Love Confused 2 - Harry Styles & Kathleen Beck

Kathleen Beck og Harry Styles fandt endelig sammen efter 3 hårde uger på sommercamp.
Nu er der gået otte måneder siden, og de er hver især kommet videre igang. One Direction er startet igen, nu med Kathleen som deres opvarmer. Men Kathleen har bare altid været lidt for genert til en scene, og Harry lidt for beskyttende.
Og havde Liam egentlig ikke noget for hende oven i det?
Og var det ikke nok til at få nok problemer igang?

- anbefales at 1'eren er læst først :-)

23Likes
24Kommentarer
14918Visninger
AA

28. Kapitel 27: Harry Styles

Jeg troede jeg ville ryste, måske være så nervøs at jeg aldrig fik sagt det, men det blev sagt.
Jeg holdte stadig i hendes hånd, imens jeg kiggede op i hendes tårefyldte øjne.
"Ja," hun nikkede. "Ja," gentog hun lidt mere klart.
Jeg rejste mig forsigtigt fra vandet, ligeglad med at mit bukseben var vådt og tørrede forsigtigt hendes tårer.
"Ikke græd," hviskede jeg. Jeg kyssede begge hendes kinder og lod så mine hænder omfavne hendes ansigt. "Jeg kunne aldrig forestille mig at give slip på dig... Og på Celina."
Kathleen nikkede stadig grædende. "Jeg elsker dig," hun slog armene om mig og lagde tungt sit hoved ind til mig. "Jeg elsker også dig," jeg strøg hende over hovedet.
Hendes små hulk stoppede efterhånden, men hun gav mig ikke tid til at tænke, før hun pressede sine læber hårdt imod mine.
Jeg svang mine arme rundt om hende, og holdte hende tæt ind til mig, mærkede hendes kropsvarme.
"Lad os komme op. Inden det bliver koldt."
Hånd i hånd gik vi op fra vandet, og hen til vores tæppe igen.
Hun kiggede smilende ned i sandet. "Tænk du har gjort alt det her for mig..." Hun turde ikke se op på mig. 
"Hvorfor skulle jeg ikke gøre det? Jeg ville gøre det uforglemmeligt for dig, lade dig huske at jeg elsker dig."
Hun kiggede op på mig. Og faktisk var jeg i dette øjeblik glad for, at den datter vi havde fået, ikke havde hendes, men mine øjne. Ingen andre end Kathleen ville have de øjne. Ingen.
"Tak. Tak for alt."
Forsigtigt kyssede hun min kind, og tog forsigtigt fat i min hånd, inden hun hev mig ned på tæppet igen.
Jeg lagde min arm om hende, og lod hende hvile sig op ad mig.
Hun sukkede og flettede vores fingre sammen. "Hvad skulle jeg gøre uden dig?"
Jeg smilede over hendes ord. "Det ved jeg da ikke. Gøre det samme som du gjorde inden du mødte mig?"
Hun grinede. Hun var glad. Hun kiggede op på mig. "Dengang var jeg ikke nogen. Nu er jeg din."
"Og mor til den smukkeste pige man kan få," jeg kærtegnede blidt hendes kind.
Hun rødmede. "Jeg havde aldrig klaret det uden dig." "Det er heller ikke meningen at du skal klare det."
Vi sad lidt i stilhed, kiggede ud på vandet, der roligt lod sine bølger slikke strandensandet i sig.
"Må jeg spørge om noget?" Hviskede hun.
Jeg nikkede og gav hende et kys i hovedbunden.
Kathleen og jeg var ikke kærester længere. Vi er forlovede. Vi er ét skridt nærmere, aldrig at kunne give slip på hinanden. Jeg glædede mig allerede til at kunne sige, at hun ville blive min brud, og derefter min hustru. Hende jeg skulle tilbringe resten af mit liv med.
"Hvorfor friede du i vandet?"
Jeg smilede med røde kinder.
"Det... Det var nok dine øjne der fortalte mig det. At hvis jeg fandt et sted, hvor kun dine øjne kunne hamle op med denne natur, så skulle jeg fri for dig der."
Kathleen så helt fjalet og fortumlet ud.
"Åh. Det troede jeg ikke du ville sige."
Jeg grinede. "Livet er fuldt af overraskelser."
Det var i virkeligheden temmelig ironisk, i forhold til hvad vi to havde været igennem, derfor fik jeg også Kathleen til at grine højlydt.
"Skal vi ikke til at hjem? Det er snart helt mørkt, og Celina er derhjemme med Gemma."
Det var stadig supersødt, at Kathleen havde været i tårer, da vi for første gang sagde 'vi ses' til Celina. Men jeg forstod hende godt. Det føltes som om, langt inde i os, at vi manglede en lille brik, og det var helt klart vores barn.
Jeg nikkede. "Jo. Vi kan jo heller ikke risikere at du bliver syg."
Hun hjalp mig hurtigt med at få tingene samlet sammen, og båret med hen til bilen. Jeg fik stoppet tingene ind i bagagerummet, og satte mig ind til den ventende Kathleen.
"Der er én ting jeg skal prøve, nu hvor vi er forlovede."
Kathleen smilede bredt da jeg nævnte vores nye civiltilstand.
"Vi skal lige forbi en gammel ven."

 


"Ej Harry!" 
Da jeg var kørt hen til mit ynglings sted i London, hvor jeg ikke havde været meget længe, var det for det første for at besøge vores fælles ven.
Han arbejdede i en af de fine boder, der solgte candyfloss.
Og det her lyder nok dumt, men jeg har lavet et væddemål med Louis. Det handler om, at den første der frier til sin kæreste, skal være den der får den største candyfloss man kan bestille. 
Hvis han overgår størrelsen på min candyfloss, den dag han frier, har jeg tabt.
Jeg stod nu med en kæmpe stor candyfloss, jeg tror nok den var mindst en halv meter op i luften.
"Har du virkelig tænkt dig at spise den?"
Jeg strakte min arm op til toppen, og fik fat i et lille stykke øverst oppe. "Vi kunne dele?" Jeg rakte den hen til hende, og hun tog grinende imod den.
Hun hev fat i et lille stykke og stoppede det i munden. "Var det virkeligt alt jeg kunne få? Jeg blev forlovet med en mand, der kun giver mig candyfloss!"
Jeg grinede og tog et stykke mere. "Desværre. Jeg kunne give dig mange andre ting, men det var det her du fik."
Hun foldede sine arme om sig selv. "Det er virkelig koldt," sagde hun halvirriteret.
Jeg kiggede med af mig selv. Desværre havde jeg ikke smoking på, men en fin skjorte.
"Vi kunne gå indenfor?"
"Hvor ind?"
Jeg sukkede. Det var sen aften. Der var intet sted vi kunne tage hen.
"Hvis vi begyndte at gå hen imod bilen, så kan vi spise det vi kan af den, og derefter tage hjem?"
Kathleen nikkede med et bredt smil, og tog et stykke inden hun gav den tilbage.
Jeg tog imod den, men det var ikke det søde stof jeg tog fat i, men istedet Kathleen's hånd.
Min forlovede. Moren til min datter.
"Har du ikke tænkt dig at spise den?" Kathleen kiggede forundret op på mig. 
Jeg trak på skuldrene. "Du er vigtigst. Og din hånd er heller ikke ligeså... Klistret."
Hun grinede højt. "Så giv mig lidt mere."
I stilhed gik vi resten af vejen hen til bilen, men nåede knap nok at spise halvdelen af candyflossen da vi kom tilbage.
"Hvad gør vi med resten?"
Efter den hyggelige og romantiske middag jeg havde arrangeret, havde jeg intet plads i maven til bare én bid mere.
"Vi smider den væk."
Kathleen så en anelse slukøret ud, men det var kun fordi vi blev nødt til det. Ingen af os kunne spise mere.
En anelse modvilligt smed jeg resten i skraldespanden, og holdte bildøren for Kathleen da hun trådte ind i bilen.
Jeg skyndte mig selv om over på den anden side, og fik sat mig til rette. Nu gjaldt det kursen imod vores nye hjem, hvor Gemma og vores lille Celina forhåbentlig var.
Jeg havde ingen problemer med at stole på, at Gemma kunne passe vores datter, men hun var stadig kun en måned gammel, og jeg var lidt overbeskyttende på mit punkt lige nu.
Kathleen sank med et tilfredst suk ned i sædet. "Tak Harry," hun lagde sin hånd på mit lår.
"Det har været... En af de mest specielle aftner i mit liv."
Jeg smilede. "Selv tak. Du tror mig sikkert ikke, men den her aften slår alting jeg har prøvet."
Hun rødmede. "Det gør den også for mig. Eller, det var ikke så stort, som at føde Celina," sagde hun tøvende, for ikke at gøre mig sur. Jeg smilede dog bare. "Lad os håbe hun har det godt. Jeg tror hun sover."
Kathleen nikkede. "Tænk hvis hun ikke har spist? Hun har jo aldrig fået modermælkserstatning før."
Det fik mig faktisk til at panikke lidt, for føde var noget af det mest vigtige til et så lille menneske som en nyfødt. "Hvis det var gået helt galt, havde Gemma ringet," sagde jeg. Jeg prøvede nok at berolige mig selv lidt. Kathleen åndede lettet op.
"Ja, du har ret."
Resten af turen foregik i en dejlig tavshed, hvor vi bare sad og tænkte det hele ligeså stille igennem. Eller, jeg kørte også bil, så der var grænser for hvor meget mine tanker måtte vandre.

 

Da jeg kørte ind i indkørslen og fik parkeret bilen, skyndte Kathleen sig ud. Jeg glemte for et kort øjeblik opdækningen i bagagerummet, og gik efter hende. Jeg var lige så ivrig som hende, for at se hvordan vores lille havde det.
Det første jeg så, da jeg var trådt ind i stuen, som lå i gennemgang til resten af værelserne, var min storesøster der lå henslængt hen af sofaen, lige så lang som hun var.
Kathleen kiggede en anelse forvirret på hende, men Gemma havde et smil på læben.
"Hej," hun satte sig langsomt op. Hendes hår var uglet, og hun så dødtræt ud. Jeg holdte et fnis inde.
Hun var noget ældre end Kathleen og jeg, men stadig var vi blevet forældre først.
"Gik det godt?" Spurgte Kathleen bekymret. Gemma nikkede og kørte en hånd igennem sit hår.
"Det gik super fint... Hun var lidt træt da i gik, så hun faldt i søvn ikke så lang tid efter. Hun ligger i sin vugge nu."
Jeg smilede. "Tak Gemma... Vi var vidst lidt bekymrede." Jeg sendte hende et lille halv undskyldende smil. Gemma grinede. "Bare rolig, hun er jo det rene engle barn. Hun smiler så kært. Det er helt utroligt så meget hun ligner jer."
Kathleen lagde armene over kors. "Nu er det jo ikke fordi at hun er vores barn eller noget."
Denne gang grinede vi alle tre, lavt så vi ikke vækkede hende.
Mit blik fangede en tom sutteflaske, der stod på bordet.
Jeg tog den op, og kiggede så hen på Gemma. "Og det her?"
Gemma nikkede lidt. "Først legede hun, men så blev hun træt. Men inden det ville hun have det mælk hun plejer at få."
Kathleen kiggede en anelse forundret på sutteflasken. "Også drak hun det?"
"Efter lidt tid, ja."
Vi vidste godt at Gemma så havde fået en fin og lang koncert fra Celina. En der mest bestod af gråd, gråd og skrig.
Kathleen sukkede. "Det var da godt hun tog det."
Hun forsvandt ud i køkkenet med den, men kom hurtigt tilbage.
"Men hvad så med jer to?" Gemma sendte os et smørret smil.
"Jo..." Jeg kiggede hen på Kathleen. Jeg syntes hun skulle sige det, for jeg tror nok det havde betydet rigtig meget for hende, hvad vi havde gjort idag.
Kathleen kiggede slukøret med i gulvet, hvilket jeg slet ikke forstod. Hvorfor var hun skuffet?
"Harry og jeg... Vi er ikke kærester mere."
Gemma var lige ved at falde ned fra sofaen af forbavselse. "Hvad?! Men hvad så med Celina? I har jo lige fået et barn!"
Jeg kiggede lidt smilende på Kathleen, der så lidt forskrækket ud, bare for at spille videre.
"Vi har valgt at... Ja."
"Så i flytter også fra hinanden?"
Kathleen stoppede med det samme legen, og gik i stedet hen og flettede vores fingre sammen.
"Bare fordi vi ikke er kærester... Gemma vi er forlovede."
Gemma faldt faktisk ned fra sofaen, men heldigvis kun med benene så hun hvinende kunne løbe hen og give Kathleen et knus. 
"Det kunne dig da bare have sagt! Jeg blev virkelig nervøs!" Gemma smilede stort til os begge, der med røde kinder smilede genert.
"Du er lidt snedig," Gemma rynkede næsen af mig. Jeg grinede, og lod også hende give mig et kram.
"Tillykke," hun udvekslede kindkys med mig, og gav også Kathleen et kys på kinden.
"Det var da fantastisk! Så var det alligevel lillebror der kom først," Gemma grinede af mig.
Jeg trak på skuldrene og lagde en arm om Kathleen. "Tak. Vi..."
Jeg vidste ikke rigtig hvad jeg skulle sige, så jeg tav bare.
Kathleen smilede bredt. "Tak fordi du ville passe Celina i aften, Gemma. Det har virkelig hjulpet os."
Gemma grinede. "Ja, det kan jeg høre. Tillykke med det..." Hun rystede på hovedet.
"Men... Hvis jeg ikke har mere at gøre her, så vil jeg tage hjemad," hun kiggede på os begge.
"Tak. Igen." 
Vi gav igen alle hinanden et farvelkram. "Er du sikker på du ikke vil blive lidt?" Spurgte jeg med et smil.
Hun nikkede. "I skal vidst have lidt tid til at... Vænne jer til den nye titel," hun grinede. "De nye titler!" Grinede Kathleen.
"Ja... Hav det godt. Alle tre," Gemma vinkede farvel, og gik ud i gangen og hjemad.


Kathleen sukkede dybt.
"Nå... Så blev vi forenede. Ingen vej tilbage."
Jeg grinede. "Er det helt skidt?"
"Tja... For Celinas skyld, ikke?"
Jeg kiggede lidt forarget på hende. "Ikke for min skyld?"
Kathleen trak på skuldrene.
"Du er skør," sagde jeg betuttet.
"Det er du også."
"Jeg elsker dig."
"Jeg elsker også dig."

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...