I loved you

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 aug. 2016
  • Opdateret: 18 jul. 2016
  • Status: Igang
Alle tror at Lara er verdens gladeste person uden problemer, men sandheden er at hun oplever vold der hjemme hver dag.

1Likes
0Kommentarer
79Visninger

1. Kapitel 1

Jeg så hans kolde øjne der borede sig ind i min uskyldig øjne. Jeg vidste hvad der skulle ske nu og tanken gav mig en følelse af væmmelse og frygt. En kæmpe stor knude satte sig fast i min mave, af bare angst og frygt.

 

Han var på vej mod mig, med et bælte i hånden. Hans hånd knugede sig hårdt om bæltede. Jeg kunne fornemme vreden blot i hans spændte hånd.

 

Hans skridt hen imod mig, var tunge og for hvert skridt, vred jeg mig mere og mere. Jeg begyndte at skrige selvom jeg vidste, at det alligevel ikke ville nytte noget, jeg var forladt og fortabt, ingen kunne høre mig men jeg skreg alligevel.

 

Han smilede hånligt, et lille, dystert smil.

 

Jeg råbte og skreg af min lungers fulde kraft i det at bæltet smældede imod min nøgne hud, “STOP, jeg beder dig…” hulkede jeg og vred mig forsigtig i bare smerte, men han stoppede ikke, han blev bare ved.

 

Han så magtfuld og høj ud, som jeg sad der på det iskolde gulv, blottet med en krop der var dækket af blå mærker, ude af stand til at forsvar mig selv. Jeg var bange, og frygtede for mit liv.

 

Jeg sad stille på det iskolde gulv i håb om at han ville stoppe, men nej jeg blev bare slået hårdere og hårdere. Jeg kunne intet andet gøre end at græde af bare frygt og smerte. For jeg vidste hvis jeg gjorde modstand, ville det ende med, at han ville gøre det der var værre imod mig.

 

Jeg ville ønske jeg kunne råbe om hjælp, jeg ville ønske jeg kunne fortælle til min nærmeste hvad han gøre mod mig. Men jeg var bange, jeg frygtede for at han ville gøre noget der var meget værre, noget jeg ville fortryde resten af mit liv.

 

Jeg føler mig ensom, selvom jeg har mange tætte venner, føler jeg mig ensom. For jeg kan ikke fortælle dem en skid af det jeg oplever, jeg frygter for at han ville gøre noget der er meget værre mod dem end det han hver dag gøre imod mig. Jeg er bange, HJÆLP!

 

Jeg græder mig selv i søvne hverdag, jeg var bange, bange for at miste dem jeg elsker, bange for at dø, selvom det var det eneste jeg havde lyst til være gang han var i nærheden. Jeg har tit tænkt på at begå selvmord, men hver gang jeg skal til at gøre det, tænker jeg på at jeg kommer til at miste dem jeg elsker allerhøjst.

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...