somewhere far away

DETTE ER EN 2'ER TIL WHY ME.... Emily er kommet tilbage til skolen og ha fået et nogle lunde normalt liv. hun ignorerer drengene og prøver at holde hvad der skete hemmeligt, men da den nye dreng Nico starter på skolen for det konsekvenser og gamle fjender dukker op igen. vi råder jer til at læse Why me? før i begynder på denne movellas for at kunne forstå det hele ;)

3Likes
0Kommentarer
542Visninger
AA

10. Zayns løgne

Kap 9

1 uge senere

Min hånd var flettet ind i hans, mens vi gik gennem parken. Han havde givet mig noget nyt tøj og jeg havde endda stadig min mobil, vi havde en lille diskotion om hvor vidt jeg måtte ha den eller ikke måtte, og jeg vandt. Han tog mig med over alt, men jeg elskede at være i hans selskab så jeg tog det ik så tungt. Vi havde endda købt et hus, det syntes han var på tide. Et fint lille hus. ”Emily… ” jeg kiggede op på ham og smilede. ”ja Zayn?” han smilede over den måde jeg sagde hans navn. ”du skal ha noget pænt tøj på i aften… okay?” jeg nikkede og smilede stort til ham. Han lagde sin arm om min skulder og trak mig ind til ham. jeg havde det helt vildt godt med Zayn. Der var noget over ham. Da vi kom hjem tog Zayn bilnøglerne og kyssede mig farvel. ”jeg kommer hjem og henter dig kl. 17:30… vær klar smukke” jeg nikkede og lagde mine hænder på hans kinder og kyssede ham en sidste gang inden han forsvandt ud af døren. Jeg gik ud i køkkenet og kogte noget vand så jeg kunne få noget te. Min mobil vibrerede i min baglomme og jeg tog den frem. Ukendt nummer? Jeg lagde på og lagde den på køkkenbordet. Kl. var 14 præcis så jeg havde 1 time til at slappe af i. min mobil vibrerede igen og jeg sukkede. Hvem var så desperate efter at få fat i mig? jeg tog den og satte den op til øret.

Emily!...” stemmen lød så bekendt… jeg kunne bare ikke sætte navn på den. ”hvem snakker jeg med?” spurgte jeg lidt forvirret. ”Emily… det er mig Liam”  jeg skyndte mig at lægge på. hvad vil han mig? det var ham der var skyld i at jeg havde det så dårligt. Ham der var skyld i at jeg nu har de største ar på sjælen… sammen med han ’venner’

Kedlen klikkede hviklet betød at vandet var færdig med at koge. Jeg fandt min elskede kop frem som jeg havde fået af Zayn for 4 dage siden. Jeg elskede den virkelig meget, men jeg elsker dog stadig ham højst. Zayn fortalte at han havde hentet mig på hospitalet, og havde fået mig hjem til vores hus. Jeg havde nogle sår her og der, men det var ikke så slemt som det kunne ha været. Zayn havde endda også vidst mig nogle billeder hvor jeg lå bundet i en seng. Jeg havde grædt ud på Zayns skulder i lang tid. Jeg kan huske at jeg var faldet i søvn i hans arme. Og dagen efter var jeg vågnet med den sygeste hovedpine.

Inden jeg havde nået at se mig om var klokken blevet 15:30 havde jeg virkelig været så optaget af mine tanker? Nå… fuck it! Jeg satte den tomme kop fra mig og skyndte mig op for at tage et bad. Da jeg var færdig med badet var klokken blevet 16:15 og det gav mig en smule stres. Jeg åbnede mit skab og trak en sort kjole ud som gik til under røven. Det elskede Zayn virkelig. Jeg trak den over hovedet og fik mit hår tørret og krøllet. Min make up var enkel. Eyeliner, mascara og en mørkerød læbestift. Og en hat. Den var flot og passede til kjolen… den røg sku nok senere… eller skulle jeg lade vær med at tage den på? jeg tro jeg lader vær…

jeg trak mine stiletter på og kiggede en sidste gang i spejlet inden jeg så på klokken 17:20… døren nedenunder gik op og jeg skynde mig ud ti trappen og så Zayn gå ud i køkkenet md en pose. Jeg gik stille ned af trappen og ud til ham i køkkenet. Jeg listede hen bag ham og prikkede ham på skulderen. Han vendte sig rundt og smilede stort. ”hey smukke” mumlede han inden han pressede sine læber mod mine. Jeg smilede i kysset og trak mig væk. ”hvad har du der?” spurgte jeg nysgerigt og prøvede at række ud efter posen. Han skubbede min hånd væk og så strengt på mig. ”ik pille Emily! Ellers bliver jeg sur” jeg nikkede svagt og gik ud i gangen hvor jeg tog min læderjakke og stillede mig ud til Zayns bil. Da bilen gav en lille lyd fra sig satte jeg mig ind. ”hør Emily… det var ikke meningen… men jeg vil bare ik ha du piller i mine ting” lød det svagt fra Zayn. Jeg nikkede stille og kiggede ud af vinduet.

 

Nialls synsvinkel

Vi var så småt begyndt at opgive håbet om at finde Emily… hun var her ikke. Drengene og jeg sidder lige nu med Jennifer og Torben på en mega fed restaurant, deres mad er simpelthen så godt. 2 personer satte sig ved et bord ikke så langt fra os, det lilla hår var så genkendeligt. Emily! Drengen hun sad med fik det til at løbe mig koldt ned af ryggen og en mærkelig vrede skyllede ind over mig da hun kyssede ham. jeg sparkede til Louis og nikkede over mod Emily og Zayn hans bevægelser stoppede da han så dem, men han rystede hurtigt kroppen og spiste videre.  Noget var helt galt. Det lignede ikke Emily på nogen måde bare sådan at kysse Zayn. Jeg kunne ikke lade vær med at kigge over på dem under hele middagen. Da vi var færdige gik Jennyfer og Torben, sammen med Harry, Liam og Louis. Jeg blev siddende og så på hvad Emily og Zayn… det gav mig kvalme! Zayns øjne landede på mig, og det var tydeligt at se at han nødt hendes selvskab. Han sagde noget til Emily der fik hende til at se over på mig. Da vi fik øjenkontakt, lignede hun en der havde set et monster. Hun skyndte sig at kigge over på Zayn. Han kiggede over på mig og tilbage på hende og nikkede så. de rejste sig og Zayns hånd fandt hurtig hendes. Hun skyndte sig meget med at komme væk fra mig, hun så sig ikke engang tilbage på vej ud af døren. Hvad har han gjort ved hende?

”… også gik hun bare” drengene kiggede mærkeligt op på mig. ”og du er helt sikker på det var Emily?” jeg nikkede ivrigt ”hvem har Ellers lilla hår?” de trak på skulderne. ”Jamen… Det lyder sku da ik som Emily… hun ville aldrig gå fra os” en hosten fra Louis fik os til at kigge på ham. ”hun er sku da gået fra os en gang… ” mumlede han og kiggede ud af vinduet. Der blev stille, og der var ikke nogen der sagde noget i et godt stykke tid. ”jamen nu ved vi da hun er i live” mumlede Harry og kiggede rundt på os andre. ”det vidste vi jo i forvejen… jeg fik ligesom kontakt til hende her tidligere” sagde han hurtigt. ”hvad gør vi så?” kom det stille fra Louis. ”der er jo ik noget at gøre… det var jo hendes valg og plus hun ser glad ud med Zayn” lød det trist fra Liam. ”Vi bliver sku da nødt til at gøre noget Liam! Vi kan ikke bare lade min fucking søster være sammen med sådan en psykopat som ham!” sagde Louis hårdt. ”hvad fuck er der at gøre Louis! Vi kan intet gøre” sagde Liam lige så hårdt tilbage. Vi vidste alle, hvis Liam ikke vidste hvad der skulle gøres så var der intet at gøre. ”Drenge for helvede! Det hjælper ikke Emily at i sidder og nærmest råber af hinanden!” afbrød Harry. ”jeg tror jeg ved hvad vi kan gøre!” råbte jeg og kiggede stolt rundt på drengene. ”du sagde at du fik kontakt til hende tidligere ik Liam?” han nikkede undrende. ”så hvis vi ringer til hende igen, så kan vi måske sporer hendes mobil… og på den måde kan vi jo finde ud af hvor hun er henne” ”det er slet ikke en dårlig plan Niall” lød det glad fra Louis.

 

Zayns synsvinkel

 

Emily ville bare væk fra restauranten så hurtig så mugligt. ”hey… slow down” sagde jeg roligt til hende da vi var nået ud til min bil. Hun kiggede tilbage på mig. ”hvordan kan du bare være så rolig… han er for helvede også skyld i at jeg har det som jeg har det!” sagde hun hårdt. ”Emily! Træk vejret… der skete jo for helvede ikke noget” sagde jeg lige så hårdt. ”Zayn lås nu for fuck sake bilen op” mumlede hun surt. Jeg fik vendt hende om og kiggede surt på hende. ”du taler ik sådan til mig! er det forstået?” hun svarede ikke og det pissede mig virkelig af. Jeg svang min hånd gennem luften og den ramte perfekt på hendes kind. Hun faldt på knæ og kiggede op på mig med våde øjne. Hun rejste sig op og kiggede surt og såret på mig. ”Slog du mig lige?” mumlede hun med grådkvalt stemme. Jeg kiggede surt på hende, hun skal fandme ikke tale sådan til mig. ”hvordan var du før det her skete? Slog du mig også der?” jeg rystede hurtigt på hovedet da jeg opfattede hvad hun spurgte om. ”Emily for helvede…” hun holdte en hånd op og vente om på hælen og satte i løb ned af vejen. Jeg løb efter hende et lille stykke. Holdkæft hvor løber hun hurtigt i hæle. Jeg sukkede og tog min mobil op, jeg fik trykket hendes nummer ind og den velkendte bip lød i et godt stykke tid inden hendes telefonsvare kom. Jeg sukkede hårdt og satte mig ind i bilen. Hun er fandme en død tøs når jeg får fingrende i hende.

 

Emilys synsvinkel

 

Jeg løb og løb, det var så fucking koldt og jeg havde ingen anelser om hvor fanden jeg var. Tankerne om at Zayn havde slået mig løb rundt, hvis han var i stand til at slå mig nu, hvor mange af de mærker jeg har… er han så skyld i? der var intet lys i miles omkreds og der kom sjældent biler forbi. Jeg var træt og sulten, og mine fødder var fandme ved at slå mig ihjel. Men jeg ville ikke tage mine sko af… det var det fandme for koldt til. Jeg vaklede lidt og var ved at falde hele tiden, mine ben var fandme få tunge, og jeg havde svært ved at støtte mig på dem. jeg fortsatte med at gå, jeg ville fandme finde et sted og sove inden jeg fortsatte videre. Der var et lys længer fremme og hvis jeg var heldig kunne det jo være et hus. Jo tætter jeg kom, jo hurtigere gik jeg. Da jeg var omkring 50 meter fra lyset, blev min teori til viklighed. Et Hus! Jeg vaklede op til hoveddøren og bankede tre gange… der gik noget tid før der kom nogen og åbnede. En ældre dame kom til syne i døren og jeg smilede taknemligt. ”ja hvad kan jeg hjælpe dem med?” spurgte hun venligt. Jeg snøftede og tog en dyb indånding. ”jeg… min kæreste… slog mig… og jeg løb væk fra ham… jeg er træ og har intet sted at være… må jeg sove her bare i nat?” spurgte jeg høfligt. Medlidenheden var til at finde i hendes øjne. ”aww pus da… kom med ind og få varmen” jeg tråtte ind af døren og mærkede med det samme varmen omfavne mig. ”du kan sove på sofaen hvis det er i orden, jeg skal nok lige finde en dyne og en pude til dig” hørte jeg den game dame sige. ”det er fint tak” mumlede jeg og satte mig i en gammel sofa. Det meste af det her inde var gammelt. Mine øjne slørede og før jeg vidste af det lå jeg og sov på sofaen.

 

                                                                                      ***

Jeg vågnede ved duften af kaffe. Det var den værste lugt. ”du er vågen” hørte jeg den gamle dame sige. Jeg satte mig op og kiggede rundt. ”ja… øhh jeg bliver nødt til at smutte nu…” mulede jeg og skyndte mig at rejse mig og lægge tingene pænt. ”tak fordi jeg måtte overnatte… det var sødt af dem” nåede jeg lige at sige inden jeg lukkede døren efter mig og skyndte mig afsted igen. Det var halvkoldt, men vi var jo også midt i oktober så det var der jo ik noget at sige til. Jeg havde det virkelig dårligt. Jeg havde ikke fået noget mad siden i går… og det kunne jeg sagtens mærke. Jeg var udmattet og følte mig helt død. En motorer lød et stykke bag mig og jeg vendte mig om og så en rød bil komme kørende mod mig. da den var 20 meter fra mig tomlede jeg, men personen kørte bare videre. Jeg sukkede hårdt og fortsatte med at gå. Det var blevet kolder og jeg havde stadig ingen anelse om hvor fanden jeg var. Jeg tog min mobil frem fra min lille taske jeg havde med og kiggede på hvad klokken var. 13:45 jeg havde 4 ubesvaret opkald og 15 beskeder fra Zayn og 2 fra ukendt nummer. Jeg slukkede min mobil og lagde den ned i tasken igen. Vejen fortsatte i en lige strækning så langt øjet rækker og jeg kunne allerede fortælle nu at det her ville blive hårdt. Der kom 2 biler mere efterfølgende… ingen af dem stoppede og klokken var nu blevet 00:01 jeg var udkørt og frøs, var sulten og kunne ikke mærke mine ben. En bil lyste vejen op og min skygge kom til syne. Jeg vendte mig om og tomlede. Bilen stoppede og jeg åndede lettet ud. vinduet blev rullet ned og en ung knægt kom til syne.”need a ride?” spurgte han på engelsk. Men hans aksang lød ikke engelsk. Jeg nikkede og åbnede døren. Der var stille og jeg mærkede igen den varme fornemmelse omfavne mig. ”jeg skal til den nærmeste by” mumlede jeg og så over på ham. han nikkede og og begyndte at kører. ”jeg hedder Flake” smilede han og kiggede over på mig, jeg svarede ikke, men kiggede ud af vinduet. Det var koldt, og den svage varme fra bilen hjalp ikke særligmeget. ”hvad hedder du?” spurgte han bekymret. Som om han bekymrede sig om mig. jeg vendte hovedet og kiggede ind i hans blå øjne. ”Emily…” svarede jeg stille.  ”er der noget galt?” spurgte han og kiggede på mig og så på vejen igen. Jeg rystede på hovedet og lagde hovedet mod den kolde rude igen. Jeg hørte ham sukke svagt. Der var gået omkring 5 minutter hvor vi bare havde siddet i stilhed. ”hvad laver du her ude så sent om aftenen?” kom det fra ham. Jeg kiggede over på ham, men valgt ikke at svare. Jeg snøftede kort da mine tanker landede på Zayn. Jeg havde jo ikke tænkt mig om… jeg kunne jo bare ha svaret ham. og så havde han måske ikke slået mig. jeg havde ikke lagt mære til at bilen var stoppet, men da en varm hånd lagde sig på min skulder og et par forvirrede, men stadig varme øjne landede på mig, kom jeg tilbage til virkeligheden. ”gjorde jeg noget forkert?” spurgte han igen bekymret. Jeg rystede hurtigt på hovedet og skyndte mig ud af bilen. Jeg kiggede mig over skulderen og så Flake stå med et trist ansigtsudtryk. Jeg stoppede op og skyndte mig tilbage. Jeg svang armene om ham og mumlede hurtigt tak og så forsvandt jeg ud i mørket igen. Jeg nåede ikke langt før et par store grove hænder havde lagt sig om min mund og mave. ”dumme tøs! Du troede vel ikke at Zayn ville lade dig komme så lagt vel?” jeg lagde hovedet mod personens mave og lukkede øjnene, nej det havde jeg ikke. jeg vidste jo godt Zayn ville finde mig igen. Men jeg håbede jeg kunne nå den nærmeste by inden det skete. ”Kom så” grinte, hvis jeg ikke tager helt fejl Kurt. En af Zayns gode venner… han har været hjemme ved os et par gange. jeg fulgte pænt med og sagde ikke noget, Kurt gik ved siden af mig med den ene hånd på min skulder og den anden i bukselommen. Lidt længere fremme, var der et lys. Eller faktisk 2 lys. Da vi kom tæt nok på så jeg en skikkelse stå lænet op af bilens front. ”Emily…” lød hans stemme sarkastisk. ”hvor er jeg glad for at se dig igen” nej han er ej ”jeg har været så bekymret” som om. Han kom helt hen til mig og lagde armene om mig, og trak mig helt tæt på ham. ”det her får konsekvenser” mumlede han ind i mit ører. ”og de starter nu” sagde han hånligt. Et jag gik igennem min mave da han plantede en knytnæve perfekt. ”Kurt… du ved hvad du skal gøre” lød Zayns stemme. Og en bildør smækkede kort efter. Kurt lænede sig ind over mig og tog mig i hver arm og svang mig over skulderen. Zayn vendte bilen og de røde lygter forsvandt ud i horisonten. ”Emily… Emily…Emily… lille tøs” grinte han hæst. Altså Kurt var ikke helt grim og se på… men hans stemme… nøj hvor havde jeg lyst til at brække mig over den. Han fik mig placeret i græsset og satte sig hen over mig. ”jeg vile gerne sige at jeg er ked af det over det her… men så ville jeg jo lyve” mumlede han og placerede et vådt kys på min hals. Jeg strittede ikke imod, jeg kunne ikke. Min mave gjorde ondt, jeg frys, mine lemmer var dybfrosset og jeg kunne ikke gøre noget mod Kurt. Jeg kunne heller ikke mærke da han stak den ind, men jeg kunne hører på ham at han var i gang. Jeg havde ingen tidsfornemmelse lige nu. Men jeg kunne se lyset på himlen, så klokken måtte være omkring 05:00 Kurt lå ind over mig og pustede hårdt. Mens mærkelige lyde forlod ham. Der lød et bilhorn og Kurt kiggede op, han satte sig på knæ ind over mig igen og trak sine bukser op, på en eller anden mærkelig måde. Han kiggede ned på mig og forsvandt igen, bilen forsvandt også. Her lå jeg så… misbrugt. Hvor længe mon jeg ville komme til at ligge her? Til nogen finder mig… eller til jeg har fået ’varmen’ igen.  Kurt havde da været så sød at han havde lagt min kjole pænt, jeg havde den stadig på… så heldig jeg er. Nu hvor solen stod op, ville der nok være nogen der var ude at jage eller, ude at gå tur. Det håber jeg virkelig… for jeg vil ikke dø sådan her. En knassen fik et lille smil frem på mine læber, men da ansigtet kom frem forsvandt det hurtigt igen. I stedet lukkede jeg øjnene og håbede på at det bare var min fantasi… men nej. ”Emily… du jo hel kold!” jeg kunne ikke mærke noget. Så jeg havde ingen anelser om hvad fanden han lavede. ”ik rør mig” kom det svagt og hæst fra mig. ”Emily! Du bliver nødt til at få varmen” lød det bekymret fra ham igen. ”jeg skal ikke med jer monstre!” min stemme knækkede og jeg havde ingen kontrol over mig selv længer. Jeg blinkede et par gange før mine øjne faldt helt i ”Emily!” var det sidste jeg hørte.

 

Louis synsvinkel

Jeg havde fundet Emily… liggende på en mark ikke så langt fra den skov jeg plejede at gå i da jeg var mindre. Emily havde lagt i kanten af stien… helt kold og fraværende. Hendes stemme var så svag og hæs, at jeg fik det helt dårlig, jeg fik hende ind i bilen og var nu på vej hjem til drengene. De bliver så glade når de ser hende. Jeg parkerede foran huset og fik med besvær Emily med ud. Hendes kolde kind lå mod min skulder. Den kjole hun havde på var faktisk rigtig pæn til hende og skoene var altså heller ikke helt tosset. Jeg åbnede døren med min albue og kom ind i gangen. ”drenge… lidt hjælp” kaldte jeg og Niall var hurtig ude ved mig med et chokerende ansigtsudtryk. ”Emily?” mumlede han svagt og kom hen for at tage imod hende. ”hun er jo iskold!” sagde han efter han havde fået hende over til sig. ”og alt for let” kom det svagt fra ham bag efter. ”hvor er de andre henne?” spurgte jeg undrende og hjalp Niall med at få hende ind i stuen og ligge. ”Liam er over ved en ven og Harry er ude sammen med Jessica” savrede han stille. Vi fik lagt Emily på sofaen med en masse tæpper om sig og jeg fik varmet noget tøj i tørretumbleren som jeg fik givet hende på. 1 time sener lå Emily med åbne øjne og græd.

***

”hold dig væk!” skreg hun hæst da Niall prøvede at nærme sig. ”Emily! Fald ned… vi gør dig ikke noget” sagde Liam roligt. ”hvad er der sket med dig?” mumlede Liam svagt igen. ”Zayn… han… han slog mig” græd hun kort efter. ”Emily… hvad har Zayn ellers gjort?” hun rystede på hovedet. ”ikke andet…” mumlede hun svagt. ”Emily… helt seriøst? Hvad har han gjort eller sagt?” kom det kort fra mig. ”han fortalt mig hvor bekymret han havde været for mig, mens jeg lå på hospitalet… at han havde været der dagen før jeg vågnede og da han kom igen var jeg væk…” hun snøftede og tog en dyb ind ånding. ”han sagde også at det var jeres skyld at jeg lå der...” jeg kiggede over på hende med sørgeligt blik i øjnene. ”jamen… Emily! Jeg ville aldrig gøre sådan noget mod min søster” mumlede jeg og satte mig på hug foran hende. Hendes øjne var helt røde. ”jeg ville aldrig gøre sådan noget” mumlede jeg igen. Niall var gået lidt væk fra hende, da hun tydeligvis ikke ville have ham i nærheden. Døren ude i gangen gik op og kort efter kom Harry til syne. ”hey dreng… Emily! Han skyndte sig hen til hende, men i stedet for at kramme hende tråtte han nogle skridt tilbage og vi andre tog os til ørnene. ”HOLD DIG VÆK!” skreg hun og hulkede voldsommer. Hans øjne blev fugtige og han gik hurtigt ud af stuen igen. ”Emily… Harry og Niall gør dig intet… du er sammen med Niall… og er bedste ven med Harry… tror du de gør dig noget?” hun rystede svagt på hovedet. ”jeg er ikke sammen med Niall…” et snøft over fra hjørnet stoppede hende og hun så over på Niall som stod med tårer rendende ned af kinderne. ”jo Emily… det er du” sagde Liam stille ”nej… jeg er sammen med Zayn” sagde hun stille og kiggede forvirret rundt. ”Emily… du er ikke sammen med Zayn! Han udnytter dig” sagde Niall hårdt og stormede ud af stuen. ”se nu Emily… Niall har givet dig den her” sagde Liam roligt og tog en lille æske frem. Der var en diamant ring i… den var virkelig flot…

Emilys synsvinkel

Liam holdte en diamantring frem og det helle glibbede for mig. Alle mine mindre fra før komaen kom langsomt tilbage. Det drengen sagde passede jo… men hvordan kunne jeg så ende med Zayn? Et mørkt rum… blod… snore… det kom langsomt tilbage ”Zayn kidnappede mig sammen med Nico…” mumlede jeg svagt. Jeg kiggede op og og imod ringen… jeg rejste mig og vaklede op til Niall som var gået ind på sit værelse… ”Niall…” mumlede jeg og bankede på døren. Han åbnede den og så ud på mig med blodsprængte øjne. ”hvad vil du” jeg bed mig i læben og skubbede døren lidt op så jeg kunne se hele ham og ikke kun hans hoved. Jeg svang mine arme om ham og kort efter mærkede jeg hans om mig. ”undskyld…” mumlede jeg ned i hans skulder.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...