfølgelig til ham, at jeg ville bede ham om at vente lidt. Jeg følte mig ikke helt klar endnu, og det virkede faktisk som om, det var okay. Jeg var også kun 14, så i teorien måtte han jo slet ikke have sex med mig. Sex var aldrig rigtig noget, jeg snakkede med mine veninder om - jeg kunne ikke vide det med sikkerhed, men jeg var ganske sikker på, at der heller ikke var nogen af dem, der var kommet til 'det' endnu.

Mit andet møde med Torben var et komplet flop. Vi skulle være sammen en eftermiddag, hjemme ved hans forældre. Men vi var begge to så pinligt generte, at vi overhovedet ikke turde røre, endsige se på hinanden. Vi endte med at sidde på hver vores kontorstol foran hans computer, og se fire film i streg. Jeg husker, den ene var Fast & The Furious, og han bad om lov til at skrue op for lyden, da bilerne kom på.

Jeg overvejede flere gange, om jeg skulle tage hans hånd og flette fingre. Den lå jo helt perfekt for det, men i sidste ende turde jeg ikke. Og han tog heller ikke initiativ.

Så var vores tredje møde mere vellykket - det var hjemme ved mig. Min mor kom op med snacks til os, og både min far og mine brødre var oppe for at hilse, da de kom hjem. Det var så surrealistisk. Jeg kan ikke huske, hvad vi lavede - men denne gang fik vi faktisk snakket sammen. Og kysset lidt. Jeg var helt i vildrede, da Torben kyssede mig første gang, for jeg anede ikke, hvordan man gjorde. Det føltes heller ikke helt, som jeg havde forventet, men altså.. det var til at komme sig over. Vi kyssede to gange. Og én gang til farvel.

Om aftenen skrev vi selvfølgelig sammen, ligesom vi altid gjorde. Denne aftens afslutningskommentar fra ham, fik mig næsten til at gå i baglås:

jeg elsker dig

Igen rynkede jeg brynene over det, han skrev. Kunne man overhovedet det? Elske hinanden, når man kun havde kendt hinanden i en måneds tid? Jeg tænkte længe over det, inden jeg svarede.

Jeg elsker også dig

For det gjorde jeg vel? Det ville være underligt, hvis jeg ikke gjorde det. Og synd for ham, hvis jeg ikke sagde det igen. Ja, jeg var nødt til at elske ham.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...