Love Confused 2 - Harry Styles & Kathleen Beck

Kathleen Beck og Harry Styles fandt endelig sammen efter 3 hårde uger på sommercamp. Nu er der gået otte måneder siden, og de er hver især kommet videre igang. One Direction er startet igen, nu med Kathleen som deres opvarmer. Men Kathleen har bare altid været lidt for genert til en scene, og Harry lidt for beskyttende. Og havde Liam egentlig ikke noget for hende oven i det? Og var det ikke nok til at få nok problemer igang? - anbefales at 1'eren er læst først :-)

19Likes
19Kommentarer
7357Visninger
AA

3. Kapitel 2: Kathleen Beck


 

Jeg sad på sofaen, indeni bussen imens de andre var til møde. Jeg sad og kiggede ned i telefonen da døren smækkede op. Jeg kiggede hen mod døren og kiggede på Niall, Liam og Louis. Liam havde været mærkelig i lang tid, han havde næsten nægtede at snakke med mig og jeg viste ikke hvorfor. Jeg bed mig en anelse nervøs i læben, jeg havde ikke sluppet alle mine særheder, men der var ikke mange tilbage, heldigvis.

”Hej. Hvor er Harry?” jeg sendte dem et smil, Niall og Louis var de eneste der sendte mig et rigtig smil, Liam kiggede bare hurtig på mig og gik ind på værelset. Jeg kiggede efter Liam med åben mund, hvad skete der?

”Jeg ved det faktisk ikke” Louis kastede sig ned ved siden af mig. Jeg kunne ikke undgå at mærke bumpede fra hans krop. Jeg smilede svagt til Louis da han kiggede drillende på mig. ”Savner du din Harry?” Niall satte sig ved siden af mig, inden han skubbede blidt til mig. Jeg kunne mærke hvordan mine kinder forvandlet sig til den lyserøde farve jeg havde været så bekendt med.

”Ja, men er det så mærkelig” jeg kiggede en anelse flovt på Niall, inden jeg lukkede bogen sammen. Jeg var i gang med en ny sang og jeg hade når andre så mine sange, jeg kunne ikke klare at de så det ufærdige værk.

”Narh, jeg synes det er sødt” Louis skubbede mig blidt. Hvad skete der med at de synes de skulle skubbe mig hele tiden, er jeg deres personlige boksebold?

”Hvad er sødt?” Liam var kommet ud af værelset igen og havde sat sig i den anden sofa. Liam kiggede kort på mig, et falsk smil blev sendt min vej. Det tro jeg også drengene kunne se, men ingen kommenterede den synderlig efterfølgende.

”At lille Kathy savner Harry” jeg kunne mærke den røde farve stige frem hurtigere ind forventet. Jeg havde altid haft det akavede at snakke om Harry med de andre drenge, og det vidste de desværre også.

”Siden hvornår er mit navn blevet til Kathy?” jeg skubbede grinende til Louis, men mit blik lå på Liam. Jeg ville så gerne vide hvad der gik ham på, men det fik jeg nok aldrig af vide, og især ikke af Liam. Liam trak bare ligegyldig på skulderen inden han tog sin telefon frem igen.

”Siden jeg kaldte dig det” Louis kiggede snobbede på mig, men med et glimt i øjne. Jeg sendte ham et flovt smil, hvorfor blev jeg lige pludselige så flov i deres nærvær.

”Kan i ikke skrue ned?” Liam kiggede irriteret hen på os. Jeg bed mig i læben, jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige, men det gjorde de andre åbenbart.

”Hold nu op Liam, Kathleen har ikke gjort dig noget” Niall trak mig beskyttende ind til sig. Jeg lagde mit hoved på hans skulderblad. Niall var kommet over sin forelskes, og nu var en af mine bedste venner – eller det håbede jeg så sandlig.
”Andet ind at være her” han vrængede ordene ud, jeg kunne ikke lade være med at få en klump i halsen. Jeg havde da ikke gjort ham noget, havde jeg?

”Liam, hold så op. Og snak med dine billige tøser igen” jeg var overraskede over Louis udbrud, at jeg desværre kom til åben munden på hvid gab. ”De er ikke en skid billige!” Liam rejste sig vredt op og det samme gjorde Louis. Jeg trak mig længere ind til Niall, og Niall strammede grebet om mig. Jeg forstod ikke hvor alt det drama kom fra, havde jeg gjort noget galt?

”Gu’ er de så Liam” ligesom Louis havde sagt ordene kom Harry irriteret ind i bussen. Jeg var denne gang helt forvirrede, hvorfor var Harry irriteret?

”Hvad sker der?” Harry var stoppede ved det sidste trappetrin, og kiggede på senariet der udspring sig foran ham. Jeg kiggede bare på Harry som lod hans skæve smil ramme mit synsvinkel. Jeg sendte ham et smil, om det var ægte kunne vel være ligegyldig. Harry slog igen blikkede over på Liam og Louis der stod som to hanløver og bare pustede sig mere op.

”Jeg vil gerne høre hvad der sker her?” ligesom Harry havde sagt sætningen, satte bussen i gang. Harry svingede faretruende frem og tilbage inden han igen fik balancen.

”Der sker intet” Liam kiggede surt på Harry inden han satte sig ned i sofaen igen. Louis var dog i mellemtiden gået ind på værelset. Derfor var Niall, Liam, jeg og Harry de eneste tilbage.

”Det virker ikke sådan” Harry kastede sig blidt ned i sofaen ved mig. Niall gav hurtig slip på mig, og efterfølgende lagde jeg mit hoved på Harrys bryst. Hans rolige vejrtrækningerne gjorde mig en anelse mere søvnig igen.

”Det er ligegyldig Harry. Jeg går i seng” Niall klappede Harry akavede på skulderen. Jeg sendte ham et smil inden Niall vinkede til mig. Jeg kiggede efterfølgende hen på Liam der bare demonstrativ havde sat sig bedre til rette.

”Liam?” Harry ville tydelig have svaret, for han kiggede indtrængende på Liam. Liam sendte Harry et smil, men om det var falsk eller ej kunne jeg ikke finde ud af.
”Jeg tro bare Louis savner Freddie” han trak ligegyldig på skulderen. Jeg vidste at Liam løj og det vidste Liam også, for han kiggede sigende på mig. Jeg rejste mig nervøs op, inden jeg fik Harrys opmærksomhed.

”Jeg går i seng Harry” jeg kiggede sødt på ham. Liam fik bare et neutral smil, som han gengav tøvende. Denne gang kunne jeg se det var falsk, men jeg ville ikke skabe problemer så jeg valgte bare at ignorer det.

 

 ✿

 

Jeg lå inde i sengen imens et par gab ramte lydmuren. Jeg var utrolig træt, så jeg lukkede gabende mine øjne. Denne gang var jeg ligeglad om Harry nåede at sige godnat, for jeg ville sove så det prøvede jeg også på.

”Kathleen, sover du?” Harrys krop lavede en lille bump i sengen. Jeg smilede imens jeg havde mine øjne lukkede.

”Jeg var tæt på det” jeg åbnede missende med øjne. Harry udstødte et lille grin inden han trak mig ind til sig, jeg kunne ikke lade være med at fnise ned mod hans brystparti. ”Så må du undskylde” han lagde små kys i min hovedbund. Jeg fniste af ham igen.

”Harry, hvordan vil du have mig til at sove?” jeg kiggede igennem mine lange øjenvipper på ham. Han sendte mig et drillende og lumsk smil. ”Altså hvem siger vi skal sove nu?” han kiggede lumsk på mig. jeg måtte blikke et par gange før det rigtig gik på for mig. Så efterfølgende da jeg havde fundet ud af det, slog jeg ham blidt på brystet.

Gud hvordan fungere hans hjerne dog.

”Harry” grinede jeg stort imens han trak mig ned og ligge ved ham igen. Jeg kunne ikke lade være med at rødme kraftig. Det med at ligge halvnøgen med Harry havde jeg stadige ikke vænnede mig til, så derfor kunne jeg ikke lade at fnise ned mod hans bryst.

”Hvad?” jeg kunne høre hans grin hvilket bare gjorde hans bevægelser i brystet mere klart. Jeg var glad for at mit hår lå over mit hoved og derfor dækkede mine røde kinder.

”Er du ikke spor fristet?” han drillede mig tydelig og jeg ville ønske at jeg bare kunne lyve mig fra det. Men det duede jeg simpelthen ikke til, og slet ikke overfor Harry.
”Jo meget. Men jeg er i en bus med tre andre drenge” jeg trak mig lidt fra Harry, kun så jeg kunne se hans smukke ansigtstræk.

”Nu er det ikke fordi ikke har hørt det før” hans drillende smil var at finde. Jeg kunne ikke lade være med at rødme kraftig. Tænkt at man bare kan snakke åben omkring det, jeg ville nok aldrig kunne snakke så åben omkring det.

”Harry” jeg bed mig flovt i læben. Hvorfor er vi kommet ind på det emne?
”Kathleen, det er en normal ting” han trak mig ned og ligge. Han kiggede denne gang ind i mine blå øjne og jeg kiggede ind i hans smukke men en anelse unaturlige øjne. Den øjenfarve ville alle dø for at have, jeg ved i hvert fald at jeg ville.

Hvem ville ikke elske den farve?

”Ja, det er. Men nu har jeg trodsalt ikke kendt dem i flere år” jeg kiggede drillende på ham, som om det var åbenlys, men det var det jo også. Det var det i hvert fald for mig.

Han lod et skævt smil ramme hans smukke ansigt ind inden han kort kyssede mine læber. Jeg skubbede muggen min underlæbe ud, inden jeg kiggede på ham. Denne gang kiggede han undrende på mig.
”Altså. Det er ikke okay det der!” jeg pegede strengt på Harry, som stak op i et inderlig grin. ”Hvad er der sjovt ved det Harry?” jeg kiggede undrende på ham. Jeg ville da bare gerne have muligheden for at kysse min kæreste ordentlig, er der noget galt i det?

”Du ved godt, så kan jeg ikke styre mig” han kyssede min næsetip. Hvis jeg havde stået på gulvet havde jeg stampede i jorden af ren og skær stædighed.

”Så må du lære det” jeg skubbede mig op og sidde på Harry. Jeg kunne love jer for at jeg så han blev en anelse anspændt.

”Det er svært, når du er en smuk og tiltrækkende kvinde” han trak mig ned mod ham. Jeg lagde et kort kys på hans læber. Denne gang var jeg helt sikker, han var utrolig anspændt. Men så var det godt at de andre nok sov.

”Og du tro jeg har det lettere?” jeg kyssede blidt hans hals. Jeg lod efterfølgende mine læber forblive på hans hals, små kys kom dog med.

”Bestemt” hans stemme var forførende og jeg måtte indrømme at jeg skulle gøre alt for ikke at hoppe på ham. Jeg havde det ikke godt med at skulle gøre det i en bus, med tynde vægge, så det prøvede jeg også at lade være med.

”Så har vi et problem” jeg lod mine læber glide helt ned til hans buksekant, der nok allermest var et par boksershorts.

”Kathleen, var det ikke dig der ikke ville?” jeg kunne ikke undgå at høre lysten i hans stemme, hvilket bare fik et svagt smil frem. ”Men man må vel godt ændre mening” jeg hev lidt ud hans bokser. Denne gang kunne jeg skimte hans muskler som spændte sig, og gjorde det tydeligere den trænede mave han havde.

”Er du nu også helt sikker?” jeg kunne skimte at han var nervøs på mine vejen. Jeg sendte ham et drillende smil.

”Er det nu dig der bakker ud?” jeg lagde min hånd på hans bule. Hans smil der prydrede hans læber.

”Helt sikker ikke” han sendte mig et blændende smil inden han lod vores læber smelte sammen.

 

 ✿

 

Jeg kom ud til de andre lidt senere ind Harry. Jeg ville gerne have sat mit uglet hår. Denne nat skulle vi sove på hotel, hvilket jeg faktisk glædede mig til. Jeg havde faktisk sovet en smule dårligt, ellers skyldes det bare at jeg ikke havde fået den optimale søvn. Jeg kiggede på drengene som alle kiggede på mig, selv Liam havde blikket hvilende på mig, og for engang skyld ikke på hans telefon.

”Er det sket noget?” jeg dumpede ned ved siden af Harry der bare kiggede ned i bordet. Var der noget jeg havde overset?

”Hyggede i jer i går?” Louis brød den akavede stemning. Jeg kiggede op på ham, mine kinder var utrolig nok ikke røde, eller det håbede jeg bare. Sandheden var nok alt andet.

”Huskede i gummien?” Niall blandede sig grinende. Harry og jeg kiggede bare kort på hinanden.

Da de havde taget en stor tør af deres vand, fik jeg sagt det. ”Hvad hvis vi ikke gjorde var?” Louis og Niall der stadige havde vandet i munden kom desværre til at sluge det forkert, så de kom der kom mærkelige lyde fra dem. Jeg måtte bide mig i kinden for ikke at grine da jeg så hans forarget blik og efterfølgende hans hosten.

”Jamen” han troede tydelig på os, hvilket mig og Harry fandt sjovt. Harry og jeg lod ham være i troen, bare for en stund. Det var dejlig endelig at have lukkede munden på ham, for første og nok også sidste gang.

”Så kan det være du er” han kunne ikke få sig selv til at sige ordet, så jeg hjalp ham på vej. ”Gravid?” jeg sendte ham et drillende smil, men han smilede ikke. Hvilket var et sjældent syn.

"I alt for unge!" Louis kiggede forarget på os. Vi kiggede bare på hinanden, vi var da ikke unge, var vi?. Og hvad hvis vi havde glemt det, hvad ville der være galt i det? Harry ville nok få det smukkeste barn, og hvem ville ikke ønske det?

”Det kan du da ikke mene” han jamrede videre, inden han igen åbnede munden. Niall og Liam var mussestille. Denne gang kiggede Harry og jeg på hinanden. Jeg tro vi tænkte det samme.

"Hvad ville der være galt med det, Louis. Du er ikke meget ældre" Harry kiggede irriteret og en anelse vredt på Louis. Denne gang forholdte jeg mig stille. "Harry, din karriere. Kathleen" han kiggede skuffet på os. Harry sukkede irriteret. "Vi vælger vel selv!" han udstødte et støn. "Harry, hvordan vil vores fans tage det. Du er alle pigers drøm!" det stak faktisk en del, hvorfor sagde Louis det. "Så er de vel ikke vores rigtige fans!" han skubbede vandet væk fra sig. Jeg kiggede ned i bordet, denne joke skulle aldrig have gået så langt, det var slet ikke hvad jeg havde forventet. 

"Harry, og hvordan vil vores management ikke tage det!" han rev sig selv i håret. 
"Louis. Hvis vi vil være forældre, så lad os!" hvordan joken var endt her, vidste jeg ikke. Jeg åbnede munden for at sige sandheden, da Harry afbrød mig.
"Vi andre støttet dig Louis!" denne gang måtte jeg træde ind i samtalen inden den blev grum. "Louis, vi glemte det ikke" jeg synes det var ekstrem flovt at sige det højt, men nu skal den ikke ende længere ud. Det var jo ikke ment sådan.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...