somewhere far away

DETTE ER EN 2'ER TIL WHY ME.... Emily er kommet tilbage til skolen og ha fået et nogle lunde normalt liv. hun ignorerer drengene og prøver at holde hvad der skete hemmeligt, men da den nye dreng Nico starter på skolen for det konsekvenser og gamle fjender dukker op igen. vi råder jer til at læse Why me? før i begynder på denne movellas for at kunne forstå det hele ;)

3Likes
0Kommentarer
548Visninger
AA

9. EMILY!!! STOP

Kap 8

Emilys synsvinkel

Mit hovede dunkede og jeg havde det som om jeg skulle dø. Mit underliv sveg og det gjorde ondt når jeg ville gå rundt så jeg havde stort set kun lagt i min seng. Jeg havde intet hørt fra Zayn eller Justin idag, hvilket jeg også var glad for. Jeg kunne ikke huske hvad der var sket, og det dræber mig seriøst ikke at vide det. “HALLO!” råbte jeg højt. Der var intet svar og jeg samlede kræfter til at rejse mig fra min ‘seng’. Med besvær kom jeg over til døren og bankede et par gange hvorefter jeg trak ned i håndtaget. Døren gled stille op og jeg trådte forskrækket tilbage. Døren… den er åben? Jeg gik ud på gangen og kiggede ned af de lange gange. Der var helt mørkt. Jeg tråtde med bankende hjerte ud på det kolde betongulv. Og gik til højre. Jeg kom til enden af gangen hvor der var en dør hvor der stod ‘Kontor’ på… jeg åbnede døren langsomt og gik forsigtigt ind. Der var stadig helt stille og jeg er sikker på at hvis der var en person lige nu… ville vedkommende kunne høre mit hjerte. Jeg så et skilt hænge ned fra loftet, det lyste grønt og der stod med store bogstaver ‘EXIT’ jeg gik hurtigt der over og så en dør. Jeg smilede stort da jeg endelig kunne komme væk her fra. Den kolde vind ramte min hud med det samme og gåsehuden angreb mig straks. Jeg gik mod grus stien der førte herned, men da jeg så billygter komme denne vej løb jeg over de små sten og ind i skoven.  Jeg fortsatte med at løbe, mine fødder gjorde ondt efter jeg op til flere gange havde tråt på små grene og sten. Jeg stoppede først med at løbe da jeg ikke kunne få vejret mere. 2 små knæklyde fik mig til at fare sammen. Min vejrtrækning blev hurtiger og hurtiger. Da der pludselig lød en knurren løb jeg videre ind i skoven og blev ved med at kigge mig over skulderen. Den knurrene lyd stoppede og jeg gled ned af et træ. ‘Jeg elsker dig’ ‘vi ved begge jeg ik er sød’ ‘DU OVERLEVER IKKE!’  stemmerne fra værelste kom frem igen og det var værre end der ‘du kan ikke flygte’ hvad hvis de havde ret? ‘ der er intet du kan gøre’ ‘du burde bare tag dit eget liv!’ jeg sukkede og mærkede en varm dråbe trille elegant ned af min kind ‘du er nyttesløs’ jeg mærkede et stik i hjertet da stemmen lød bekendt. ‘Det her var en fejl det hele og hende!’ det var det min mor sagde inden hun tog sine ting og rejste. Hun kunne måske ik li mig? Var alle de år hun var sammen med mig bare skuespil? Det kan det umuligt ha været… eller kan det?

Det var sommerferie og vi skulle på ferie til Kreta “skattepige kan du løbe op og  tag din kuffert” jeg nikkede glad til min far. Jeg var løb op af trapperne og indt på mit værelse.  Jeg fik fat i den og ud på gangen da jeg hørte min mor råbe af min far. Jeg gik ned af trappen helt stille og sad der og så på at de råbte efter hinanden. Da min mors ord ramte mig mærkede jeg et stik i hjertet. “Det var en fejl det hele! Og hende” hun pegede op af trappen og fik øjenkontakt med mig. Hendes hænder dækkede hurtigt sin mund og hun skyndte sig at tage sine ting og løbe ud af hoveddøren. Min far kiggede der hvor hun havde kigget og fik også øjenkontakt med mig. Hans øjne var fyldt med sorg og han sukkede hårdt “vi skal ikke afsted alligevel” mumlede han lavt, men jeg kunne sagtens høre det. Jeg lod min kuffert stå på trappen og jeg løb ind på mit værelse og smækkede hårdt døren bag mig og smed mig grædende i sengen.

Tårene løb stille ned over mine kinder mens jeg langsomt kom tilbage til virkeligheden igen.  Stemmerne var det væreste ved det her. De havde fulgt mig siden den dag. Senere hen havde jeg så fået de der sprøjter… jeg ved stadig ik hvordan Justin og Zayn fik mig til at falde ned. Drengen havde aldrig fået det at vide, altså det med at jeg hører stemmer. Det gav et sæt i mig da jeg endnu en gang hørte en gren knække under presset. Jeg skyndte mig at rejse mig og gik længer ind i skoven. Jeg så mig over skulderen og var tæt på at skrige da jeg gik ind i en person som hurtigt lagde sine hænder over min mund. “Mhmmmh” han tyssede på mig og piftede så der et par minutter efter kom en hund løbende mod ham. Hans ene hånd over min mund og den anden rundt om livet på mig. Jeg prøvede at starke ud efter ham, men mærkede i stedet en rungende smerte flyve gennem mit hoved da han slog det ind i et træ. Jeg mærkede hvordan smerten langsomt flød ud i min krop og lukkede øjnene.

 

Zayns synsvinkel

Jeg kørte ned af grusstien og slingrede lidt, jeg havde sku nok fået lidt for meget at drikke. Jeg så en skikkelse løbe ind mellem træerne og grinede lidt. Det dyr er dødt, ingen overlever en nat der ude. Jeg vaklede op til bagdøren og stak nøglen ind så jeg kunne låse op, men døren var allerede åben. Så må Justin vel være der. Jeg åbnede døren og kom ind på kontoret. “Justin” råbte jeg og smed mig i den sofa han plegede at ligge på. Der kom intet svar, den reatart. Jeg rejste mig igen og og gik ned mod værest hvor Emily lå. Da jeg kom ind på værelset ramte en varm luft mig og jeg fik det dårligt så jeg søgte mod sengen hvor jeg lagde mig.

***

 

“Zayn!!” jeg åbnede febrilsk øjnene og kiggede på Justin der stod lænet ind over mig. Jeg skulde ondt til han. “Hvad vil du!” sagde jeg hårdt. Ham bed sig nervøst i læben og åbnede munden. “Øhh…” jeg kiggede rundt i rummet og opdagede at jeg lå i Emilys seng. “Hvor er Emily!?” nærmest råbte jeg og kiggede surt på Justin. “Jeg ved det ik… “ jeg rejste mig hurtigt op… måske lidt for hurtigt. Med usikre skridt kom jeg ud af døren. Inde på kontoret lå min mobil, den vibrede igen og igen. Den velkendte ringtone lød  “Det Zayn” sagde jeg muggent og hørte Qonrads grove stemme. “ Zayn” hans hæse latter spillede som sød musik i mit øre.


 

Emilys synsvinkel

 

Jeg åbnede langsomt øjnene men der var sådan en mærkelig farve. Der var lyst men alligevel mørkt. Jeg ville ha gnedet min i øjnene, men mine hænder var bandet sammen på ryggen. En hæs latter lød i et rum i stykke væk. Jeg rev i mine arme hvilket resulterende i at mine håndled begyndte at svi og en varm væske løb ned om mine fingre. Nogle små hulk forlod min mund og kort efter mærkede jeg en prikkende fornemmelse i øjnene. Jeg prøvede at side stille, men en indre uro ville ikke lade mig. “Ha ha ha... “ en hæs latter blev afbrudt af en hosten. “Hvad er det da for en dulle Zayn har fundet sig” en grov hånd lagde sig på min skulder. “Jeg tro ik det er en god ide at du rør hende” Stemmen var mørk men ikke så grov som den første. “Lad os da ha lidt sjovt” jeg kunne ane en skikkelse foran mig og en lidt længer væk. “Qonrad! Hold dig væk fra hende” et utilfreds gynt forlod manden jeg formoder hed Qonrad. “Du lader mig da heller aldrig ha det sjovt længer” mumlede Qonrad og en dør blev smækket i. Et hårdt suk forlod den fyr der var tilbage. Jeg hørte en højt knæk og mærkede nogle hænder om mine skuldre. “Emily” han ruskede svagt i mig. Jeg gav et lille snøft fra mig. “Hvad vil i mig” mumlede jeg.  Et kort suk og nogle skridt og manden gik uden at svare mig.

 

Jeg ved ærligtalt ikke hvor længe jeg har siddet her, men en hosten fik mig til at kigge rundt. “Den knægt forstår da også at ødelægge alt det sjove” lød den hæse stemme fra sidst. Et hårdt greb om mine lår og en våd fornemmelse på min hals fik mig til at skrige. Skriget blev dog hurtigt overdøvet af hans hæse latter. “Bønne er her ikke Tøs… Der er kun mig og ingen andre i miles omkreds, så skrig lige så tosset du vil” Bønn? Sikke et mærkeligt navn. Qonrads hånd kørte op af mit lår mens den anden lå om min side. “Stop!” sagde jeg bestemt, men han reagerer ikke. Hans hånd på min side tog et fats greb om mit ene bryst og et kontrollerede støn forlod min mund. “Når… tøsen kan li det var” grinte han igen hæst. Jeg rystede ihærdigt på hovdet, men endnu et støn forlod mig, da hans fingre gled over stoffet  på mine trusser. “Hør luder…. Nu gør du som jeg siger… er det forstået” jeg svarede ikke til at starte med. En stor hånd lagde sig om min hals. “Er det fårstået!” hvæste han. Jeg sank en klump der havde sat sig i halsen og prøvede at nikke. Jeg kunne intet se men jeg kunne høre og mærke ALT! jeg hørte en metal agtig lyd hvor man slår metal mod metal eller jern mod jern for den sags skyld… lidt efter mærkede jeg en kold genstand mod min skulder og jeg var rigtig tæt på at skrige. Den kolde fornemmelse blev værre jo længer tid metalet lå på min skulder. Lidt efter fjernede han den og lagde en anden ting på. der gik lidt tid før jeg opfattede den brændende fornemmelse der spredte sig i et godt stykke rundt om min skulder. Kort efter kom lugten af brændt kød til mine næsebord og jeg at trække i mine arme og ben og skrige helt vildt. ”Sid Stille!” råbte han og tog fat om halsen på mig og trykkede svagt i siden. Jeg sad stille og mærkede tårerne presse sig på, få sekunder efter kom tårerne væltende ned af mine kinder. Jeg opfattede intet, efter han var gav slip på min hals. Alt svimlede og jeg havde det simpelthen så dårligt. Jeg mærkede en mærkelig våd følelse mellem mine ben og det var på en eller anden måde utrolig ubehageligt. ”Qonrad!” hørte jeg en råbe og den våde fornemmelse forsvandt. ”Zayn… jeg troede ikke du kom før i morgen” svarede Qonrad uskyldigt. ”Jeg sagde fucking at du skulle holde dig fra hende… GJORDE JEG IKKE!?” råbte Zayn hårdt. Der var intet svar men kun lyden af skridt der forsvandt ud af rummet. ”og hvad dig angår…” jeg mærkede stripsene rundt om mine håndled blev løsnet og posen jeg havde over hovedet blev fjernet. Zayns sure ansigt fik mig til at synke. ”du er på skideren” sagde han endnu hårdere. Han greb fat rundt om min arm og rev mig op at stå. Jeg kiggede lige ind i hals brune øjne. Ikke en eneste følelse… intet tegn på noget som helst. Men alligevel var der en  meget, meget lille gnist. ”Zayn?...” min stemme var meget utydelig, men han hørte den. ”Emily… jeg vil ikke høre dig!” sagde han surt og trak mig op af nogle trapper og ud gennem et køkken hvor en gammel mand og en ung knægt på omkring min aldre sad. ”tak Bønne… jeg skylder dig en” sagde Zayn inden han sendte Qonrad dræberøjne. ”ses Zayn” svarede Bønne. ”Zayn smed mig ind på bagsædet og smækkede døren hårdt i, inden han satte sig ind på forsædet. Jeg lå på bagsædet og vidste ikke hvor vi var på vej hen. Men bilen stoppede pludselig og jeg satte mig hurtigt op da Zayn smækkede fordøren i. der var mørkt og intet lys i miles omkreds. Døren til bagsædet åbnede og Zayn kravlede ind over mig så jeg lå helt hjælpeløst under ham. Jeg kunne mærke hans ånde mod mine læber og jeg kunne ikke modstå trængen til dem. For helvede Emily! Du hader ham…  hans læber passede perfekt mod mine og han skildte langsomt vores læber så hans tunge gled ind i min mund og legede lidt med min. Hans ene hånd lå blidt om mit bryst mens den anden holdte ham oprejst. EMILY!!! STOP! HVAD ER DET DU GØR? EMILY!!! Mine tanker blev ved med at få mig til at stoppe… men min krop hungrede efter ham… hvorfor aner jeg virkelig ikke. han satte sig på min mave og rev min bh af, derefter rev han hans T-shirt over hovedet og smilede frækt ned til mig. Jeg bed mig svagt i læben og satte mig op på mine albuer. Han lænede sig frem mod mig og pressede hans læber mod mine… jeg ville det her. NEJ DU VIL EJ!!! DU HADER HAM EMILY! Han lagde sig halvt ned over mig igen og hans hånd fandt sin vej ned i mine trusser. En nydelse skyllede ind over mig og fik mig til at give et lille støn fra mig. Zayn smilede i kysset og fortsatte med det han havde gang i. jeg lænede hovedet tilbage hvilket fik Zayn til at lade hans læbe løbe ned over min hals. Hans anden hånd åbnede for hans bukser og han fik dem på en eller anden mærkelig måde ned til hans ankler. ”Klar?” hans visken gav mig kuldegysninger. Jeg lagde ikke mærke til at jeg havde sagt ja, men pludselig gik der et stød gennem mit underlyv og nogle høje støn forlod mig endnu engang. Hvorfor Emily? Du hade ham jo for helvede! Jeg ignorerede det hele og fokuserede på Zayn. ”Zayn” stønnede jeg højt og et smil spillede over hans læber. ”sådan Emily… støn mit navn” mumlede han og fik endnu en gang Zayns navn til at forlade mine læber. Han kom ud over mig og skyndte sig at få sit tøj på. han kiggede ned på mig da han skulle til at lukke døren. Han smilede og rystede svagt på hovedet. og satte sig ind på forsædet.

¤¤¤

”Emily… Vågn op!” jeg åbnede langsomt øjnene og så Zayn stå ind over mig. jeg smilede svagt og bed mig i læben mens jeg så ind i hans øjne. ”hvad er det du laver?” spurgte han nervøst men stadig selvsikkert. Jeg lagde mine arme om hans nakke og trak ham ned til mig og plantede mine læber mod hans. En hosten bag Zayn fik mig til at trække mig lige så hurtigt fra Zayn. ”undskyld… men vi har altså lidt travlt” lød det fra Justin. Hans stemme var hård og hans øjne stikkede helt vildt. Mine tanker kørte i cirkler og jeg hørte stemmen fra i går aftes igen Jeg har advarede dig! jeg vidste virkelig ikke hvorfor min stemme inde i hovedet var sådan. Den prøvede praktisktalt at få mig til at stoppe med at kunne lide Zayn… Men på en eller anden måde gjorde min krop noget andet. ”Emily?” jeg kiggede op på Zayn som stod og trippede lidt ”kom nu” jeg nikkede og fulgte med Zayn ned af en mørk gang. Vi drejede om nogle hjørner og kom til en trappe der førte ned ad. Der lugtede fugtigt og jeg gad ikke være her. ”Emily… du gør som der bliver sagt og sidder helt stille… er det forstået?” jeg nikkede og mærkede en kold følelse løbe hen over min krop. Zayn tog min hånd og førte mig ind i et koldt rum med et enkelt lys som var placeret ned over en stol. Zayn gik over mod stolen og bad mig pænt om at sætte mig i den. Da jeg havde sat mig bandt Zayn mine hænder til stolen og mine føder. Stolede han ikke på mig?

 

Liams synsvinkel

Mandag igen… Emily er stadig væk. ”Louis! Det er ikke din skyld” lød det fra Niall der prøvede at få Louis til at falde ned. ”jamen… hvis vi ikke havde gjort det her fra starten af… ville det aldrig ha været sket” svarede han stille. Jeg gik usikkert frem og tilbage i rummet. ”hvorfor er det Zayn vil ha fat i hende igen? Han har jo fået de penge han vil ha… har han ik?” Louis nikkede og gemte igen sit hoved i sine hænder. ”Jamen had vil han så ha?” spurgte jeg hurtigt og kiggede over på Harry. Han trak svagt på skulderne. ”så skriv til ham! spørg hvad fuck han vil have” han nikkede svagt og fandt sin mobil frem. ”men Liam… jeg kan ikke skrive til ham… der er blokeret nummer” mumlede han og kiggede op på mig igen. Jeg havde ingen ide om hvad vi skulle gøre. Jeg havde aldrig været blank for ideer. ”Liam hvad gør vi?” lød det stille fra Niall. ”jeg ved det ikke Niall… jeg ved det ik” Der blev stille og der blev ikke sagt noget i et godt stykke tid. Jeg satte mig i en stol og hvilede mit hoved i mine hænder. Jeg kunne ikke klare det her… Emily var begyndt at betyde meget for mig, bortset fra det at de andre voldtog hende… så er hun altså som en søster for mig.

 

Emilys synsvinkel

 

Jeg sad stadig på den kolde stol, i det kolde rum. Zayn og Justin var gået og havde været væk i okay lang tid. Der var efterhånden begyndt at lugte rigtig slemt i det her lille rum. En høj stemme fik mig til at kigge rundt. ”drengen er onde. Det er dem der er skyld i at du var ved at dø” Jeg mærkede hvordan mit hoved begyndte at dunke og hvordan min mave trækkede sig sammen. ”du er bange for dem” jeg rystede på hovedet og fik det dårligt ved at sidde her. ”Emily gentag efter mig” jeg begyndte at sidde uroligt og rykke rundt på mig. ”Louis, Liam, Niall og specielt Harry er onde mennesker” ”Louis, Liam, Niall og specielt Harry er onde mennesker” gentog jeg. ”det er dem der har udsat dig for alt” ”det er dem der har udsat mig for alt” ” det var dem der tog dig fra ham du elsker mest Zayn” ”det var dem der tog mig fra ham jeg elsker mest Zayn” ”hvis du møder dem løber du væk eller skriger” mine hænder rystede, mine øjne sveg og min mave snoede sig sammen ”hvis jeg møder dem løber jeg væk eller skriger” der blev stille og jeg vidste ikke hvad jeg nu skulle. Den mærkelige lugt forsvandt og et lille lys fra døren jeg var kommet ind af. En skikkelse kom hen mod mig og da hans ansigt kom til syne begyndte jeg at smile. ”Zayn… hjælpe mig jeg kan ik komme fri” jeg mærkede rebene blive løsnet og jeg svang med det samme mine arme om ham. hans arme lagde sig roligt om mig og holdt mig tæt ind til ham.

 
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...