Love Confused 2 - Harry Styles & Kathleen Beck

Kathleen Beck og Harry Styles fandt endelig sammen efter 3 hårde uger på sommercamp.
Nu er der gået otte måneder siden, og de er hver især kommet videre igang. One Direction er startet igen, nu med Kathleen som deres opvarmer. Men Kathleen har bare altid været lidt for genert til en scene, og Harry lidt for beskyttende.
Og havde Liam egentlig ikke noget for hende oven i det?
Og var det ikke nok til at få nok problemer igang?

- anbefales at 1'eren er læst først :-)

23Likes
24Kommentarer
14486Visninger
AA

27. Kapitel 26. Kathleen Beck

Jeg vågnede tidligt om morgen, vores datter Celina græd med hendes fine spinkel stemme. Jeg gned mig træt i øjne inden jeg gik hurtig hen til vuggen. Jeg kiggede på Celina og Celina kiggede allerede på mig. Jeg lod blidt mine hænder samle hende op, og huskede selvfølgelig at have fat om hendes nakke. Jeg kunne virkelig ikke lade være med at smile taknemlig.

Vores datter var endelig kommet til verden og hun var en måned gammel, og jeg havde elskede tiden med hende.

Jeg åbnede langsomt døren imens jeg stille og rolige aede hendes spinkel krop. Jeg kunne næsten ikke nænne at vække Harry, han havde næsten ikke sovet. Og nu var det heller ikke ham der skulle made den lille, det var kun mig der kunne gøre det rigtig. Det er jo ikke sådan lige at Harry kan have mælk i sine bryst.

Jeg sad inden i stuen imens hun var faldet til ro. Jeg sad stille og sang for hende, noget jeg havde gjort når Harry ikke var til stede. Jeg havde det stadige ikke helt rart med at synge foran Harry, han var jo en super kendt verdensstjerne som oveni købet sang fantastisk.

”Hvorfor vækkede du mig ikke Kathleen?” Harry stod i hans boksershorts og noget uglet hår. Jeg grinede lavt, han så stadige smuk ud.

”Jeg kunne ikke nænne at gøre det, Harry” jeg sendte ham et træt smil. Celina gabte kort inden hun igen lukkede sine øjne. Jeg lod bare et kys ramme hendes pande inden jeg tøvende så op på Harry.

Det var jo ikke fordi jeg havde gjort noget galt vel?

”Det skulle du da bare gøre” han bukkede sig ned og kyssede blidt mine læber. Jeg smilte i kysset som alligevel var fyldt med så mange følelser.
”Det kunne jeg ikke, du så, så fredfuld ud” Harry satte sig hurtig ned ved mig, og trak sine arme ud, hentydningen til at han gerne ville holde Celina. Jeg kiggede hurtig ned på vores datter inden jeg tøvende rakte hende til Harry.

Det var ikke fordi jeg ikke stolede på ham, men hun var lige faldet i søvn og hun skulle helst gerne sove videre.

”Stille, hun sover!” jeg ved jeg lød en smule panisk, men jeg kunne stadige ikke lade være med at sige det. Siden Celina kom til verden, så var min moderinstinkt altså vokset hurtig.

”Jeg kan godt se det, Kathleen” Harry rystede drillende på hovedet. Jeg derimod bed mig flovt i underlæben.

Det var slet ikke spor pinligt.

”Jamen hun skal ikke vågen” jeg prøvede at forsvare mig, men det gik rimelig meget i vasken. Jeg fik bare den lyserøde farve tilbage i kinderne igen. ”Og det gør hun ikke, skat. Lig dig og sov igen” han sendte mig et berolig smil. Jeg kunne dog ikke sove, jeg var for lys vågen til det. Jeg var derimod sulten, og det regnede jeg også med Harry var. Vi havde trodsalt alligevel siddet indeni stuen i to timer.

”Jeg laver noget mad til os i stedet” jeg rejste mig og lod et kys ramme Harrys kind og efterfølgende et kys på Celinas pande. Hun gumlede svagt og det fik mit hjerte til at smelte, jeg måtte heller komme ind i køkkenet inden jeg tvang Harry til at give mig Celina igen.

Jeg stod og kiggede ud af vinduet da et par arme lagde sig om min mave. De to et halvt kilo jeg havde taget på irriteret mig grænseløst og derfor ville jeg gerne af med det. Der var bare lige det, jeg havde ikke lyst til at sige det til Harry, han ville nok bare tænke at jeg var sindssyg.

For han havde utrykt at han var glad for at jeg havde taget en smule på, bare så jeg ikke lignede en kvinde med vaskebræt.

Men derfor ville jeg da alligevel gerne have en flad og veltrimmet mave.

”Hej, Love” ha kyssede blidt siden af min hals. Jeg fnes kort og smilende. Jeg vendte mig derimod om og lod han skubbe mig op på køkkenbordet. Jeg lagde sukkende mine arme rundt om Harry, noget jeg havde savnet at gøre.

For før i tiden havde jeg en gravid mave, ellers var der ikke tid til det med Celina og hendes vidunderlig behov.

”Hej Harry” jeg lagde mine ben omkring hans liv, hev ham helt hen til mig. Jeg havde mine arme svingende omkring Harry og han kiggede derfor drillende på mig.

”Hvad siger du til at Gemma kommer over i aften, og passer prinsessen” selvfølgelig stolede jeg på Gemma, Harrys søster. Men jeg ved nu ikke om jeg kan være undvære Celina.

”Kathleen, der sker ikke noget” han sendte mig et trygt smil. Jeg rystede dog bare grinende på hoved, det var nu heller ikke det jeg bekymrede mig om. Som sagt stolede jeg på Gemma.

”Det er nu heller ikke det. Jeg ved bare ikke om jeg kan undvære hende” jeg lagde min pande mod hans.

Harry smilede sødt. ”Nu overlever du nok i nogle timer, love” han sendte mig et smil inden han plantede små kys på min hage, efterfølgende på mine læber. ”Jamen” jeg viste ikke rigtig hvad jeg skulle sige, for han havde jo ret.

Men hun var min datter, vores datter.

”Kathleen, jeg vil gerne tilbringe noget voksen tid med dig” jeg nikkede stumt og Harry bar mig med ind i stuen igen.

”Er det okay med dig?” han lød utrolig usikker og nervøs. Jeg nikkede bare smilende på hoved, jeg skulle lige have tid til at sluge kamelen. ”Ja, selvfølgelig Harry. Jeg skulle bare have tid til at bearbejde det” jeg skubbede ham ned på sofaen, og satte mig over ham. Jeg lod blidt mine hænder glide op og ned af hans muskler, han kunne som sædvanlig ikke gemme at det gjorde ham tændt.

Det gjorde det altså også med mig.

Jeg lod blidt mine læber snitte hans, og da vi skulle til at udvikle det, sagde vores babyalarm lyde. Jeg skubbede mig op inden jeg rystede smilende på hovedet.
”Jeg tager den skat”

 

 

Gemma ringede på døren og Harry åbnede døren. Jeg derimod sad indeni stuen med Celina, jeg kunne ikke lade være med at kramme hende længere ind til mig. Harry havde tvunget mig ned i min fine røde kjole, så her sad jeg med vores datter i en flot rød kjole. Det så slet ikke malplaceret ud, for det følte det nemlig som.

”Hej Kathleen!” Gemma stod foran mig og klappede glad i hendes hænder. Hun var så glad for at hun var blevet tante, og det kunne jeg godt forstå.

For vores datter er en engel.

”Hej Gemma” jeg rejste mig og lod hende trække mig ind i et kram. Det var jo ikke fordi Celina kunne sidde alene med hjælp fra min arm. For det kunne hun ikke, hun var stadige utrolig skrøbelig.

”Kom hen til tante Gemma” hun klappede igen begejstret i hænderne. Jeg tøvede hvilket fik Harry og Gemma til at grine. Jeg gav hende Celina og der begyndte mine tårer, jeg kunne virkelig ikke lade være.

”Mor og far kommer igen” hun gik væk fra mig, og med vores Celina. Det fik mig bare endnu mere til at græde, heldigvis havde jeg ikke makeup på. Harry som var kommet hen bag mig, lod mig trække ind i et beroligende kram. Men der var ikke noget beroligende i det, mit barn græd og jeg skulle gå fra hende.

”Det skal nok gå. Love. Lad os gå” han skubbede mig ud mod døren, mit blik lå dog på vores datter. Vores datter som var stoppede med at græde og bare prøvede at sende små smil til os. Jeg gav et luftkys til hende imens jeg blev skubbede resten af vejen ud af døren.

Jeg havde det dårligt, men som sagt så havde Harry ret. Det hele skulle nok gå, og Gemma var kompetent nok til at passe vores datter.

Jeg derimod var ikke særlig kompetent til at lade mig løsrive fra hende, vores barn – Celina. Jeg græd nemlig stadige som jeg blev skubbede ind i bilen. Harry tog det meget bedre, måske skyldtes det at han ikke var helt ved sin fulde fem.

”Du køre bare ordentlig Harry” jeg løftede min pegefinger og han grinede halvhjertet. Jeg ville altså ikke ende i en ulykke fordi Harry ikke er ved sin fulde fem.

”Javel Love!” han drejede på nøglen og trykkede speederen i bund. Og ud kørte vi, jeg sad og rullede mine hænder i ren og skær utryghed.

Hvordan mon Celina har det.

Kan Gemma godt finde ud af det?

Er jeg for overbeskyttende.

”Hvor skal vi hen Harry?” jeg kiggede ud på tusmørket. Jeg kunne ikke lade være med at undrende mig, vi var kun i oktober, og det burde ikke allerede være mørkt.

”det er en overraskelse” jeg sukkede træt. Jeg havde ikke brug for overraskelser. Det var nok af en overraskelse at finde ud af at man er gravid

”Ej kom nu Harry” jeg kiggede sukkende på ham, hvilket bare fik ham til at grine hjertelig. Jeg rystede bare på hoved inden jeg lagde den mod vinduet. Jeg gabte måske en smule højt, men til mit forsvar var jeg altså også utrolig træt og det pinte mig at jeg ikke viste hvor vi skulle hen, det tog næsten livet af mig.

”Vi er her snart” han trommede på rattet og det var af en mærkelig grund en beroligende lyd. Jeg nikkede med sammenrullede læber, hvad skulle jeg ellers sige.

”Spændende” konstateret jeg smilende. Faktisk var det et meget godt initiativ fra hans side af, voksentid som han sagde det hed.

Hvad det indebærende viste jeg så ikke noget om.

Ligeså snart jeg havde tænkt min tanke færdig, noget vi hvad jeg ville kalde en meget faldefærdig parkeringsplads. Harry holdte ind og trak fat i en klud. Jeg stirrede nok en smule mistroisk på ham og ikke mindst kluden.

”Stoler du på mig?” han kiggede indtrængende på mig, hvilket fik mig til at tæve en del. Jeg nikkede nogen minutter efter, ja jeg stolede på Harry – men ikke på den klud der nok var beregnet for mig og mit syn.

”det regnede jeg også med” han havde åbnede bildøren og hjalp mig op og stå. Jeg sendte ham et taknemlig smil inden jeg blev vendt om og fik som sagt kluden over mit syn.

”Stol på mig, Kathleen” hans hæse stemme tæt på mig, gav mig retter sagt kuldegysninger i mange vis.

”Okay” jeg trak vejret dybt ind og pustede det efterfølgende stille ud som vi gik. Jeg kunne mærke at underlaget var ustabil og nok inderst inde også ekstrem ubehagelig at gå på. Det siges jo at når man fjernere en af sanserne, bliver de andre forstærkede.

Det kan jeg give dem ret i.  

”Løft foden Kathleen” jeg gjorde som han bas mig om og løftede foden. Jeg kunne tydelig mærke hvordan underlaget blev højere og derfor kunne jeg regne ud at vi gik op af nogle trapper. Det gjorde at mine fødder automatisk løftede sig fra hver trappetrin vi gik på.

”der er ikke flere trappetrin” jeg stoppede op som Harry nævnte det. Jeg håbede snart af Harry ville tage bindet af, så jeg igen kunne se. Jeg lod blidt mine læber rulle sig sammen imens jeg kunne mærke den kølige brise.

”Må jeg snart se?” min stemme var fuld af nysgerrighed. Det må jo være stort siden Harry havde lagt bind over mine øjne. Så mine forventningerne var høje, især fordi det var Harry og jeg rigtige alene tid siden vi fik vores datter Celina.

”Nu må du?” jeg var blevet skubbede en smule videre da han sagde de magiske ord. Jeg grinede dog hjertelig da Harry bandt bindet op. Jeg kunne ikke lade være med at misse lidt med øjne da mine øjne lige skulle vænne sig til den mørke belysning igen. Jeg åbnede svagt min mund inden jeg vendte mig om.

Jeg kunne ikke undgå at se at vi var en lille lysning af en endnu smukker strand, og oveni købet dækkede op og tændt stearinlys over alt. 

Jeg kiggede op på Harry og Harry kiggede ned på mig. Jeg lod mine arme sno sig omkring Harrys krop, i et langt varmt kram.

”Hvad skal det her til for?” min stemme havde helt mistede pusten. Jeg vidste virkelig ikke hvad det her skyldtes, eller hvorfor det var lige nu.

”Jeg ville gøre noget specielt ud af vores date” han kyssede blidt min pande. Jeg rødmede igen. Og jeg ville nok indrømme at det var for godt til at være sandt.

Var det nu her hvor han ville slå op med mig?

Gjorde han alt det her, bare for at drille mig?

”Det behøvede du da ikke Harry” jeg bukkede mit hoved ned af, sådan at jeg så kunne kigge op på Harry.

Han grinede bare sødt og nervøs. Hvad var han nervøs for?

”Sæt dig, Love” han hentydede til det ternede tæppe, som lå på græsset. Jeg gjorde som han sagde imens han også satte sig. Da han havde sat sig lagde jeg mit hoved på skrå, hvad havde han i tankerne?

”Hvorfor alt det her?” jeg blev hevet ind i et langt kram. Hans læber der ramte min hovedbund, i små tusind stykker.

”Fordi jeg har noget at sige” jeg kiggede oprigtig nysgerrig på ham. Prøvende på at ligge tankerne om Celina på hylden, og det gik faktisk også meget godt. Hvis man nu skal rose sig selv.

”Hvad?” han grinede af mig, inden han trak en champagneglas frem, og lidt efter fulgte champagnen.

”Nu håber jeg ikke du er gravid igen” han løftede drillende med øjenbrynene. Jeg grinede halvhjertede, nu var det ikke kun min skyld at jeg blev gravid. Det skal der to om, ligesom der skal to om at danse tango.

”Det er jeg ikke” Harry grinede hjertelig da proppen af champagnen røg af med et brag. Jeg grinede dog lidt efter.

”Det” han afbrød sig selv inden han sendte mig et undskyldende smil. Jeg grinede dog bare af Harry inden jeg kyssede hans kind blidt. Jeg prøvede at vise at han ikke behøvede at tage sorgerne på forskud, for jeg var ikke sur.

Det kunne jeg ikke være med alt det her.

”Hvad ville du så sige?” han rystede bestemt på hoved inden han åbnede munden. ”Først spiser vi, og så kan det være jeg vil sige det” jeg rystede grinende på hoved da Harry tog maden frem. Jeg må sige jeg havde ikke set Harry stå og lave mad, men nu havde jeg også været sammen med Celina indeni stuen. Det kan måske være derfor.

”Javel skat” jeg skubbede mig op på knæene inden jeg lod mine læber smelte sig sammen med Harrys.

 

Jeg ved at vi havde det hyggeligt, og maden var fantastisk. Men det der nok irriteret mig grænseløst var at jeg gerne ville vide hvad Harry havde i tankerne. For selvom vi havde det godt, snakkede sammen som vi plejede, så var Harry utrolig fraværende og det kunne ikke skyldes udelukkede mig.

”Kom” han rakte mig hans hånd, som jeg glædelig tog i mod. ”Hvad skal vi?” jeg fløj nogle skridt frem da han gik med mig. Vi nåede dog også hurtig til vandet, det stille og rolige susende der ikke var til at overhøre.

”Harry?” han skubbede sine sko af og trådte ud i vandoverfladen. Man skulle næsten tro at det ville være utrolig koldt, men det var det ikke. det så i hvert fald ikke sådan ud. Harry vinkede mig hen til sig, jeg kiggede tøvende ned i vandet inden jeg også skubbede skoene af og trådte ud i den faktisk lunde vand.

Det forstod jeg dog intet af, hvordan kan det være lunt og være i starten af oktober?

”Hvad var det så Harry, hvad vil du sige?” ligeså snart jeg havde sagt de magiske ord, satte han sig ned på hug. Jeg åbnede overraskede munden da jeg så at han havde sit knæ i vandet. Jeg vidste dog ikke hvad jeg rigtig skulle gøre, for hvad er passende?

”Kathleen?” jeg havde stadige åben mund, men denne gang var min ene hånd dækkende over min mund. Jeg havde en anelse om hvad der ville ske, men jeg havde ikke lyst til at sige det højt. Tænk hvis jeg havde gættede forkert.

”Ja?” jeg havde en pibende stemme da Harry trak en æske op af lommen. Jeg bed mig i læben imens jeg kiggede ned på Harry.

”Kathleen Beck. Jeg elsker dig af hele min verden, og derfor kan jeg ikke se” han afbrød sig selv, ved at tage fat i min frie hånd. ”en verden uden dig i den. Derfor spørg jeg dig om du vil tilbringe resten af dit liv med mig, være min for evigt” han stoppede igen og tårerne trillede langs mine kinder.

”Vil du giftes med mig, Kathleen Beck”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...