Vuggevise

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 jul. 2016
  • Opdateret: 15 jul. 2016
  • Status: Færdig
Et digt, jeg skrev til en veninde engang. Jeg havde det ret dårligt (omkring december 2012), og jeg skrev det her melankolske farvel-digt, der samtidig skulle fungere som en slags opmuntring. Nu har jeg det meget bedre, og døden er på afstand. Og livet helt tæt på!

2Likes
0Kommentarer
76Visninger

1. Vuggevise

 

Lad min stemme være din dyne,
og angsten stryges som tændstikker.
Jeg var så træt af at vakle,
men knug mine ord,
og lad nye græsmarker spire
bag dine hærgede pupiller.
Drøm ikke at jeg var en blomst
som døden bare fik galt i halsen;
drøm i stedet om de  hængende haver
som dørene skjuler.
Snart puffer solskinnet mig
hen til de øvrige skygger,
og din fremtid får plads til at vokse.
Men sov roligt videre nu, kære veninde,
og jeg skal nok fortsætte at synge
minderne ud af dit rum...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...