somewhere far away

DETTE ER EN 2'ER TIL WHY ME....
Emily er kommet tilbage til skolen og ha fået et nogle lunde normalt liv. hun ignorerer drengene og prøver at holde hvad der skete hemmeligt, men da den nye dreng Nico starter på skolen for det konsekvenser og gamle fjender dukker op igen.

vi råder jer til at læse Why me? før i begynder på denne movellas for at kunne forstå det hele ;)

4Likes
0Kommentarer
1824Visninger
AA

19. Sold like a toy

Kap 18

Jeg vågnede op, helt frisk. Det hjalp at sove, åbenbart. Jeg satte mig op og så Niall sidde ved min side. Han så, så sød ud! Jeg nussede ham i håret og kyssede ham på kinden. Et smil spillede sig over hans læber. Jeg stod ud af sengen og gik over og fandt noget afslappet tøj frem. Jeg traskede ned af trappen og ud i køkkenet. Jeg så på frugtskålen og rynkede næsen. Det er ikke lige mig det der. Jeg tag en kop vand og stillede mig ved døren, det ville blive en dejlig dag. Efter at ha kigget lidt valgte jeg og sætte mig ud i haven, hvorfor ikke udnytte vejret? Solen skinnede allerede, fuglene sang og ældre damer luftede deres hund… En normal dag, som alle andre, hvis man da kunne kalde dem normale. Jeg smilede til et ægtepar der kom gående forbi, de havde ikke travlt, ikke hvad det så ud til. Et postbud holdte ind foran huset og smed noget post i postkassen. Han hilste pænt på en ung knægt der kom cyklende med avisen. Jeg sukkede og kiggede op på den blå himmel. ”Hej… øhm, bor Liam her?”  jeg kiggede over på en ung pige der smilede sødt. ”øh… ja, hvem er du?” hun smilede stort og satte sig ved siden af mig på gyngesofaen. ”Jeg er Danielle… Liams kæreste” jeg nikkede og smilede. ”Så du er den heldige pige” hun kiggede smilende op på mig. ”nu skal jeg hente ham” jeg rejste mig og humpede indenfor igen, op af trappen og mod Liams værelse. ”Liam…” jeg bankede på og åbnede døren. ”Liam… Der står en pige nedenunder og spørger efter dig” han svarede ikke ”LIAM!” han kiggede panisk op på mig.  Og sukkede. ”Gå i seng Emily” mumlede han. ”Men… der står en pige nedenunder og spørger efter dig” sagde jeg igen og han satte sig op. ”hvem?” jeg fokuserede meget på ikke at kigge på hans mave. ”Danielle…” han kiggede smilende op og skyndte sig at få tøj på. ”du kan bare sende hende op” sagde han mens han tog sine bukser på. ”okay…” mumlede jeg og bevægede mig nedenunder igen. ”Danielle… du kan bare gå op til ham… op af trappen og sidste dør på højre hånd” sagde jeg og smilede til hende. ”Tak” sagde hun glad og bevægede sig ind i huset. Jeg satte mig endnu engang ned på gyngesofaen og kiggede ud over haven. Den lignede praktisk talt lort. Jeg sukkede, der var et eller andet galt. Men jeg kunne ikke sætte finger på hvad det var. Jeg gyngede frem og tilbage i et roligt tempo og nød det varme vejr.

”Em… du skal vågne” jeg åbnede stille øjnene og kiggede op i et par lysegrå øjne. Louis. ”Jeg gider ikke” mumlede jeg og gled mig i øjnene. ”Men Emily… du har sat der i jeg ved ikke hvor lang tid” jeg kiggede ud over den rodet have og sukkede endnu engang. Det var blevet køligt i vejret. “Hvad er klokken?” han kiggede på mig med et smil. “den er 17:10 er du ikke sulten?” Jeg rystede svagt på hovedet “Emily! du bliver nødt til at spise!” jeg kiggede op på ham “Men… jeg er ikke sulten” han rullede øjne af mig “kom nu vi går indenfor” jeg sukkede tungt og rejste  mig. “Emily… vil du ha noget kage” jeg kiggede på Niall der sad med chokoladekage over det hele i hovedet “nej” sagde jeg og skyndte mig videre, så hurtigt jeg nu kunne. Det gav mig kvalme bare af at se på det. Jeg humpede op på værelset og smed mig i sengen. Jeg var ret trat. Hvorfor ved jeg ikke. Der lød 3 forsigtige bank på min dør og den åbnede stille. ”Emily… Kan vi lige snakke?” jeg kiggede op på Harry der stille kom mod mig. Da han satte sig på sengen rettede jeg mig op og fik med det samme, øjenkontakt. ”Jeg er så frygtelig ked af det her” mumlede han og begyndte at ryste. Jeg lagde en hånd på hans skulder og jeg smilede svagt til ham. ”Ked af hvad?” han kiggede op med blanke øjne. ”Alt det her… du fortjener det ikke…” han lænede sig frem og lagde armene om mig. Jeg gengældte krammet og begyndte stille at ryste da jeg mærkede et stik ind i armen. ”Og specielt det der kommer til at ske nu” mumlede han. Jeg rystede svagt mens han lagde mig i sengen

Zayns synsvinkel

Jeg havde aftalt med Harry at mødes med ham kl. 18:30 Lige nu var den 18:05 Jeg var i rigtig god tid. Da en sort bil kørte ind på parkeringspladsen få min efter, kunne jeg gætte mig til at det var Harry. Han ved hvor meget jeg hader at vente. Emily havde overrakt ham beskeden om at jeg ville tale med ham, og det havde jeg gjort. En høj ranket fyr steg ud af bilen og fik båret en ung pige med sig hen til mig. Hendes hår havde den samme farve som da jeg havde fat i hende sidt. ”Her har du Emily… vil du ik nok passe på hende?” bad han. Jeg kunne godt følge ham, hun var pæn, dejlig og sød. Selvfølgelig skulle jeg da nok passe på hende. ”jeg skal gøre midt bedste” mumlede jeg og undlod at fortælle at hun ikke skule være ved mig, men ved en anden person. Han nikkede og jeg gav ham de 100.000$ jeg havde lovet ham. Jeg fik Emily over i min Audi og fik spændt hende fast i den. Jeg fik hurtigt spændt mig og satte hurtigt min Audi i gear. Vejen hjem var lang. Og helt klart kedelig. Men hey, heller et sovende vidunder ved siden af sig, end en hysterisk teenagepige. Har jeg ret?

Da vi kom frem til mit hus, holdte Justins bil allerede parkeret foran. Han var da også ret tidlig på den. Jeg fik Emily ind uden problemer. Hun var blevet meget letter end før. Justin åbnede døren for os og kiggede en ekstra gang på Emily. ”Hvor meget gav Harry hende lige?” jeg fik lagt hende i sofaen og trak svagt på skulderen. ”Nok” mumlede jeg og fandt min mobil frem for at skrive til Flake. ”Skal vi få os noget mad?” jeg nikkede og Justin satte sig ved spisebordet. ”gik han med til det? Altså bare sådan at give hende det?” jeg nikkede og kiggede ned i min mad. Min mobil vibrerede og jeg kiggede hurtigt ned på den. Flake var meget bekymret for Emily, Det var som om knægten var forelsket i hende. Men hey, jeg kan sagtens forstå ham, Altså har i set hende! Hendes perfekte former, det lilla/ violette hår. Spot on!

Jeg havde aftalt med Flake at vi skulle mødes i Danmark. Det var lettest for os begge. Jeg fik en noget at bruge penge på og han fik en dame. Win/ Win. Jeg vinkede til Flake og trak Emily med mig. Jeg var ved at være træt af tøsen, igen. Hun brokkede sig hele vejen. Da hun så Flake træk hun sin arm til sig og stoppede op. ”Emily! Nu” sagde jeg og pegede ved siden af mig. Hun nægtede og vendte om. Hvad er der galt med den fucking tøs?! Jeg himlede øjne af hende. Hun kunne bare pisse mig så fucking meget af nogle gange. ”Er hun okay?” lød det svagt fra Flake der var kommet op ved siden af mig. Jeg trak på skuldrene. Det ragede mig om hun var okay, jeg skulle bare af med hende. ”Hun er din, skriv hvis hun bliver for meget. Så skal jeg nok få hende til at være ordentlig” sagde jeg og klappede hende i røven da jeg gik mod flyet tilbage til England.

Emilys synsvinkel

Jeg måbede da Zayn slog mig i røven, det gjorde ondt, men jeg ville ikke vise det. Jeg fattede bare ikke hvordan jeg var kommet tilbage til Zayn. Jeg kan intet huske. Jeg savnede dem ale virkelig meget, faktisk. Men var der nogen der overhoved tog højde for hvad jeg følte? ”Kommer du?” lød det stille fra Flake. Jeg nikkede svagt og sukkede. Jeg havde intet valg… Jeg var jo bundet til ham. ”Damen først” sagde han og holdte en dør for mig. Jeg mumlede et svagt ”tak”. Han fulgte mig over til en bil og åbnede døren for mig, igen. Jeg kiggede ud af vinduet og sukkede svagt, igen. Det hele var noget lort, rent ud sagt. Jeg ville praktisk talt ikke det her mere. Jeg vil have mit gamle liv tilbage! Jeg vil ikke undvære Niall, Louis og Harry. De havde givet min hverdag nye farver. Jeg savner faktisk Niall og Louis lige nu, det sidste jeg kan huske af dem er at Niall sad smurt ind i kage og Louis… ja hvad lavede han egentlig? ”Emily… er du okay?” jeg blev opmærksom på at Flake holdte stille og sad med hans hånd på min skulder. ”øh… ja, jeg har det fint” han rynkede brynene og sukkede. ”du græder Em… fortæl mig nu, hvad er der galt?” jeg rystede på hovedet og grinte. ”der er intet galt, jeg kom vel bare til at tænke på noget” svarede jeg og åbnede døren. Jeg stillede mig foran hoveddøren ind til entréen. Han lagde sin arm om mig og låste op. En tryg fornemmelse gik gennem mig og jeg fik i et splitsekund følelsen af glæde inden den blev erstattet med foragt. Han var skyld i at jeg kom tilbage til London, han var skylden til at jeg i første omgang ikke gad og være her. Sammen med den… ja, pige. Jeg skyndte mig op af trapperne, jeg kunne ikke helt huske hvilken etage han boede på, men der kom en masse larm inde fra en dør hvor der stod Flake Andersen på. Jeg pegede på døren da jeg så Flake og han nikkede. Jeg åbnede stille døren og lukkede den stille efter vi begge var kommet ind. Flake smed sine sko over til den anden bunke der var placeret midt på gulvet. ”Næh Flake er tilbage” hørte jeg en velkendt stemme sige inde fra stuen. Jeg smilte svagt og gik ind bag Flake. Ingen lagde rigtig mærke til mig til at starte med, men da Flake rykkede sig fik Alle øje på mig. ”Emily!” lød det energisk fra Tristan. Han var hurtigt oppe og kramme mig. Han svingede mig rundt og satte mig ned igen. ”Jeg er da også glad for at se dig” sagde jeg og gemte mit hoved i hans skulder. Da jeg løftede hovedet lidt efter så jeg Dian, Jonas og Matt. Var de fire altid sammen eller hvad? Jonas og Dian vinkede akavet til mig og jeg vinkede akavet tilbage. Flake smed sig i en lænestol og smed benene op på en skammel. Tristan havde stadig hans arme om mig, han begyndte at vugge frem og tilbage og gå ud mod gangen. Jeg fulgte med for… dah hvad skulle jeg eller kunne gøre.  Han fik mig presset op af en væg og løftede langsomt hovedet. Jeg var lidt i tvivl om hvor vidt jeg ville kunne lide det her. ”Hvorfor stak du af!” halv råbte han, mens han hviskede. ”fordi… Flake sagde…” Tristan rullede med øjnene og sukkede. ”han sagde han ikke kunne lide dig?” jeg nikkede og så ned mellem os. Der var like 2cm mellem vores kroppe. 2 fingre blev lagt under min hage og jeg blev tvunget til at kigge op i Tristans blå øjne. ”han har ikke snakket om andet mens du ikke har været her…” mumlede han og lagde igen armene om mig og pressede mit hoved ind til hans brystkasse igen. Han plantede et kys på min pande og mumlede noget jeg ikke kunne hører. Han førte os ind i stuen igen og skubbede mig over mod Flake. Jeg snublede over mine egne ben og landede på Flakes skød. ”Jamen hej til dig” mumlede han og lagde sin en hånd på mit lår mens den anden lå om min side. Jeg skulede til Tristan og blev trukket ned at ligge på Flake.

Flake stirrede på mig, mens de sad og spiste. Både Tristan og Flake stirrede faktisk. Jeg blev bombarderet med spørgsmål som ’Hvorfor spiser du ikke?’ og ’Er du sikker på du ikke skal have noget’ og når ja ’Emily… du ved godt det ikke er sundt at lave vær med at spise… ikke?’ Men de fik ingen svar. Jeg gad ikke svare. Eller rettelse… det var ikke fordi jeg ikke ville svare… jeg vidste bare ikke hvad jeg skulle svare. Havde det været hjemme i England havde drengen nok sat og gåsefodret mig. Så heller være her… end der. Jeg kiggede på Tristan og Flake. De 2 mindede mig meget om Niall og Louis, dog lidt mere ansvarlige end dem. Men der er alle jo. Jeg fik øjenkontakt med Tristan, han smilede stille til mig og jeg skyndte mig at kigge ned i min mad igen. Jeg kunne ikke blive enig med mig selv, om jeg savnede drengene eller om jeg heller ville være her. For de havde hver deres gode ting og dårlige ting. Her var der roligt, kun en person om aftenen og jeg måtte gøre hvad jeg ville. Han bruger endda penge på mig. Hos de andre altså min bror og hans venner… der bor mange, min bror tog min mødom, der er for mange minder, men! Der var her jeg fandt kærligheden først, altså den rigtige kærlighed. Jeg mærkede 2 arme lægge sig om mig bagfra og en der viskede farvel i mit ene øre. ”Vi ses” mumlede jeg som svar og sukkede. Jeg hørte Flake sige farvel til dem alle i gangen og smække dørene efter sig. Han klappede i hænderne og gik i gange med at rydde væk. ”Nå… Em, hvad skal vi lave?” jeg kiggede op og fik med det samme øjenkontakt med ham. Jeg trak på skulderne og gabte. ”Træt?” jeg nikkede og rynkede næsen lidt. ”jamen så lad os smutte i seng” sagde han og smilede sødt til mig. Jeg rejste mig og fulgte ham, han ledte an ned til hans værelse ”har du en trøje?” spurgte jeg stille. ”mm-hm øverste skuffe” jeg gik over til klædeskabet og åbnede skuffen den øverste trøje var grå og havde en sort skrift hvor der stod cuteio. Jeg gik ud på badeværelset og tog trøjen på, mit gamle tøj foldede jeg sammen og lagde på bordet. Jeg gik ud fra badeværelset, Flake lå allerede i sengen han kiggede på mig “øhh, Flake du stirrer” jeg kiggede ned i gulvet og kunne mærke varmen i mine kinder, “undskyld” Flake smilede. Jeg lagde mig ved siden af ham.

Flakes synsvinkel

wow Emily i min trøje = beautiful. Jeg smilede til Emily hun var virkelig pæn i min trøje, jeg lagde en arm rundt om hende og trak hende ind til mig. efter det faldt vi begge i søvn. jeg vågnede før Emily så jeg listede mig stille væk fra sengen og ud i køkkenet hvor jeg begyndte at lave morgenmad. Efter lidt tid kom Emily ud, hun havde stadig min t-shirt på. Jeg smilede svagt. “godmorgen Em.” hun mumlede et svagt godmorgen. “kan jeg byde frøkenen på noget morgenmad” hun stod i lidt tid bare og kiggede  på mig. “øhm, Em?” hun kiggede hurtigt væk og tilbage. “øhm ja” hun satte sig ved spisebordet og studerede mig. “Em… du er lidt creepy” hun kiggede smilende ned og fniste “Undskyld” jeg rystede smilende til hende og placerede en tallerken foran hende. Hun kiggede lidt skeptisk på baconen og ægget. Hun smagte på baconen og smilede svagt. derefter forsvandt resten af baconen. der var stille i lang tid, men det holdte ikke længe, for da Emily var færdig med at spise skyndte hun sig ud på wc'et. “Em… er du okay?” råbte jeg efter hende. “Øh ja” hun kom tilbage få minutter efter med hendes mobil i hånden. “Jeg kom bare til at tænke på noget” sagde hun og smilede op til mig. Hun satte sig ned igen og lagde den fra hende. “Flake… hvad skal vi lave i dag?” spurgte hun “hmm ved du hvad? jeg kunne fandme godt tænke mig bare at holde en hygge aften med drengene og drikke mig helt i hegnet” grinede jeg. “nå så må jeg vil tage en tur i byen eller noget” Emily lød helt skuffet “nej Emily jeg tror du har misforstået hvad jeg mente, jeg kunne godt bruge en hyggeaften med dig og drengene” jeg smilede til hende og Emily smilede tilbage “nårgh haha, skal vi så ikke rydde op og tage ud og købe noget og invitere drengene” Emily begyndte og grinede, hendes grin smittede af på mig og vi begyndte at rydde af bordet, Emily tog opvasken og ville sætte tingene på plads men efter som hun ikke er særlig høj kunne hun ikke nå de øverste skabe “her Emily lad mig give dig en hånd” jeg grinede og gik over mod hende “nej! jeg kan godt” Emily lavede et lille hop og satte sig op på køkkenbordet og rejste sig op på knæene “EMILY!” jeg vendte mig hurtigt om og kunne mærke varmen i mine kinder “hvad er der?  hun lød helt forvirret og uskyldig, hun vendte sig om med en kande i hånden.  “det tøj der er ikke ligefrem beregnet til at klatre rundt oppe på bordene” jeg lød næsten helt sur, “ej slap nu lidt af” Emily rejste sig op så hun stod op på bordet og begyndte at danse rundt, jeg kunne ikke gøre for det men mine øjne kunne ikke lade vær med at fokusere på hendes undertøj inden under min trøje. Jeg lænede mig op af køkkenøen og grinede lidt af hende. “Pas nu på du ikke falder” sagde jeg krydsede mine arme. “Jeg falder aldri… “ et skrig forlod hende da hendes fod gled. jeg skyndte mig at gribe ud efter hende og fik da også et godt greb om hende så hun stod foran mig med hendes arme om min hals. “Hvad var det du skulle til at sige?” spurgte jeg og hentydede til hendes lille sætning hun sagde inden hun faldt. “årgh hold op!” sagde hun legesygt og rullede med øjnene. Jeg smilede svagt og rystede på hovedet. “Skal vi ikke bare sige at jeg sætter tingene på plads og lille klodsede dig bliver på den faste jord?” hun skulede til mig og rystede på hovedet. jeg grinede og gik ind på værelset for at finde et eller andet Emily kunne have på ud i byen, hun kan jo ikke rigtigt kun gå rundt i min trøje selvom det er ret sexet. Men det ville være for fristende for de andre. jeg åbnede mit skab og to en stor plastkasse ud, jeg pakkede alt Emilys tøj ned da hun tog afsted jeg havde nok et lille håb for hun ville komme tilbage til mig. jeg fandt noget afslappet tøj og gik ud til Emily igen, hun havde sat noget musik på højtalerne og dansede rundt ude på gulvet, hun virkede nu egentlig meget glad. “hey Emily skal vi se at komme afsted?” jeg råbte så jeg kunne overdøve musikken. “ej jeg har det lige så sjovt” grinede hun og snurrede rundt så min trøje løftede sig en lille smule så jeg kunne se hendes trusser. jeg bed mig lidt frustreret i læben damn hvor er hun sexede, Emily hev hurtigt ned i trøjen da hun opdagede trøjen havde løftede sig, hendes kinder rødmede svagt og hun fniste. “her, tag det her på” jeg rakte hende tøjet jeg havde taget frem, hun kiggede lidt mærkeligt på det og det gjorde mig lidt nervøs “hvorfor har du stadig noget af mit tøj?” hun kiggede lidt nervøst på mig “øhhm, det ved jeg ikke, jeg synes bare det var synd at smide det ud” jeg turde ikke fortælle hende den rigtigt grund så jeg håbede hun troede på mig. hun trak kort på skuldrene og tog i mod tøjet og forsvandt ud på badeværelset.  

outfit:


 

Emily kom gående ud fra badeværelset og drejede en kort omgang da hun så mig “hvad synes du?” hun smilede til mig “perfekt” sagde jeg og tog min mobil og mit kort “kom lad os komme afsted vi skal shoppe og snakke med de andre drenge” jeg gik mod døren og åbnede for emily hun smilede til mig og gik ud. efter jeg havde låst og vi var kommet ned i gågaden, gik vi stille og kiggede ind af vinduerne vi sagde ikke rigtigt noget, og jeg faldt lidt ligesome ind i min egen verden jeg opdagede slet ikke Emily var stoppet op og stod og kiggede på noget, “Emily! hvad har du fundet?” jeg vendte om og gik tilbage til hende “ikke noget det er lige meget” hun smilede forsigtigt til mig og prøvede at trække mig med jeg kiggede tilbage ind i ruden og så en mannequin stå med et vildt flot sæt tøj på mon det var det hun kiggede på? det bestod helt simpelt af en sort croptop og et par sorte shorts. “Emily kan du ikke gå der over og købe en flaske rom for mig?” jeg kiggede på Emily som nikkede og begyndte at gå. jeg gik ind i butiken og købte sættet til Emily, jeg fandt det i hendes størrelse og betalte for det. Emily sad på en bænk med en pose ved sin side, jeg gik ud til hende og spurgte “skal jeg købe det sidste og drikke og så komme tilbage og hente dig igen?” Emily kiggede op på mig, hun var bleg, hun nikkede svagt og jeg smilte til hende “jeg er hurtigt tilbage” jeg begyndte at gå, gad vide hvad der havde fået hende til at se så syg ud? efter jeg havde købt lidt forskelligt gik jeg tilbage til bænken Emily rejste sig op og smilede til mig, hun så bedre ud. “skal vi hente drengene?” jeg smilte til hende og rakte hende min hånd som hun tog imod. Uden at tænke over det flettede jeg voeres fingre sammen. Vi tog først over til Tristan som sjovt nok var sammen med Matt, vi bankede på og Matt åbnede “hey Matt kommer dig og Tristan ikke over til mig sener i aften til noget hyggedruk?” jeg smilede til Matt “jo det kan vi da godt, ses senere så?” “yup” jeg vendte om og tog Emilys hånd igen og vi gik udenfor igen. Jeg låste døren op ind til min lejlighed og vi gik ind igen, Emily livede helt op igen og løb over til anlægget og satte noget musik på jeg grinede af hende og satte vores poser med alkohol ud i køleskabet, posen med Emilys tøj tog jeg med ind til Emily inde i stuen “EMILY JEG HAR NOGET TIL DIG” hun skruede lidt ned og gik over til mig “hvad er der?” hun smilede “her” jeg rakte hende posen og hun kiggede lidt skeptisk på den, men tog så imod den. hun hev shortsene og toppen op og stod længe bare og kiggede på den “kan du lide det?” hun nikkede glad og smilede “må jeg prøve det?” hun kiggede spørgende på mig “selvfølig”jeg grinede og gik ud i køkkenet lidt efter kom Emily ud i det nye tøj “hvad synes du?” hun rødmede svagt og kiggede lidt ned, “du ser fantastisk ud” jeg smilede til hende og gav hende et kram.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...