attraktiv ¦

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 okt. 2016
  • Opdateret: 17 jul. 2016
  • Status: Igang
realistiske rodede kortprosa breve

0Likes
0Kommentarer
24Visninger

1. Mads ¦

Sådan laver du en joint:

Rist en smøg, og skub tobakken ud

Evt. rist tobakken på svag varme i en kasserolle

Smuldr hashen med fingrene i et stykke v-formet papir

Evt. rist hash og tobak sammen i en varm kasserolle

Fold paper og fyld blanding i

Forsegl paper

Se det brænde

Plus minus flere punkter og i ingen specifik rækkefølge.

Sådan lærte du mig det i hvert fald. Ved dig, samlede jeg på information, en som jeg, aldrig burde have fingrene i. Du synes selv at kontrasten mellem mig og din verden var hylende morsom.

Jeg var jo bare en lille pige, knapt lovlig og fem år yngre end dig. Jeg havde, ifølge dig, en beskidt mund fyldt med beskidte rappe ord, men ih hvor du forgudede den mund. Den gjorde dig vanvittig, bragte dig op under månen, sagde du. Jeg husker ikke meget af vores tid sammen, den var som en tåget døs af dårlige beslutninger og kølig sex under stjernerne, i jeres baggård.

Din lejlighed var lurvet og møgbeskidt og jeg kan huske at det tit var mig der endte med at tage opvasken og støve af, når jeg følte min hygiejne blev personligt offergjort af jeres forfærdelige rod.

Dine venner plejede tit at rive mine bøger i stykker og kalde mig skævøje, fordi jeg tit sad med hovedet i en latinamerikansk bog og fordi jeg lignede en kineser, sagde de.

Du var lowkey et deadbeat og hvis man ikke kendte dig, ville man tro du var farlig og ingen moral ejede. Du holdt jointen, da jeg tog mit første sug og du smilte da jeg havde grint i en hel time helt oppe under skyerne, høj på livet. Du var først i tyverne og var noget af det mindst charmerende jeg nogensinde havde mødt. Dine venner var højlydte, glade på stoffer og der var altid mindst tre der sad bag tremmer og en ude på weekend.

En af dine venner var jeg ret sikker på, var en skabsracist i fuld flor. Han kunne i hvert fald godt lide at provokere mig og det blev ofte fysisk og støjende. Du stak ham engang en lussing da det blev for meget. Han plejede at fortælle ironisk i grafiske detaljer hvordan han og de andre ville ordne mig. Engang stak du ham en lussing og hvæste at du ikke ville dele mig med nogen, om du så fik en milliard for det.

I starten havde du sagt at du aldrig ville have børn med mig. Der var en grund, og den grund havde ingen ben at gå på, men du holdt stædigt på det og jeg glemte det lykkeligt i flere måneder. Men da det så kom op igen, spurgte jeg hvorfor vi overhovedet prøvede. Hvorfor vi anstrengte den

sparsomme hengivenhed vi nærede for hinanden, på et forhold der intet fremtid var i? Du kunne heller ikke se det. Det var her vi sluttede. Fordi du af en eller anden latterlig grund, ikke ville have børn med mig.

Jeg kan huske vi havde kigget på hus sammen, den samme dag vi slog op - og du havde sagt du elskede mig.

Du solgte stoffer. Der lå ofte plader af planten rundt omkring i huset sammen med glemte ecstasy piller. Når i slugte en halv eller endda to af dem, blev i altid rørstrømske og fortalte mig hvor sød en pige jeg var. Dine venner kom ofte hjem med bandager og krykker fordi de var blevet banket til blodet flød - men oftest kom de slet ikke hjem om natten. Nogen gange fik vi et opkald og så måtte vi klæde os på og køre over for at hente dem i arresten. Egentlig, måtte jeg slet ikke køre bil, men du lærte mig det da jeg var femten, alligevel. Og nogengange, røg de helt ind bag tremmer og så besøgte vi dem som regel så snart vi fik besøgstilladelse. Jeg tog altid bøger med til dem, og de endte som regel altid med at læse dem af ren kedsomhed.

Du tog næsten livet af os begge engang, da du kørte galt. Jeg var minutter, måske sekunder for at dø og du døde faktisk inden ambulancen nåede frem, og genoplivede dig. Vi var på dræbende stærk smertestillende. Ingen af os kan huske den nat, men lægerne sagde at vi nægtede at slippe hinandens hænder. De måtte rive os fra hinanden. Kan du huske da jeg sang dig vågen fra komaen? Du havde altid holdt af lyden af min spage stemme.

Åh Mads, du var mit dystopia, mit stof, du var min undergang.

Jeg kørte forbi vores hus i dag. Jeg har hørt at du har giftet dig og fået et par tvillinger. Jeg ved hun aldrig vil gøre dig så vanvittig, som jeg gjorde.

Du lærte mig at jeg kunne sno enhver mand om min lillefinger, og bruge jer som mine små marionetter.

Jeg kan stadig lugte planten i mit tøj og finde stumper af den under mine fingernegle.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...