Love Confused 2 - Harry Styles & Kathleen Beck

Kathleen Beck og Harry Styles fandt endelig sammen efter 3 hårde uger på sommercamp.
Nu er der gået otte måneder siden, og de er hver især kommet videre igang. One Direction er startet igen, nu med Kathleen som deres opvarmer. Men Kathleen har bare altid været lidt for genert til en scene, og Harry lidt for beskyttende.
Og havde Liam egentlig ikke noget for hende oven i det?
Og var det ikke nok til at få nok problemer igang?

- anbefales at 1'eren er læst først :-)

23Likes
24Kommentarer
14487Visninger
AA

11. Kapitel 10: Kathleen Beck

Jeg var vågnet omkring seks og siden da havde jeg siddet inde på badeværelset. Jeg skulle enten på toilettet, ellers skulle jeg brække mig. Jeg vil for en gangs skyld bare gerne have lov til at sove og ikke have det skidt. Det med at have det skidt var noget jeg måtte leve med, for jeg ville ikke ødelægge Harry ved at sige sandheden. Han fortjente så meget mere. Jeg hang slukøret med hoved inden jeg med de sidste kræfter fik rejst mig.

Jeg nåede ud til Louis som faktisk var vågnet, hvilket kom fuldstændig bag på mig. det skyldes måske Freddie.

”Louis?” jeg satte mig tøvende ned ved siden af ham. Han kiggede op fra sin telefon imens han sendte mig et svagt smil.
”Hvordan har du det Kathleen?” vi behøvede slet ikke at sige mere, for det var nærmeste indforstået i den sætning. ”Så godt man nu kan have det” jeg sendte ham et oprigtig smil inden jeg lagde mig tungt tilbage i sofaen.

”Det lød ikke særlig overbevisende” han var fuldstændig rolig, hvilket nok gjorde at jeg ikke fik endnu en af mine vredesudbrud. ”Så er det godt at det heller ikke var meningen” vi snakkede blidt men lavt. Vi ville unødige vække nogle af de andre, og slet ikke Harry. Louis havde fortalt mig om Harrys udbrud i går og det gjorde stadige ondt at tænke på.

Jeg kiggede hen på Louis, da han ikke svarede mig. Jeg kiggede ham over skulderen da han havde sin telefon fremme igen.

”Louis?” han kiggede smilende til siden og stødte hoved mod mit. Jeg trak mig hurtig og en anelse forskrækket tilbage. ”Kathleen, snager du i mit privatliv?” han smilede grinende, hvis man overhoved kan det. Jeg sukkede surt inden jeg satte mig ned med et bump igen. Jeg kiggede direkte ind i hans gråblå øjne, hans glimt var ikke til at overse. Dog ønskede jeg det faktisk, det var et anderledes glimt, et jeg ikke kunne sætte ord på.

”Hold nu mund Louis!” hvæsset jeg, men det var ikke med vilje. Han kunne have røbet mig i går til Harry, men det gjorde han ikke. Så jeg måtte betyde noget for ham, og ikke kun som Harrys kæreste.

”Rolig Kathy” han lagde blidt hans hånd på mit knæ. Jeg undrede mig derimod hvorfor han var så rolig og ikke den samme Louis man kendte. Han havde jo ikke været ved Brianna da hun var gravid, nej det sagde Harry de ikke kunne. De havde vidst brugt tiden på turne.

”Jeg kan ikke være rolig. Det driver mig til vandvid” jeg halvråbte. Jeg kunne se Louis bekymrede blik, og det irriteret mig desværre også grænseløst. Derfor kom jeg vist også til at hvæse det næste, meget ubehøvlet.

”Jeg er så træt af det her!” jeg slog irriteret ud med armende inden jeg lod mit hoved falde forover. Sådan at jeg sad og hang umotiveret med hoved. ”Så stop det?” jeg rejste mig hoved i forarg.

Hvordan kunne han sige det?

”Det kan du fandme ikke mene Louis!” jeg rejste mig i frustration. Louis kiggede overasket og en anelse skræmt på mig. Jeg fnøs af hans udtryk, og hvis i spørg. Det rationelle i mig er helt forsvundet, som dug for solen.

”Jeg” jeg kiggede indtrængende på ham, og han skuttet sig utrolig nok. ”Hvordan kan du sige sådan noget Louis, barnet er en del af mig!” jeg måtte gøre alt for ikke at råbe det ud til hele verden. Det skulle der også kræfter til for, for jeg var utrolig tæt på det.

”Kathleen, du er enogtyve!” han satte sig længere ud på kanten. Jeg derimod gik i cirkler, jeg måtte gøre et eller andet for ikke at flippe helt ud. Gud og jeg mangler stadige mange uger, måneder til.
”Og du var treogtyve ikke?” jeg kiggede hånelig på ham. Inderst inde viste jeg godt at han ikke fortjente noget af det her, men min rationelle side er lukkede ned og drejede nøglen om – for good.

”Kathleen, det var ikke okay!” han kiggede bebrejde på mig. Jeg grinede højlydt, hvilket fik en søvndrukken Liam til at træde irriteret ind af døren.

”Hvad får dig så til at tro at det du siger er okay?!” han tøvede inden han rystede på hoved. Det fik mig bare til at blive mere irriteret.
”I ved godt at Niall kan høre det? Og jeg tro også at Harry kan høre det?” jeg og Louis kiggede indebrændt på Liam. Jeg var den første til at afbryde stilheden.

”Det kommer dig ved fordi?” det var første gang i lang tid jeg havde set at Liam faktisk så en smule befippede ud, hvis det ikke var først gang jeg så det. Louis så i hvert fald ud til at være tabt for ord.

”Fordi jeg stadige holder af dig Kathleen!” hvis Louis og jeg ikke allerede havde åben mund, så havde vi det nu. Jeg måtte indrømme at jeg virkelig ikke vidste hvad jeg skulle sige, for hvad kunne man sige i denne situation.

”Hvad?” jeg åndede tungt ud, hvad skete der her? Han hvæsede ikke af mig.

”Det er nok med at se dig ødelægge dig selv. Du skal ikke ødelægges af andre” mine tårer faldt langs kinderne da han var færdig med sætningen. Jeg kiggede sårede og grædende på Liam. Hvordan kan man få sig selv til at sige sådan?

”Ødelægger jeg mig selv?” jeg var fuldstændig mundlam. Jeg havde aldrig troede jeg skulle høre det fra andre, og slet ikke fordi jeg har valgt som jeg valgte.

”Ja. Kathleen, du fortjener så meget mere” han satte sig op af sofalænet. Jeg blikkede en masse gange med øjne, og det samme kunne jeg skimte at Louis gjorde.

”Kathleen, hvis du vælger at beholde det. Så hænger du på ham resten af livet” han sad denne gang foroverbøjede. Louis kiggede forarget på Liam, og det samme gjorde jeg.

”Jeg elsker Harry” jeg faldt ned på mine knæ imens jeg snøftet lavt og næsten lydløs.

”Hvem siger han elsker dig efter han får sandheden af vide?” Det var som at få hylede en bokseboldt i maven flere gange. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige, han havde en pointe og det gjorde desværre rigtig ondt at tænke på.

”Liam. Det var ikke pænt!” Louis kiggede bebrejdede på ham. Efterfølgende efter Louis og Liam havde haft en stirre konkurrence, kiggede de begge indgående på mig. forventet det værste udbrud fra mig, men det kunne jeg ikke finde frem til.  

”Han har fat i den lange ende” peb jeg grædende.

 

 

Liam havde været helt anderledes efter Louis, Liams og min samtale i morges. Liam havde på en mærkværdig måde været utrolig arrogant og hånende overfor mig. Jeg fik kuldegysningerne hver gang Liam havde sagt noget, og Louis havde fået nok. Louis havde demonstrativt ignoreret, og det havde de andre selvfølgelig lagt mærke til.

”Kathleen, vi andre tager ud og spiser. Du skal med” Harry plantet et kys langs min hals, hvis det overhoved var muligt?

Jeg nikkede uden nogle form for lyd, men det var vel også normalt i denne situation. ”Jeg kommer” Harry som stod bag mig, skubbede mig blidt hen mod døren. Jeg trippede hurtig efter de andre og ligeledes gjorde Harry.

Drengene havde valgt stedet, og heldigvis var Louis med inden over, så han sikrede at jeg kunne spise der. Uden alt for meget omsvøb omkring mine nye spisevaner.

”Hvor skal vi spise?” Louis sad bag rattet, Liam sad på passagersæde. Det vil sige at der var Niall, Harry og jeg – vi sad selvfølgelig på bagsæde, og jeg sad i midten. Der var jeg heldig var, mærk den kommende ironi. Jeg hader at side i midten, man sidder altid forfærdelig dårligt, eller det gør jeg.

”Et lækkert sted” Louis blikkede til mig igennem bakspejlet, jeg fniste kort. Harry kiggede bare mut på os. Louis og jeg havde ikke været til at stoppe i dag, vi kunne virkelig ikke lade være med at snakke med hinanden, mere ind normalt. Det plejede altid at være Harry, Niall og så Louis. Måske skyldtes det den kommende mave, ellers skyldtes det vi endelig havde et sammenhold om noget?

”Jeg håber da også det er lækkert. Ellers kunne jeg bare have blevet tilbage” jeg lagde mit hoved på Harrys skulder inden jeg gabte inderlig.

”Træt prinsesse?” Harry aede blidt min kind inden jeg desværre kom med nogle grynte lyde. De lyde der kom fra min mund, fik drengene selv Liam til at grine inderligt af mig, at Louis måtte køre ind og holde. Jeg kiggede bebrejde på dem inden jeg igen lukkede mine øjne. Jeg kunne stadige høre drengenes grin. Bare fordi man lukker øjne og er midlertidige blind, betyder det jo ikke at man er døv. Nej det skærper faktisk bare hørelsen. 

”Hold nu mund” drengene trav med det samme og jeg gryntede igen tilfreds.

 

 

Vi var ankommet til stedet og jeg måtte sige at det ikke var en helt almindelig sted. Det var for de rige og berømte, og det fik mine ben til at gå i stå. Jeg er jo helt malplaceret, jeg kommer ikke fra rige forældre, jeg er ikke selv rig. Men den vigtigste dejtale af alt – er at jeg er ikke kendt. Den lidt mindre dejtale, men vigtige. Er at jeg er to i en person.

”Kathleen, kommer du?” Harry stod og holdte døren. Jeg rystede på hoved, med et hovedryst. Jeg trådte de få skridt frem og nåede Harry kort og godt. Jeg ville have plantet et kys på hans læber, men han drejede hoved i sidste sekund. Jeg stirrede forarget på ham inden jeg gik forbi ham, uden et ord.

”Kathleen, hvor vi du sidde?” Louis pegede på de to pladser der var tilbage. Den ene var ved Louis. Den anden var overfor. Jeg smilede kort inden jeg satte mig ved siden af Louis, det besvarede vel deres spørgsmål. Det håbede jeg så sandligt.

”Hvorfor må jeg ikke side ved Kathleen?” Harry var kommet tilbage og stod nu og holdte fast om min stol. Jeg lænede mit hoved tilbage og kiggede drillende på ham.
”Bliver man mopset?” jeg fnes kort inden Harry bukkede sig og lod hans læber ramme mine. Jeg frøs kort fast inden jeg lod mine læber give hans læber et kys.

”Nej. Jeg forventet bare at jeg skulle side ved siden af min kæreste” han kiggede drømmende på mig. jeg måtte bide mig i kinden for ikke at falde bag over.

”Så lad da gå” Louis stønnede irriteret og satte sig så overfor mig.

”Gider du ikke kigge på mig?” mit humør var faktisk nogenlunde og det var jeg utrolig glad for. ”Ikke med det fjæs der?” jeg grinede højlydt og lavede den selv samme grimasse igen. Louis rystede dog grinede på hovedet.

Tjeneren kom tilbage og kiggede afventende på os. Jeg fik sagt det jeg skulle have, med undtagelse af sovsen. Men denne gang var det egentlig ikke specielt underlig, for alle vidste at jeg hade sovs, hvordan kan folk klare det.
”Det ser lækkert ud Kathleen” Harry puffet blidt til mig, hvilket fik mig til at tabe min kartoffel jeg havde på bestikket.

”Hey!” brummede jeg surt inden jeg igen måtte jagte kartoffel rundt på tallerken. Jeg hade allerede denne her kartoffel, ellers hade jeg bare generelt modgang.

 

 

Jeg lå i sengen og skulle til at sove igen. Harry derimod var sammen med de andre drenge, efter jeg nærmeste havde råbt det efter ham. Jeg ville bare gerne sove, og Harry blev ved med at snakke, det vidste jeg.

En ting jeg var nervøs for, var at Louis ville snakke over sig. Han havde indtaget lidt for meget vin til maden, og det samme havde Niall og Liam. De eneste der var ædru, helt ædru var Harry og jeg. Dog med forskellige grunde. Harry gad ikke fordi han ikke gad drikke i dag, jeg derimod ville gerne have haft vin til maden, men måtte ikke.

”Kathleen?” jeg åbnede stirrende mine øjne, stirrede lige op på loftet. Jeg kiggede ikke andre steder hen, jeg var ved at springe. Jeg havde en latent bombe i hænderne.

”Ja?” jeg hvæsset det i frustration. Jeg kunne virkelig ikke overskue det her.

”Må jeg komme ind?” Jeg kunne tydelig det var Harry, hvilket nok fik mig til at falde lidt mere ned. Det forstod jeg bare ikke, jeg havde for fem sekunder siden syntes at han var verdens mest irriterende person.

”Skal du da sove?” jeg ville have pandede mig selv en, men så ved jeg ikke hvad jeg lignede. Jeg rystede dog bare opgivende på hoved, hvorfor sagde jeg det overhoved.

”Kun hvis du ikke har andet at tilbyde?” han kastede sig ned i sengen og kiggede drillende men også med en indelukkede lyst. Jeg vendte mig om mod Harry så jeg ikke skulle skimte hans skikkelse mere. Denne gang kunne jeg se hele hans ansigt.

”Ikke i dag” jeg lod et blidt kys ramme hans næsetip. Han rødmede lidt, men ikke på samme niveau som jeg pejlede.

”Hvor du kedelig” han trak mig ind til sig inden han plantet et kys på min pande. Jeg fniste dog bare af ham.

”Og du er vist liderlig” jeg åbnede mine øjenlåg, hvilket gjorde at mine øjnevipper pustede nærmeste lydløst til hans kæbe. Han kiggede ind i mine dybblå, og jeg kiggede ind i hans smukke grønne øjne.

”Kun efter dig” han blikkede til mig, hvilket fik mig til at rødme kraftig. Jeg havde ingen gang lyst til at tænke på hvordan han ville blive senere hen i forløbet, det var ikke bare pinefuldt for ham, men også jeg.

”Så må du heller drømme videre” jeg smilte kort inden jeg lagde tungt mit hoved tilbage på hovedpuden inden jeg faldt ned i drømmende.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...