Med livet i hænderne.

Det er en gammel opgave fra folkeskolen jeg faldt over sidste dag. Derfor er stavningen og kommateringen nok ikke så god :-) Det handler om en pige der skal tage en beslutning omkring hendes høns, så hun prøver at se sagen fra den positive og negative side. Hvor godt det nu går, må du læse dig til ;-)

0Likes
0Kommentarer
33Visninger
AA

1. Med livet i hænderne.

Hun sad der. Hun bare sad der, og kikkede ind i hønse-kaningården. Det gamle traktordæk hun sad i, hang i en gren fra det store blomme træ, det var dækket af de dejligste store blommer. Men i stedet for og spise sig stor og rund i blommer, sad hun bare der. Der i traktordækket uden at sige noget, uden og foretage noget, hun bare sad. Eller gjorte hun nu også det. For man sidder vel ikke bare for og sidde, hun måtte fortage sig noget, men hvad? Jo hun lavede skam noget, pigen i dækket. Hun var ved og tage en stor beslutning.

Ser du samme år havde hun plaget og plaget for og få høns, og til sidst var det lykkes. Men hun havde også lovet noget, hun ikke kunne holde. Og ingen ville række hånden frem for hende, ingen. Hendes mor havde tvivlet på hende for første sekund, men hun ville alligevel ikke række hånden frem for hende nu, hvor hun havde brug for hende, mere end nogensinde før. Hun vidste hendes mor kunne, hun havde nemlig set hende gøre det med de små killinger, hendes kat havde fåret. Den vinter nat i december. Men nej, hun ville ikke. Hvad så med hendes far? Jo han ville under ingen omstændigheder række hånden frem, for var en rigtig kylling, præcis som dem hun var nød til og slagte. Hvad skulle pigen dog gøre, hun havde lovet noget, og hun vidste hun var nød til og holde det. Men hun havde, på den anden side ikke lyste til og hugge hovedet af sine putte høns. Havde de ikke også været der for hende hele sommer igennem? Det havde de, bestemt!

For eksempel den gang, i staren af sommerferien hvor de havde fåret nogle lektier for, eller retter sagt, en hel bunke engelsk og dansk grammatik, som alt sammen skulle være lavet færdig til slutningen af sommerferien. Som om et fag ikke havde været nok. Det havde hun siddet i traktordækket og tænkt på den dag, i starten af sommerferien. Men så havde hendes skønne høns lavet sådan et spektakel, at hun hoppede en halv meter, ja og traktordækket med. Ja så forskrækket blev hun. Men det gav hende en ide, for det hønsene havde væltet, var en kurv med papir og æggeskaller, ned over en lille kanin. Men det er en anden sag. Men da hønsene begyndte og nappe til papiret og æggeskallerne. Kom pigen i tanke om at hønsene ville nok med glæde lave hendes opgaver, eller i værtifald få dem til og forvinde, så hun ikke skulle lave dem. Hun sprang op for og smide opgaverne ind til hønsene. Hun havde så travlt med og få opgaverne smit rundt i mudret, at hun glemte og lukke døren, til hønse-kaningården. Så mens hun badede rundt i støv, snavs og skidt, løb alle hønsene og en enkelt kanin ud af indhegningen. Jeg kan hilse og sige at pigen fik travlt, for hendes forældre kom snart hjem, og der skulle alle hønsene jo gerne være i hønse – kaningården. Så pigen måtte løb rundt i hele havnen, for og prøve at fange hønsene, og til sidst lykkes det da os. Selvom det tog sin tid.

Joooo hønsene havde skam været der for hende, hvorfor skulle hun så hugge hovedet af dem. Hønsene havde jo ikke gjort noget forkert, eller havde de?

Der var jo dengang hendes tante havde været på besøg. Hun var kommet langvejs fra, for og skulle spise hos dem, og hun skulle selvfølgelig se hønsene. Så i hendes lange lyseblå prøvede hun og vade gennem alt møget i hønse-kaningården. Og pigen kunne ærligt talt godt forstå hønsenes reaktion, da hendes tante kom ind i gården. Hun lignede et hæsligt fugleskræmsel. Og alle ved at fugleskræmsler er bygget af hø, og har et græskar som hoved, og det vidste hønsene også. Så selvfølgelig, gik hønsene til angrib. Elle det lignede nok et angrib fra tantes synsvinkel, men for pigens synsvinkel, vidst hun jo af hønsene blot kunne lugte de lækre karameller, der var i hendes tantes taske. Pigens tante blev så forskrækket, da hønsene hoppede op på hende at hun faldt bagover, lige ned i mørningen. Pigens forældre blev så forbavsede, at de slet ikke vidste hvad de skulle gøre, men pigen vidste udmærket, hvordan der skulle reageres…. Med at grine. Pigen havde aldrig grinet så meget før, og hun blev ved, og ved, og ved, og ved. Men det var nok sidste gang at pigens tante kom på besøg, eller i værtifald foreløbig.

Ja hønsene havde båret været til besvær, men også gjort gode ting. Det bugte da udligne hinanden, var det ikke det pigens matematiklære altid sagde. Men selvom om de havde gjort gode og dårlige ting, hjalp det ikke på det faktum at hun stadig havde livet i hænderne. Måske var det ikke så godt, at hugge hovedet af putte hønsene nu. Pigen var jo helt oppe at køre, over de tanker det havde sat i gang. Familien kunne få hønsesuppe en anden gang, mente pigen. Så glad hoppede hun ud af traktordækket og op mod huset, for nu skulle hun jo ikke hugge hovedet af sine små putte høns. De kunne jo også bare få kartofler, med brun sovs og flæsk, som i går aftes, det smagt sikker også meget bedre.

Og se det var historien om pigen, der havde livet i hænderne, og det endte jo også godt, ikke.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...