Lykke

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 jul. 2016
  • Opdateret: 19 jul. 2016
  • Status: Igang
Dette er en novelle fra et skoleprojekt. - Novellen handler om en mand, en kvinde, hans ritualer og en solopgang - og de nye vaner han bliver nød til at danne sig.

0Likes
0Kommentarer
64Visninger

1. Lykke

- - - - -

Ingen elsker mig, og det ved jeg godt. Ingen ser mig. Jeg har intet at skulle have sagt. Og hvis jeg havde, ville jeg alligevel ikke få lov til at sige det. Jeg er som en flue på væggen, der bare sidder der, og alligevel ved jeg godt hvad der sker omkring mig. Men når jeg mærker efter helt inde i kroppen, føler jeg intet. Så er det som om, at jeg slet ikke eksisterer. Min hånd løfter sig langsomt, og min højre langefinger mærker først den bankende hjerterytme, hurtigt efterfulgt af pegefingeren. Den pulserende hjerterytme banker hurtigt. Mine øjne bliver fyldt af dråber, og en tåre triller langsomt ned af min kind.

- - - - -

I de tidlige morgener, hvor hele landet sover, er det tidspunkt, jeg er vågen på, og hvor jeg mær-ker, at jeg lever. Det er oftest det tidspunkt, hvor solen begynder at titte frem, og viser hele landet sine skarpe, skinnene stråler. Normalvis er jeg allerede oppe når solen står op, for jeg kan så godt lide at se det. Det giver mig en følelse af, at jeg er tilstede, som jeg ikke oplever, når jeg går ude i virkeligheden. Jeg har mit ritual, jeg gør hver morgen, og i dag er ingen undtagelse.

- - - - -

Jeg sætter mig på hug, lige ude foran min hoveddør. Det er det sted, som jeg plejer at kunne se solen bedst fra om morgenen, og det er der, jeg udfører mit ritual. Jeg løfter min højre hånd, og finder solen imellem mine løftede fingre. Det er mit yndlingstidspunkt på dagen, for det føles så godt, at mærke solens varme stråler ramme min pumpede, solgyldne krop. Det føles som en vul-kan i udbrud, der finder vej imellem mine fingre, og efter hvad jeg føler, så giver det mig en slags velsignelse, når solstrålerne rammer min krop, som om noget godt skulle ske.

- - - - -

Jeg indånder den sidste del af stilheden ind, imens mine ben rejser sig op, og jeg føler en ro om-kring mig, som udelukkende kun opstår i mine små øjeblikke om morgenen, og i meget sjældne tilstande om dagen. Men idet jeg rejser mig op, mærker jeg, at der er noget der er anderledes end sædvanligt, uden at have den fjerneste ide om, hvad det er. Mine øjne flakker rundt, og mit ho-ved kører hurtigere end jeg nogensinde har prøvet før.

- - - - -

Fuglene, der synger så smukt under solopgangen, synger dejligere end hvad jeg før har ople-vet, men mine tanker og fuglenes sang er ikke i harmoni, som de ellers plejer at være. Jeg ved ikke hvad der foregår, men det føles næsten som om at der er nogen der banker på mit ho-ved, som om det skulle være en boksepude. Mine fingre begynder at stikke, og min krop foretager sig nogle små spjæt. Jeg kigger op mod solen, i håb om at den skulle vide besked, men uden nogen form for svar, hvilket jeg inderst inde heller ikke forventede.

- - - - -

Sekunderne føles uendeligt lange, og jeg undrer mig over, hvad der kommer til at ske. Mine tanker flyver ud af hovedet på mig, og er alle steder henne. En lyd, et ord, en stemme breder sig i mine øresnegle, og jeg tolker det som et hej. Det føles som om, at mit hjerte er ved at hoppe ud af min krop. Mine øjne søger efter noget, noget der gav lyd fra sig i sekunderne forinden. Mine øjne flakker rundt, og de lander der, hvor de finder nogle store, runde, grå, sørgmodige øjne, og det udtryk der er i øjnene vidner om, at personen har været noget igennem. Som om de grå øjne er blevet et udtryk for det, at personen muligvis er faldet ind i en stor grå sky af mennesker, og ligesom ikke selv har en identitet. Det går op for mig, at på mange måder minder personen meget om mig

- - - - -

Jeg opdager, at jeg ikke ryster mere. Jeg kommer igen til at tænke på mit ritual, og det der var sket, men om personen er velsignelsen, det ved jeg endnu ikke, men jeg kan mærke, at personen er noget godt, og at personen vil påvirke mig positivt. Et friskt vindstød imødekommer mig. Jeg lukker øjnene, og indånder den friske luft, samler mod til mig, og svarer personen med et hej. Jeg venter i al spænding på, hvad der nu vil ske. Personen kommer frem fra skyggen, og jeg ser nu, at det er en kvinde. Hendes lange gyldne hår, svinger fra side til side. Et sug går igennem mig, for hun er jo smuk. Men der hvor jeg kommer fra, plejer ingen at snakke til mig, og slet ikke smukke kvinder.

- - - - -

Mit hjerte begynder igen at banke utroligt hurtigt, og min puls stiger, jo tættere hun kommer på mig. Jeg kigger ned af min krop, bare for at tjekke at mit hjerte ikke er hoppet ud af min krop. Det går op for mig, at jeg føler mig tilstede i nuet, og at jeg har et af mine særlige øjeblikke, som ellers kun plejer at være under solopgange. Det undrer mig dog, hvorfor denne kvinde er kommet til mig, og hvad hun vil mig? Min mund, der ellers altid bare har været der, men aldrig er blevet brugt, bevæger sig, og min stemme flyder ud i luften.

- - - - -

Mine ord har formuleret sig, og de fylder nu den fugtige luft. Hun svarer på mit spørgsmål. Hun hedder Lykke. Jeg kommer til at tænke på, om der er en sammenhæng mellem fuglenes dejlige sang, solen og pigenavnet Lykke. Var Lykke den velsignelse, som jeg følte jeg fik ved mit ritual? Har betydningen af pigenavnet Lykke, noget at gøre med min udsædvanlige start på morgenen? En ting er jeg sikker på, og det er, at Lykkes eksistens gør, at jeg føler, at jeg lever.

- - - - -

Et par minutter var alt jeg behøvede for at åbne mig op for hende. Nu er det som om, at hendes øjne er blevet mere blå, som om de har fået mere liv, og jeg føler, at jeg har lært noget vigtigt om mig selv. Vi giver hinanden hånden, og jeg føler, at vi lægger noget af hinandens liv i hinandens hænder. Mine tanker strejfer omkring navnet Lykke, og jeg bliver ved med at gentage det i mit hoved. Et smil breder sig på min læbe, og jeg ved nu, hvilken betydning hun har for mig.

- - - - -

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...